Læsetid: 6 min.

Endelig vil kunstnermiljøet snakke om #MeToo

Under overskriften ’En ny samtale’ mødtes repræsentanter fra det danske og det svenske kunstnermiljø onsdag i en paneldebat om seksuelle krænkelser og tavshedskultur blandt kunstnere, formidlere og institutioner
Internetkampagnen #MeToo blev til en fysisk manifestation i Danmarks to største byer, da initiativet ’Aldrig din skyld’, indkaldte til en markering af #MeToo i oktober 2017. Først nu er der dog kommet fokus på seksuelle krænkelser i kunstermiljøet.

Internetkampagnen #MeToo blev til en fysisk manifestation i Danmarks to største byer, da initiativet ’Aldrig din skyld’, indkaldte til en markering af #MeToo i oktober 2017. Først nu er der dog kommet fokus på seksuelle krænkelser i kunstermiljøet.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

27. februar 2018

Stedet, hvor #MeToo tog hen for at dø. Sådan betegner Klassekampen, den venstreorienterede norske avis, Danmark i en artikel fra den 30. januar. Vi er for bange for at sætte grænser på kreativitetens bekostning, lyder det i artiklen. Den danske kunstverden er en af de kreative kredse, hvor der har været stilhed omkring omfanget af seksuel chikane og krænkelser. Det prøvede en række repræsentanter fra miljøet at gøre op med til et debatarrangement onsdag aften.

Her havde Billedkunstnernes Forbund og kunstplatformen IDOART inviteret til paneldebat med deltagere fra det danske kunstnermiljø og så det svenske, hvor kunstnere har engageret sig stærkt i #MeToo-bevægelsen.

Inden han gik på scenen i Institut for Samtidskunsts lokaler på Christianshavn justerer formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer sin headsetmikrofon. Det kræver en vis volumen i højttalerne at afbryde de cirka 60 tilhørere, der alle ser ud til at kende hinanden. De hilser og krammer på kryds og tværs af klapstolerækkerne.

Da Nis Rømer får talt rummet op, erklærer han sig enig i, at #MeToo-debatten i Danmark kommer på bagkant sammenlignet med vores nordiske naboer. Men den er mindst lige så vigtig at tage i det danske kunstmiljø, fortsætter han.

»Jeg håber, at aftenen kan give anledning til refleksion, for danske kunstnere arbejder tit i uformelle sammenhænge uden procedurer, HR-afdelinger eller organisationer bag dem, der kan tage sig af problemer. Vi arbejder ofte alene, og det, i kombination med at man hele tiden skal søge nye opgaver, gør, at man måske er mere udsat end i andre brancher for den her type ting,« siger han til den nikkende forsamling.

Vidnesbyrd

Om det er korrekt, har kunstplatformen IDOART op til paneldebatten forsøgt at afdække med en spørgeskemaundersøgelse. 73 har anonymt svaret på spørgsmålene, heraf har 35 personer oplevet krænkelser på egen krop. 52 personer kender til at andre har været udsat for krænkende adfærd.

Med tanke på, at Billedkunstnernes Forbund alene repræsenterer 1500 billedkunstnere, er undersøgelsen ikke stor, men tilbyder alligevel et kig ind i en verden, hvor seksuelle krænkelser er yderst tilstedeværende, mener Rikke Luna og Matias Albæk-Falk, som står bag undersøgelsen og IDOART.

»Det er måske ikke særlig mange, men vi synes alligevel, at svarene fra de 73, der har gidet at klikke ind på spørgeskemaet og besvaret, er vigtige. Især når vi i Danmark endnu ikke har snakket særlig meget om det her,« siger Rikke Luna og fortæller, at de har hørt om overgreb og krænkelser flere gange, men at ofrene ikke har turdet stå frem af frygt for konsekvenserne.

Matias Albæk-Falk giver hende ret og fortsætter. »Nej, så det var egentlig ikke for at lave en kvantitativ, videnskabelig undersøgelse, men for at se, om der fandtes beretninger derude, som kunne understøtte vores bekymring. Desværre blev vores bekymringer ret hurtigt bekræftet.«

Som en del af den anonyme undersøgelse har man kunnet bidrage med vidnesbyrd, og den mulighed har flere benyttet sig af.

Da Rikke Luna og Matias Albæk-Falk læser vidnesbyrdene højt i salen ved Christianshavns Kanal, er der fuldstændig stille.

Et vidnesbyrd beretter om mandlige kunstnerkolleger, som betragter sig selv som feminister og derfor er blinde over for deres egne overgreb: 

»De er ikke opmærksomme på de overgreb, de begår. De respekterer ikke det første, andet eller tredje nej og har sex med kvinder, der er for fulde eller væk på stoffer. To gange er jeg vågnet op til at min kollega/ven har sex med mig.«

En anden skriver om en episode på biennalen i Venedig:

»Jeg blev udsat for et seksuelt overgreb af en dansk mandlig billedkunstner på Venedig Biennalen i sommer. Jeg er stadig for chokeret til at beskrive det.«

En tredje skriver:

»[Jeg] har været del af en klub for kvindelige studerende ved det kunstakademi, hvor jeg studerer. Af de 40 mennesker, der mødte op, havde alle været udsat for overgreb på den ene eller anden måde!«

Eftertanke og omtanke

Vidnesbyrdene fra danske kunstnere minder i høj grad om dem, Information og andre medier har bragt fra litteratur-, film- og teaterbranchen i Danmark. Når kunstnermiljøet har været sen til at tage del i debatten, skyldes det ifølge Nis Rømer et behov for at reflektere først.

»Jeg tror, at man har haft lyst til at give det noget omtanke og eftertanke,« fortæller han dagen efter debatarrangementet.

»Vi har ledt efter kunstnere, der havde lyst til at fortælle deres historie til arrangementet, men det har ikke været til at finde. Jeg forstår det godt. Man har været noget igennem, og så skal man ovenikøbet også stå på mål for det og tage de konsekvenser og kritiske spørgsmål, der måtte komme. Men nu kigger vi mod Sverige og deres erfaringer.«

Og netop Sverige er ikke et dårligt sted at rette opmærksomheden mod, hvis man søger inspiration til en kampagne mod seksuelle krænkelser i kunstnermiljøet. Under hashtagget #konstnärligfrihet (kunstnerisk frihed, red.) tog syv svenske kunstnere i december initiativ til en kampagne, som på baggrund af indsamling af underskrifter og vidnesbyrd mundede ud i et offentligt opråb og en række krav til kunstnermiljøets parter.

Tre af initiativtagerne til #konstnärligfrihet Hanna Una Holmquist, Eva Marie Lindahl og Lisa Nyberg var en del af onsdagens panel. Her fremførte de det manifest, som de hundredvis af vidnesbyrd og 1.625 indsamlede underskrifter støttede op om. Med klare, uskælvende stemmer lovede de i kor deres kolleger i kunstnermiljøet at lytte til dem og kæmpe for deres ret til at skabe kunst i et fordomsfrit miljø og påbød kunstinstitutionerne at lytte til vidnesbyrdene indtil, de kan dem på rygraden.

Læs også

De tre kvinder sluttede fremførslen med lukkede øjne og hænderne på hinandens skuldre, mens rummet fyldtes af lyden et det hav, som skulle repræsentere den mur, de ønsker at lukke om kunstnernes vidnesbyrd for at lade dem stå uanfægtede hen. Da Lisa Nyberg åbnede øjnene og skruede ned for bølgebruset på sin computer, brød tilhørerne ud i spontane klapsalver.

Initiativ indefra

I Sverige er initiativet til bevægelsen kommet fra kunstnerne selv, ikke fra institutionerne. Herhjemme, derimod, har Kunstakademiet allerede nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre gennemsigtighed og bedre klagemuligheder på institutionen. Nis Rømer og Billedkunstnernes Forbund sætter også stor lid til institutionerne, forklarer han.

»Det er nødvendigt at institutionerne handler, ellers mister de deres legitimitet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil handle. Hvis de ikke handler eller handler for tøvende, så er der lagt op til ballade.«

Men de svenske kunstnere advarer under paneldebatten mod at lægge ansvaret for forandring over til de etablerede kunstinstitutioner. Eva Marie Lindahl, som er tegner talte direkte til tilhørerne.

»Jeg synes, der er for meget fokus i aften på institutionerne. Jeg tænker, at kravene til institutionerne må komme udefra. Det er kunstnerne og andre i kunstverden, der må skabe det opråb, der skal til, og tage kontrollen – og det skal være nu!« siger hun og slår hånden ud mod de 60 sæt øjne, der er rettet mod hende.

»Det er jeres job at bygge den her solidariske gruppe, som står helt stenhårdt og ikke bakker en millimeter, når nogen sætter spørgsmålstegn ved andres oplevelser. I har brug for et kollektiv. Bestem et tidspunkt i dag, jer som er interesserede. Aftal et møde i næste uge og kom igang,« siger hun, indtil hun lader sig afbryde af hujen og klapsalver fra salen.

Efter næsten tre timers debat sænker mørket sig over Christianshavn, men den nye samtale slutter ikke her. Så snart Nis Rømer takker paneldeltagere og den fyldte sal, samler en gruppe sig for at aftale tid og sted for et nyt møde. Den nye samtale er først lige begyndt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu