Læsetid: 6 min.

Film- og scenekunstbranchen efter #MeToo: ’Vi prøver at lave en total forandring’

1.400 folk fra film- og scenekunstbranchen har underskrevet et manifest imod seksuelle krænkelser på et prekært arbejdsmarked og ser sig som forbilleder for andre brancher i samme situation. Det er dog vanskeligt at gå fra manifest til handling
15. februar 2018

Det er svært at sige fra, hvis ens chef tager én på låret. Hvad gør man? Melder man det til ens tillidsmand, eller lader man det fare? Vil man blive kendt som den, der ikke kan klare mosten, eller som den, der er snerpet og ikke kan tåle tilnærmelser fra det modsatte køn.

I film- og scenekunstbranchen er man kun ansat i korte perioder, og hvis man bliver uvenner med nogen i det lille miljø, kan det få fatale konsekvenser for ens fremtidige karriere. Derfor er der opstået en tavhedskultur, der har haft store personlige omkostninger.

Det er det, som man vil gøre op med nu, og man håber, at man kan være et forbillede for andre ’prekære’ brancher med usikre arbejdsvilkår. Men problemet er, at det trods gode ambitioner virker svært at få fremlagt nogle konkrete tiltag, fordi der ikke bliver fremlagt noget, der ikke findes i forvejen.

Skuespillere på danske teatre er sikret minimumsansættelser på 75 dage. Det betyder, at skuespilleres arbejdsmarked er som et kludetæppe, hvor man hele tiden skal sørge for sit næste job, siger Katja Holm, forkvinde i Dansk Skuespillerforbund:

»Det gør det svært at skabe en bevidsthed om det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes rettigheder, for man er hele tiden på vej et andet sted hen.«

»De fleste af vores medlemmer har ikke nogen tillidsmand. Nogle af dem er ansat i fire dage.« 

I januar var der flere steder i Sverige arrangeret fakkeloptog i sympati med #metoo-bevægelsen. Her i Gøteborg.
Læs også

Af den grund var der fredag den 2. februar indkaldt til stormøde i den danske film- og scenekunstbranche. Her var interesseorganisationerne og fagforeningerne samlet. Dagsordenen var at finde løsningsmodeller for at få et bedre psykisk arbejdsmiljø uden seksuelle krænkelser og for at sikre folks rettigheder.

Der var blevet taget initiativ til mødet efter en dramatiseret oplæsning på Edisonsscenen, hvor skuespillere læste vidnesbyrd op om deres oplevelser med seksuelle krænkelser i det danske film- og scenekunstmiljø. Efter oplæsningen blev der igangsat en underskriftindsamling, og 1.400 branchefolk har indtil videre skrevet under på et manifest imod sexisme, seksuel chikane og seksuelle overgreb.

Kernen i problemet med de korte ansættelsesforhold er, at folk fravælger at gå til deres ledere eller tillidsmænd, hvis de oplever noget krænkende. »Der er en nervøsitet i branchen for, at man ikke kan få et job, hvis man skaber problemer,« siger Christina Rosendahl, forkvinde for Danske Filminstruktører.

Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at overholde loven, men et spørgsmål om at skabe en kultur, hvor man klart og tydeligt kan sige fra, hvis situationerne opstår, fortæller Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen.

Et tilsyn er et øjebliksbillede

På trods af flere tilfælde, hvor ansatte i film- og scenekunstbranchen er blevet krænket, så findes der regler på området om psykisk arbejdsmiljø og seksuel chikane. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man finde en grundig vejledning om, hvordan man forebygger og håndterer seksuel chikane på en arbejdsplads.

Der findes en smileyordning, hvor virksomheder bliver vurderet ud fra deres psykiske og fysiske arbejdsmiljø, og der er oprettet en hotline for mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet giver en grøn smiley, når det har gennemført et tilsyn og kan konstatere, at virksomheden ikke overtræder nogen gældende regler. På deres hjemmeside kan man desuden tjekke, hvem der er blevet tildelt sådanne smileyer, og her lyser næsten alle de danske teatre op med grønne ansigter. Det vil sige, at de er godkendte virksomheder.

Arbejdstilsynet anvender virksomhedernes egne oplysninger såsom arbejdspladsvurdering, trivselsundersøgelser og sygefraværsstatistikker. Men de er afhængige af, at medarbejderne vil fortælle om de problemstillinger i arbejdsmiljøet, som de oplever. Ifølge tilsynschef i Arbejdstilsynet Mette Adolph Huld er det derfor et øjebliksbillede, de får, når de fører tilsyn med arbejdspladserne.

Det kan være et problem. Men de arbejder på at forbedre mulighederne, forklarer hun.

