Læsetid: 1 min.

Nogle gange er podcastreferatet bedre end tv-programmet

Man behøver ikke levende billeder for at nyde tv; et podcastreferat kan være endnu bedre. Det er tilfældet med den morsomme, veloplagte podcast Bride and Doom, som gennemgår den amerikanske udgave af Gift ved første blik afsnit for afsnit
16. februar 2018

Det har vist sig, at jeg ikke behøver levende billeder for at nyde et tv-program. Jeg kan også bare høre en podcast om det. I hvert fald, hvis den leverer en lige så kvalificeret og engageret andenhåndsoplevelse som den amerikanske podcast Bride and Doom, der  gennemgår den amerikanske udgave af datingprogrammet Gift ved første blik afsnit for afsnit.

Jeg har ikke set så meget af det amerikanske Gift ved første blik, selv om jeg elsker programmets koncept med at fjerne de konkurrence- og udvælgelseselementer, der dominerer de fleste andre datingprogrammer. Her handler det bare om at holde en fælles hverdag ud, måske endda komme til at nyde den. 

I den amerikanske udgave kender jeg ikke typerne, jeg kender ikke koderne, og jeg har ikke lige haft nogen at sladre med om programmet. Men alt det er der råd for i Bride and Doom. De to værter Tara Ariano og Brian Rubinstein er vittige, engagerede og skarpe til at udvælge og udpensle det absurde ved programmet. De går f.eks. i dyben med den måde, en fyr fortaber sig i sin egen metaforik (noget med chokoladefabrikker), da han skal svare på, hvordan det går med ham og hans kones sexliv.

De kommenterer passende spydigt og hidsigt på dommernes meget diffuse kompetencer (også i USA mener eksperterne, at man kan lære meget om, hvad folk spiser, ved at kigge i deres køleskabe). Og de fniser af den billige, kunstige måde, programmet (i modsætning til den danske udgave) er tilrettelagt på. Det er bedre end at se det selv.  

Bride and Doom findes på diverse podcast-apps og på previously.tv (et entusiastisk og sjovt netmedie om underlødigt tv)

Serie

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler tre medlemmer af kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu