Læsetid: 7 min.

USA bygger på frihedsidealer, men undertrykker mennesker, der bor i nationen

Taylor Sheridan mener, at han som historiefortæller har et ansvar for at beskæftige sig med emner, der betyder noget. Information har talt med den amerikanske manuskriptforfatter og filminstruktør, som er aktuel med thrillerdramaet ’Wind River’, der foregår i et indianerreservat og handler om voldtægt, erobring og undertrykkelse af både mennesker og identitet
Elizabeth Olsen tager imod dessiner fra instruktør og manuskriptforfatter Taylor Sheridan under optagelserne til thrillerdramaet ’Wind River’.

Elizabeth Olsen tager imod dessiner fra instruktør og manuskriptforfatter Taylor Sheridan under optagelserne til thrillerdramaet ’Wind River’.

Scanbox

5. januar 2018

Taylor Sheridan har knap nok sat sig ned ved bordet, før han er i gang med at formulere nogle af de tanker, der ligger bag hans arbejde som manuskriptforfatter og nu også instruktør – og de former sig som en voldsom kritik af hans eget hjemland, USA, og ikke mindst dets nuværende præsident, Donald Trump.

»Vi er et meget ungt land. Vi er så nye, og tanken om, at den vestlige halvdel af USA blev bebygget for mindre end 140 år siden, er chokerende,« siger Sheridan, da jeg sammen med en håndfuld andre journalister møder ham på filmfestivalen i Cannes, hvor der er premiere på hans instruktørdebut, thrillerdramaet Wind River.

»Jeg sidder lige nu i et land, Frankrig, hvor grænserne blev draget for 2.000 år siden. Konsekvenserne af assimilering og erobring og undertrykkelse er så nærværende og friske i USA. De findes selvfølgelig også andre steder, hvor de har været en del af dagligdagen, guderne må vide hvor længe. Men forestillingen om kolonisering er friskest i USA.«

Den 47-årige amerikaner, der begyndte sin karriere som skuespiller, blandt andet i tv-serien Sons of Anarchy, har tidligere skrevet manuskripter til Denis Villeneuves Sicario og David Mackenzies Hell and High Water. Og begge de kritikerroste film går som Wind River i kødet på den amerikanske drøm, eller bagsiden af den, og de problemer med stoffer, økonomi, racespændinger og vold, som det moderne USA plages af.

»Vi er en nation bygget på ideen om, at alle er frie, og at dette ene liv er værdifuldt, og vi skal selv have lov til at bestemme vores skæbne i det. Det er en smuk tanke, men den selvsamme nation undertrykker så grotesk mennesker, der bor i den. Det hykleri er vores nations skam. Politisk set er det hykleris grimmeste udtryk lige nu præsidenten, og resten af verden ser på os ... jeg kan slet ikke forestille mig, hvad I mon tænker om os. Jeg har ikke lyst til at vide det.«

Stiller spørgsmål

Taylor Sheridan har heller ikke nogen forklaring på, hvordan det er gået så galt i USA. Det handler dog ikke om, at 45 millioner racister en morgen vågnede og stemte på Donald Trump. Det er derimod snarere et udtryk for en desillusion og en mistro til et ituslået politisk system. Og det er en af grundene til, at hans nye film både handler om et ødelagt samfund og de mennesker, der skal leve i det. Han føler som historiefortæller et ansvar for at beskæftige sig med emner, der betyder noget.

»Det er min opgave at holde et spejl op foran verden og vise, hvad det er, jeg ser på godt og ondt, og prøve at finde en eller anden form for forklaring eller forståelse i det. Det er ikke mit job at fortælle nogen, hvordan de skal tænke. Når jeg selv bruger penge og tid på at gå i biografen og bliver prædiket for, bliver jeg fornærmet. Hvis jeg vil høre en prædiken, går jeg i kirke. Jeg har fandeme ikke brug for, at man fortæller mig, hvordan jeg skal tænke, når jeg har betalt 14 dollar for det. Hvis det var gratis, måske. Men ikke for 14 dollar og popcornene og parkering og alt det lort.«

Blå bog: Taylor Sheridan

  • Født 1970 i Cranfills Gap, Texas, USA.
  • Amerikansk manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller.
  • Han er kendt for sin rolle som David Hale i tv-serien ’Sons of Anarchy’ og for at have skrevet manuskript til en række film, bl.a. ’Sicario’ (2015).
  • Blev i 2016 nomineret til en Oscar for sit manuskript til ’High Water’.

Han taler højere og højere:

»Nej, jeg stiller bare spørgsmålene, og jeg lader folk, som ser mine film, selv finde svarene.«

Sheridan nævner Michael Manns næsten 20 år gamle whistleblower-drama, The Insider, som noget nær den perfekte film – havde man altså lige tilføjet en skudduel.

»Det er en utroligt vigtig film, og jeg vil lige bruge et øjeblik på at skamrose Michael Mann. Det er fascinerende, at han kan skabe så stor spænding ved at lade mennesker diskutere intellektuel ejendomsret og fortrolighedserklæringer og få én til at føle det, som om man skal dø, hvis man bryder den fortrolighedserklæring. Den handler også om vores nyhedssystems fallit, hvor medierne er blevet underholdning. Alle den slags ting er en del af The Insider, og det betyder noget. Det er en vigtig film. Så jeg prøver selv at lave film, der betyder noget.«

Inspireret af virkeligheden

Wind River foregår i et indianerreservat i et snedækket Wyoming, hvor en ung, indiansk pige er blevet voldtaget og myrdet. En statsansat jæger, Cory Lambert (Jeremy Renner), får til opgave at assistere en FBI-agent, Jane Banner (Elizabeth Olsen), i efterforskningen af mordet, og det giver Taylor Sheridan mulighed for at bruge thrillergenren til at fortælle om USA’s undertrykte, indfødte folk, om racisme og omverdenens ligegyldighed og om grov, profitorienteret udnyttelse af naturen.

»Den er inspireret af flere virkelige begivenheder,« siger han.

»For 20 år siden var jeg på lejrtur i reservatet sammen med min bror og nogle venner derfra, og en lokal pige forsvandt. Hun var anfører for basketballholdet og havde fået et stipendium til at komme på universitetet. Hun var en leder, en kriger, og hun forsvandt bare. Det var dybt tragisk, men ingen var overrasket, fordi det sker så ofte.«

Jeg spørger om Sheridans forhold til de indianere, han portrætterer i Wind River, og han fortæller, at Tunica-Biloxi-stammen, der fik tilsendt manuskriptet og tog godt imod det, har finansieret filmen. Repræsentanter for stammen var også med på optagelserne, og de var glade for, at der endelig var nogen, som viste dem en smule opmærksomhed.

»Selvfølgelig har jeg et ansvar over for stammen som helhed, men det handler mere om de venner fra reservatet, jeg har haft igennem 20 år, og som lod mig være en del af deres verden. Dem skal jeg kunne se i øjnene, når de har set denne film. Det er et stort ansvar.«

Erobring og undertrykkelse

Enkelte amerikanske kritikere har angrebet Taylor Sheridan for, at begge Wind Rivers hovedpersoner er hvide og for ikke have modet til at gøre Cory Lambert til indianer. Det var der dog en god grund til, forklarer instruktøren, som i høj grad har trukket på egne oplevelser og erfaringer, da han skrev manuskriptet til filmen.

»Det værste, jeg kunne have gjort, den største fornærmelse, jeg kunne have udsat dem for, ville være at lade, som om jeg forstod deres synsvinkel. Jeg har ikke levet det liv. Så hvor vover jeg? Derfor valgte jeg at fortælle historien set fra en synsvinkel, som jeg kendte til som en hvid mand, som har været gift ind i en indfødt amerikansk familie og som forstår begge sider og respekterer kulturen og har været en del af kulturen. Den historie følte jeg mig tryg ved at fortælle.«

Skildringen af de snedækkede omgivelser i reservatet er smuk, og Sheridan kan skrue en skudveksling sammen som ingen anden.
Læs også

Han er stille et øjeblik og fortsætter så.

»Jeg skyldte mine venner at fortælle historien på en bestemt måde, og det har jeg gjort. Jeg vil ikke sige, at jeg har gjort dem stolte. Der er ikke meget stolthed over denne historie, som handler om voldtægt og erobring og undertrykkelse, voldtægt af landområder og af mennesker og af identitet.«

Det værste sted på jorden

Det ansvar, Taylor Sheridan følte, han havde over for de mennesker, han portrætterer i Wind River, var også den vigtigste årsag til, at han valgte selv at instruere filmen. Han skriver alle sine manuskripter med henblik på at instruere dem, og så vælger han ikke at gøre det, hovedsageligt fordi han så ikke behøver komme til Los Angeles, et sted, han tidligere har boet, og som han nu afskyr mere end noget andet.

Han kalder både Los Angeles »det værste sted på jorden« og »en kræftsvulst« uden at ville komme nærmere ind på, hvad det er for oplevelser, der har formet hans syn på byen. Men man mere end fornemmer, at det ikke har været spor sjovt.

Til gengæld har Sheridan, som han udtrykker det, været heldig med instruktørerne af Sicario og Hell and High Water, Denis Villeneuve og David Mackenzie, som han sammenligner med henholdsvis sin generations Martin Scorsese og Sam Peckinpah. Han turde dog ikke tage chancen med en anden instruktør til Wind River.

»Jeg stolede ikke på, at jeg kunne være så heldig for tredje gang i træk,« siger han.

»Jeg troede ikke på, at jeg kunne finde en Denis eller David, jeg lige så trygt kunne overlade Wind River til. Jeg kunne ikke se mine nære venner blandt de indfødte amerikanere i øjnene, hvis min vision blev ændret, og jeg skulle forklare dem, hvad der var sket: ’Undskyld, venner, det er sådan, Hollywood fungerer. Jeg fik ikke lov.’ Jeg besluttede mig for, på godt og ondt, at lave denne film. Kunne nogen have instrueret den bedre? Det er jeg sikker på. Men jeg kan sige til mine venner: ’Ved I hvad, jeg fortalte jeres historie på den måde, jeg sagde, jeg ville. Jeg holdt mit løfte.’ Og det betyder mest for mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu