Baggrund
Læsetid: 5 min.

Vi giver jer sydkoreansk kunst: Kapitalismeskeptisk litteratur og Nicki Minaj-inspireret rap

Den sydkoreanske kunstscene er en blomstrende forretning, tv-serierne bidrager væsentligt til landets BNP, og musikgenren K-pop efterhånden er blevet mainstream. Men landet byder også på kapitalismekritisk litteratur og iPhone-filmede avantgardefilm. Vi bringer en guide til noget af det bedste
Lee Chae-rin, der er bedre kendt som CL, bliver slet og ret beskrevet som Sydkoreas Nicki Minaj, og det er ikke svært at forstå sammenligningen, når man smider CL i ørerne.

Lee Chae-rin, der er bedre kendt som CL, bliver slet og ret beskrevet som Sydkoreas Nicki Minaj, og det er ikke svært at forstå sammenligningen, når man smider CL i ørerne.

Han Myung-Gu/Getty Images

Kultur
23. februar 2018

Nu hvor 14 dages kropsdyrkelse under Vinter-OL lakker mod enden, vender vi os nu igen mod kulturen. Der findes en levende kunstscene i Sydkorea, der boomer voldsomt i disse år med sangere, tv-serier og film, som bliver store internationale succeser. I Sydkorea er kultur blevet så stor en eksportsucces, at det kan aflæses i landets samlede BNP.

Landet er de seneste år rykket op i den kulturelle superliga, men det er et marked og et felt, som for den uindviede er lukket land. Derfor får vi hjælp af to eksperter, Signe Lilja fra film- og medievidenskab på Københavns Universitet og adjunkt Barbara Wall fra Koreastudier, til at give en introduktion til de vigtige kunstnere i Sydkorea lige nu.

Signe Lilja beskriver den sydkoreanske kunstscene som et parallelunivers, hvor den vestlige beskuer bliver slået i ansigtet med et tempo, der taler til en generation af unge, der er blinde for landegrænser og sprogbarrierer. Om mødet med sydkoreansk kultur siger hun: »Jeg må spørge mig selv, hvorfor dette ikke bliver spillet i min radio, hvorfor det her ikke bliver vist i mit tv.«

Det gør vi noget ved nu.

Militant K-drama i det fiktive Uruk: Kim Eun-sook

Kim Eun-sook er født i 1973 og er manuskriptforfatter og den største succes inden for koreansk tv. Hendes serier er primært romantiske komedier, der er kendetegnet af en glat og glinsende billedside, hvor hun caster Sydkoreas mest begærede førsteelskere. I øjeblikket er hun aktuel med K-dramaet Descendants of the Sun fra 2016.

Serien handler om en koreansk specialenhed, hvor kaptajnen Yoo Si-jin (Song Joong-ki) forelsker sig i den kvindelige læge dr. Kang Mo-yeon (Song Hye-kyo.) I serien kontrasteres de to unge elskende, Si-jin som den, der tager liv, og Mo-yeon, som den, der redder liv. Det er ophav til forskellige konflikter, der udfordrer deres parforhold og syn på livet. Store dele af handlingen udspiller sig i det fiktive Uruk, hvor Si-jin er på mission. I virkeligheden er Uruk et andet ord for Irak, men man droppede det for at undgå diplomatiske problemer med Irak.

Kim Eun-sooks drama er utroligt populært i og uden for Sydkorea. Serien er trods diplomatiske udfordringer i forholdet til nabolandet Kina produceret i samme arbejde med Kina, hvilket har medført, at serien er streamet over tre milliarder gange på den kinesiske streamingtjeneste iQiyi. I 2012 modtog Kim Eun-sook en ærespris for sit arbejde for sydkoreansk tv af den nationale tv-station SBS.

(Kilde: Signe Lilja)

Nicki Minaj-klon rapper med amerikanske trapstjerner: CL & EXO

Til afslutningsceremonien ved dette års OL vil Sydkoreas mest feterede musikere spille. Lee Chae-rin, der er bedre kendt som CL, er både singer-song-writer og rapper. Hun bliver slet og ret beskrevet som Sydkoreas Nicki Minaj, og det er ikke svært at forstå sammenligningen, når man smider CL i ørerne. Det er den samme twangede vokallevering, der lyder underligt tillokkende med koreansk-amerikansk accent, det er de samme aggressive staccatobeats og samme røvfikserede tekstunivers:

»My butt is ppangppangppang / Boys are like time time time / My lips are nyamnyamnyam / Wherever I go, dangdangdang / Get on stage like jjan jjan jjan / Run, run bangbangbang / Disco, pangpangpang / Hello, bitches.« CL er måske en af de musikere, som man kender bedst i Europa.

I 2015 indspillede hun nummeret »Doctor Pebber« med produceren Diplo og den amerikanske rapper Riff Raff, og i 2017 var hun gæstesolist på trapikonet Lil Yachtys »Surrender«. I det lidt mere bizarre hjørne af hendes karriere indspillede hun en sang til My Little Pony-filmen i 2017.

Ligesom CL spiller også drengebandet EXO til dette års afslutningsceremoni. Det bliver ikke større end EXO i Sydkorea. Gruppen synger både på japansk, mandarin og koreansk. I 2014 og 2015 blev de af koreansk Forbes udråbt til at være verdens største boyband. Gruppen startede ud med 12 medlemmer, men har undervejs splittet sig op i subgrupperne EXO-K, der synger på koreansk, og EXO-M, der synger på mandarin. Deres seneste album solgte over en million eksemplarer. EXO har lyden af danske Christopher og bevægelserne a la de mest velkoordinerede europæiske boybands fra 90’erne.

(Kilde: Signe Lilja)

Ultravold og ligfangende fiskere:

Den 54-årige filminstruktør Park Chan-wook har lige vundet den prestigefyldte BAFTA-pris for sin seneste film The Handmaiden. Chan-wook er født i Seoul og har læst filosofi ved Sogang University, hvor han startede en filmklub og havde intentioner om at blive filmkritiker.

I 2000 indspillede Chan-wook Joint Securiuty Area, der blev den mest sete film i Sydkorea nogensinde. Chan-wooks film beskæftiger sig især med hævn, og han vandt hovedprisen ved Filmfestivalen i Cannes i 2004 for den ekstremt voldelige film Old Boys. Generelt er Chan-wooks film eksplicit voldelige og meget blodige. På trods af det nyder de stor popularitet i og uden for Sydkorea. Chan-wook er en ægte auteur, og i 2011 indspillede han sammen med sin bror, der øvrigt ingen filmerfaring havde, fantasy-horrorfilmen Night Fishing på en Iphone 4.

Filmen åbner med en fisker, der sejler op langs en søbred om natten, og da han får bid trækker han en død kvinde op af vandet, der pludseligt liver op og viser sig at være en kvindelig shaman. Night Fishing vandt prisen for bedste kortfilm ved Berlins Internationale Filmfestival. Filmen er kort og tilpas absurd til, at man får et godt indtryk af Chan-wooks outrerede og til tider trøstesløse univers.

(Kilde: Barbara Wall)

Kapitalismekritisk kill joy: Kim Young-ha

Kim Young-ha skriver noveller og romaner præget af satirisk sort humor. Young-ha debuterede i 1996 med romanen I Have the Right to Destroy Myself. Romanen er karakteristisk for Young-has stil og emnevalg. Hovedpersonen i romanen arbejder som rådgiver for selvmordere, og romanen afspejler et sydkoreansk samfund, hvor døden synes at være en attraktiv udvej i en kultur, der er grundlagt på hårdt arbejde, en streng æreskultur og et rigidt moralkodeks. På mange måder gransker og undersøger Kim Young-ha det land, som K-pop og Kim Eun-sook fremstiller i deres kunst. Young-ha forsøger at prikke hul i Eun-sooks glittede univers og problematiserer den moderne neoliberalisme, som Sydkorea trådte ind i 1980’erne og 1990’erne.

Hans karakterer er alle et biprodukt af markedskapitalisme og den fremmedgørelse og narcissisme, som den kan afstedkomme. Modstanden mod kapitalismens livsformer hos Kim Young-ha og indoptagelsen af dens æstetik hos CL, EXO og Kim Eun-sook er sydkoreansk kunsts hovedstrømninger, og det afstedkommer en vild blanding af overgearet pop og sorthumoristisk litteratur.

(Kilde: Barbara Wall)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her