Læsetid: 4 min.

Tv-stjernen og mediedarlingen Synnøve Søe var her!

Forfatteren Synnøve Søe havde en intens kontakt med sit publikum og en sjælden direkte adgang til følelserne hos de mennesker, hun fik ind i sit studie. Så flyttede hun pludselig væk fra det hele
Efter et travlt medieliv flyttede Synnøve Søe for ti år siden til Snogebæk på Bornholm, hvor hun boede, indtil hun kort før sin død flyttede til Aarhus.

Efter et travlt medieliv flyttede Synnøve Søe for ti år siden til Snogebæk på Bornholm, hvor hun boede, indtil hun kort før sin død flyttede til Aarhus.

Christian Als

17. januar 2018

Synnøve Søes liv var både en god og en dårlig historie.

I 1980’erne var hun en blandt mange rodløse unge, der drev rundt i Københavns natteliv, hvor hun blev bemærket for sin kraftige, hvide ansigtsmakeup, der paradoksalt, men angiveligt, skulle tjene som en maske, hun kunne skjule sig bag. Også hun ville ligesom andre nattegængere dengang, Michael Strunge og F.P. Jac, gerne være forfatter.

Hun skrev ikke som dem, men på sine egen mere ligefremme måde og afleverede et manuskript til forlaget Tiderne Skifter, hvis forlægger gjorde en ekstra indsats for at guide det frem til en udgivelse, fordi han kunne se noget vigtigt i det. Det blev til romanen Fars, som udkom i 1989.

Hun måtte tåle drøje hug fra anmelderne, der ikke kunne se det samme og egentlig ikke regnede den for rigtig litteratur. Til gengæld blev den en skandalesucces, som talte til mange unge. Første oplag blev udsolgt på en dag.

Den dobbelttydige titel henviser til en barndom som en gang hakkemad, men også til hovedpersonens fars overgreb mod sin datter. Bogen blev læst som en nøgleroman, hvad den også var ment som. Det penible bestod i, at hendes far som chefredaktør og højskolemand var en kendt og velanset skikkelse i offentligheden.

Den delte også vandene. Dengang blev den set som et kritisk opgør med 68-generationens familiemæssige, seksuelle og på anden måde eksperimentelle forhold til konventionerne.

Var hardcore-68’ere overhovedet egnede som forældre?

Synnøve gik i lilleskole, boede med forældrene i forskellige kollektiver og kom på Tvind, en af de værste oplevelser i hendes liv.

Romanen blev anledning til en barsk fejde, hvor den øvrige familie tog farens parti, og som det ikke tilkommer udenforstående at tage stilling til.

Hendes performance

Synnøve Søe rejste sig af anmelderasken og blev et hit på et helt andet felt, da TV3 gav hende talkshowet Synnøves, der i nogle år var den helt store seermagnet.

Hun afslørede en evne, som nogle få mennesker har, til at opnå en direkte og intens kontakt med følelseslivet hos de mennesker, der blev inviteret ind i hendes studie, uden at de følte sig forrådte, men tværtimod gerne ville åbne sig for netop hende.

Hun var ikke blot en strålende lytter, men var også i stand til at møde gæsterne med de rigtige ord og kommentarer – samt skabe en god og nogle gange ligefrem munter atmosfære. I de år var det Synnøve her og der og allevegne. Man kunne dårligt åbne en avis eller et ugeblad, uden at der stod noget om hende.

Det skal siges, at hun også helt bevidst spillede de kort, hun havde fået tildelt. Hun blev en stor tv-stjerne efter dansk målestok og en mediedarling, men trods det stadig en, der delte vandene og fik en hel del mennesker til at rynke på næsen over hendes performancestil – og til stadighed havde hun incestskiltet fra Fars hængende imaginært over sig.

På dagpenge

Så, pludselig, en skønne dag havde hun åbenbart fået nok. Hun meldte sig ud af cirkusset og gik fra den ene yderlighed til den anden. Hun flyttede ikke bare til Bornholm, men til den fjerneste egn af Bornholm, et lille hus i fiskerlejet Snogebæk, hvor hun levede på et eksistensminimum. Den feterede stjerne var gået i frivilligt eksil. Hun ville bare gerne være ’sig selv’ og så for resten leve som forfatter og skrive bøger. Synnøve Søe var kommet på dagpenge.

I Snogebæk besøgte Politikens Lotte Thorsen hende i 2006, hvor Synnøve Søe var blevet 44 år. Journalisten kunne berette, at forfatteren levede i et syndigt rod i let ramponerede omgivelser, nu med en otteårig søn, der havde fået navnet Romeo, og en grand danois-hvalp.

Her havde hun fundet og vundet en tålsom lykke, der imidlertid blev afbrudt af angst og dybt depressive stunder af Tove Ditlevsen’ske dimensioner, ifølge forfatteren selv en følge af barndommen, som hun dog sagde ikke kun havde været dårlig.

Sent comeback

Synnøve Søe døde ikke uden at have set sig om i den store verden på rejser til og længere ophold i New York, Kenya og Irland, hvilket afspejles i den lille håndfuld romaner, hun senere skrev. Hun blev også foredragsholder og fik et comeback med portrætudsendelser i TV 2/Bornholm og som studievært på TvDanmark med et talkshow Det Ny Synnøves, som ikke fik den samme gennemslagskraft som den forrige på den noget mindre tv-station.

De seneste to år skrev hun klummer i netmagasinet POV. Hun forlod Bornholm og flyttede til Aarhus, hvor hun døde i en alder af kun 55 år.

Over i litteraturhistorien går hun næppe, men hun opnåede en litterær accept med Statens Kunstfonds eftertragtede treårige arbejdslegat i 2008, og i hvert fald kan ingen være i tvivl: Synnøve Søe var her!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Estermarie Mandelquist
  • Mette Poulsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro, Katrine Damm, Anker Nielsen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Mette Poulsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu