Læsetid: 4 min.

Zelda er doven, selvisk og liderlig. Ligesom alle os andre

I dag byder Information velkommen til en ny tegneseriestribe. Med skarp ironi og udgangspunkt i en falleret journalist i trediverne udstiller den svenske tegner Lina Neidestam vores allesammens uperfekthed
Lina Neidestam skabte Zelda som et bestillingsarbejde, da et svensk internetmagasin i 2007 bad den nyudklækkede tegneserietegner om at lave tegneserie til dem. Det eneste krav var, at den skulle handle om en pige.

Lina Neidestam skabte Zelda som et bestillingsarbejde, da et svensk internetmagasin i 2007 bad den nyudklækkede tegneserietegner om at lave tegneserie til dem. Det eneste krav var, at den skulle handle om en pige.

Oskar Kullander

1. februar 2018

Lina Neidestam ville egentlig have været journalist, og i gymnasiet skrev hun kronikker og artikler for lokalavisen.

Men da hun søgte ind på journalistuddannelsen i Stockholm, blev hun afvist. Hun var knust. Ung og nedtrykt fik hun job i den lokale ICA’s pølsekiosk, indtil hendes mor kiggede hende dybt i øjnene og sagde, at nu var det tid til, at hun gjorde noget sjovt. Så kunne hun altid blive voksen bagefter. Lina Neidestam fulgte sin mors råd.

»Da jeg blev 21, søgte jeg ind på Serieskolen i Malmø for at lave et eller andet for sjov, inden jeg blev nødt til at blive voksen og få en rigtig uddannelse og et rigtigt job. Det er 13 år siden nu, og jeg laver stadig tegneserier.«

11 års parløb

Langt størstedelen af de 13 år har hun tilbragt i selskab med den karakter, som gjorde Lina Neidestam til et stort navn på den nordiske tegneseriescene. Zelda blev født som et bestillingsarbejde, da et svensk internetmagasin i 2007 bad den nyudklækkede tegneserietegner om at lave en tegneserie til dem. Det eneste krav var, at den skulle handle om en pige. Det passede Lina Neidestam fint, og hun gravede dybt i sin generations kvaler og svagheder.

Hermed kom Zelda til verden som en impulsstyret 19-årig feminist med ambitioner om at redde hele verden gennem sit arbejde som journalist. Lina Neidestam kan godt se, det lyder bekendt, men hun nægter, at hun selv skulle være den primære inspirationskilde til sin hovedperson.

»Vores liv er vældig forskellige. Zelda farer rundt i tilværelsen som en kugle i en flippermaskine. Jeg er mere typen, der lægger tiårsplaner. Mange tror, at serien er mere eller mindre selvbiografisk, men alt er fiktion og fantasi,« fastholder hun.

Med Zeldas succes er én af Lina Neidestams mest ambitiøse tiårsplaner gået i opfyldelse.

»Fra begyndelsen har det været min største drøm at kunne leve af serien, og det kan jeg nu, så tjek! Jeg laver seks Zeldastriber om ugen, så der er ganske højt tempo ved tegnebordet.« 

Her ses Zelda i privaten: Forsideillustration fra første album i serien.

Systemer og rutiner

Den store succes, hun har haft med Zelda, har sat Lina Neidestams liv i system, og rutinerne og gentagelserne er kærkomne.

»Jeg skriver om formiddagen og tegner om eftermiddagen, hver dag. En gang imellem drikker jeg alt for meget kaffe, til frokost spiser jeg madder, og bagefter går jeg tur med hunden. Ikke en særlig action packed hverdag – lige som jeg vil have det,« forklarer Lina Neidestam.

Succesen kommer ikke uden omkostninger, og efter 11 år i selskab med de samme karakterer, kan man efterhånden løbe tør for idéer, fortæller Lina Neidestam:

»Med en så høj produktionshyppighed risikerer man at tabe legesygen undervejs, og det er trist. Man skal have det sjovt for, at det skal blive godt.«

Det er ikke kun Lina Neidestam, der er blevet voksen. Det er Zelda også, uden dog at have fundet samme ro. I løbet af de ti år, Zelda har eksisteret, er hendes idealistiske ambitioner blegnet. Hun har opdaget, at man ikke kan leve af idealisme og postevand alene, og hendes tyvere er gået i pendulfart mellem usikre vikariater på sladderblade, stamværtshuset og sine venners sofaer.

»Zelda har altid haft svært ved at leve op til sine høje idealer i praksis,« fortæller Lina Neidestam.

»Hun er gået fra at være en skråsikker pige i tyverne til at være en vaklende 30-årig med flere spørgsmål end svar.«

Onani og hår på benene

Zeldas udvikling afspejler seriens overordnede temaskift over det seneste årti. Til at starte med var serien i højere grad politisk og temaer som feminisme, klassespørgsmål og angst for klimaforandringerne stod i forgrunden. Men det var aldrig Lina Neidestams mål at være politisk.

»Nej, det har aldrig været min ambition, men jeg ved, at Zelda ofte læses som et ’indspark i debatten’,« siger hun.

Hendes egen interesse i Zeldas udvikling er en helt anden, og i de seneste år har striberne mere handlet om Zeldas personlighed og relationer, end om hendes politiske kampe.

»Min ambition med serien er snarere at skildre Zeldas svagheder med at leve op til sine egne idealer på en morsom måde. Jeg forsøger at forvandle hendes dårlige ‘verdenssamvittighed’, magtløshed og flygtighed til humor.«

Lina Neidestams humor er flere gange blevet kaldt provokerende. Tromsø-avisen Nordlys valgte i 2012 at fjerne Zelda fra avisen, fordi læsere fandt den stødende og ikke-børnevenlig. Det var især Zeldas sexliv, der gik læserne på, for Zelda onanerer, har one night stands og bliver liderlig på upassende tidspunkter.

Dengang kom det til udtryk, at Zelda ikke har sin feminisme fra fremmede, da Lina Neidestam udtalte til det norske tegneseriemagasin Empirix, at det kun bliver opfattet som problematisk, fordi Zelda »er en pige, der gør de samme ting, som fyre gør«.

»Vi kræver så utrolig meget af kvindelige karakterer: De skal være gode, hjælpsomme og pæne, eller også er de sådan nogle typer som de onde Disney-hekse. Zelda derimod er griset, hun er et svin på samme måde som mange mandlige seriekarakterer.«

Selv om den unge tegneserietegner ikke vil være politisk, vil hun gerne ind og stikke lidt til dér, hvor det gør ondt. Der, hvor vores principper ikke altid afspejler det, der sker bag lukkede døre. Zelda prædiker ligeløn og selvstændighed, men dovner sig igennem arbejdsdagene og higer efter flotte mænds bekræftelse.

Lina Neidestam forbeholder sig retten til at lade sin hovedperson have hår på benene og kaste op i bussen på vej hjem efter et flygtigt nattebekendtskab. Zelda er griset og menneskelig. Ligesom alle os andre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ebbe I. Fur
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • sven vangbæk
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Ebbe I. Fur, Carsten Munk, Torben K L Jensen, sven vangbæk, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon vi så kan være så heldige, at den nye tegneserie også kommer i netudgaven af avisen? Please?;)

Dorte Valentin, Thomas Tanghus, Kjeld Christensen, Anders Graae, Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen, Kit Boye, Markus Wang, nils hommel, sven vangbæk, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

DET var en god ide. :-)

Kurt Nielsen, Ebbe I. Fur, Kit Boye, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Svend Erik Sokkelund,
Mange tak for tippet :-)
Desværre er det umuligt at læse E-avisen på mobiltelefonen..

Grethe Preisler

Som den bedagede nostalgiker jeg er, ville jeg hellere have haft en reprise af Ivar Gjørups 'Egoland', som, til trods for at den flyttede fra St. Kongensgade til Rådhuspladsen et par år efter debuten i Information, efter min ringe mening er lige så dugfrisk og aktuel i dag, som da den i 1984 gik i trykken for første gang i 'den mindst ringes' spalter.

Thomas Tanghus, Kjeld Christensen og Ebbe I. Fur anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Men det er nu alligevel meget sjovt, at Divus Madsen og Sandras fælles datter Gaia er blevet voksen og følsom nok til at forsørge sig selv som tegneserie-kreatrice. Nu hvor en journalistuddannelse ikke længere er en betingelse for at få succes som 'medieping' og 'meningsdanner' i informations- og videnssamfundet DK anno 2018, hvor aviser fortrinsis læses på mobilen.