»Fremover får vi øget adgang til at holde samtaler med medarbejderne, uden at ledelsen er tilstede og dermed bedre muligheder for at afdække problemer med det psykiske arbejdsmiljø.«

En fælles kamp

Fra de forskellige brancheorganisationer i film-og scenekunstbranchen er der en vilje til at tage et fælles ansvar for et fremtidigt usikkert arbejdsmarked.

Christina Rosendahl forklarer, at de gerne vil vise de andre brancher, hvor langt man kan nå, hvis man står sammen de forskellige foreninger imellem. De håber, at en fælles front kan skabe en fælles forandring, som kan sprede sig og sive ud i andre brancher, der er kendetegnet af korte ansættelser.

Katja Holm er enig med Rosendahl:

»Vi ser, at der bliver mindre og mindre beskyttelse af den enkelte, så det her gælder ikke længere kun freelancere, men alle ansættelser.«

#MeToo har sat nogle problematiske forhold under lup. Det har vist, hvad der kan ske, hvis magtbalancen i et ansættelsesforhold ikke er under kontrol. I de værste tilfælde har det vist sig, at der slet ikke har været en balance. Det har været ren og skær udnyttelse, siger Rosendahl.

Derfor ser Rosendahl også #MeToo som en generel magtkritisk bevægelse. Det handler ikke længere om mænds krænkende adfærd, men om en generel kritik af arbejdsmarkedet, hvor løsere ansættelsesforhold kan blive reglen. Rosendahl uddyber:

»Det, vi er i gang med nu i vores branche, er at skabe en ny bevidsthed om magt.«

Mette Adolph Huld fra Arbejdstilsynet mener, at de gør hvad de kan, når de undersøger forholdene på danske filmselskaber og teatre, men at Arbejdstilsynet også har deres begrænsninger. De har en langt mere generisk viden om arbejdsmiljø, som kan have svært ved at omfavne brancheforeningernes mere specialiserede viden om deres fagfelt. Hun understreger, at de ikke altid har øje for hver branches specielle udfordringer

Det er Katja Holm enig i: »Hvis man ringer til Arbejdstilsynet for at klage, siger de, at man skal snakke med sin tillidsmand. Men mange af vores medlemmer har ikke nogen tillidsmand.«

Problemet med tillidsmændene er, at de er ansat under de samme vilkår som alle andre i branchen. Det vil sige, at de går fra produktion til produktion, og derfor får de ikke et indgående kendskab, der kan være med til at afsløre grænseoverskridende adfærd. Folk forsvinder simpelthen, før nogen kan nå at sige noget.

Når man spørger organisationerne, så har de helt konkret tænkt sig at gøre tre ting. Ud over det omtalte stormøde vil de oprette en hotline i samarbejde med foreningen Sex og Samfund og udarbejde et såkaldt code of conduct, der skal udbrede nogle etiske guidelines, fortæller Christina Rosendahl:

»Grunden til, at vi opretter endnu en hotline, er, at det er urealistisk at tro, at Arbejdstilsynet kan løse det her. Folk henvender sig simpelthen ikke til Arbejdstilsynet.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt man hellere burde sætte ind over for de korte ansættelsesperioder, mener Rosendahl, at det er svært at lave det om. Det er simpelthen en etableret norm i branchen, at det er projektansættelser.

Det kan være svært at se, hvordan man specifikt vil sætte ind over for vilkårene i film- og scenekunstbranchen, og hvordan de tre konkrete tiltag adskiller sig fra det, der allerede findes af hotlines og retningslinjer.

Katja Holm tilføjer godt nok, at det er vigtigt, at der sidder folk med branchekendskab ved telefonen. Hvis man spørger Producentforeningens direktør Klaus Hansen, så bliver han ikke mere konkret, men siger: »Der skal udvikles en række etiske standarder, der udarbejder guidelines, der kan fungere som konkrete værktøjer.«

Det er svært at komme tættere på et på et konkret formuleret foreslag på nuværende tidspunkt. Det begrunder Katja Holm, galgenhumoristisk, med: »Vi flyver flyveren, mens vi bygger den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er en rigtig kurs at sætte fokus på det dårlige arbejdsmiljø, der ikke alene præger det mere prekære arbejdsmarked, men også både det private og offentlige i længere ansættelser.
Tillidsfolk er heller ikke altid upartiske. Mange tilhører en bestemt fraktion i en personalegruppe, der strides internt, eller de ligger under for ledelsen. Mange fagforeninger organiserer desuden både ledere og menige medarbejdere, hvilket gør at der kan opstå interessekonflikter.

Arbejdstilsynet er desværre blevet beskåret kraftigt de seneste år, så drastisk at mange ansatte selv har måttet sige farvel på grund af stress.
Vil de have tid til at interviewe medarbejdere til bunds, når de samtidig undlader at møde op ved fatale arbejdsulykker? Det lyder tvivlsomt.