Jeg lander ofte i de mørke hjørner af YouTube, hvor jeg finder noget, der skaber lige dele undren og fascination. Sådan er det at lytte til den tyske rapper Daniel Gun, der er tatovør, afholdsmand og veganer – nå ja, og tatoveret over hele kroppen og i ansigtet, hvor der står »fuck life«.
Hans nummer Mein Brennpunkt er noget så sjældent som en hyldest til den tyske by Hannover. Nummeret åbner med strygere, der hektisk gentager den samme rundgang, mens beatet krydres med skrig, tung bas og skudlyde – klassisk hiphop. Men noget er anderledes. Daniel Gun bakker sine dødsfascinerede rim om drab på politimænd op med en æstetik, der er så antiestablishment, at jeg rent faktisk tror på, at han er den, der bestemmer, i Hannover, når han rapper: »Det her er fra gaden, og her hører man ikke Kanye West.«
Daniels Guns fremtoning er i sig selv fascinerende. Med sit blækdækkede ansigt ligner han ikke nogen, man møder hver dag, men det er ikke det, der nødvendigvis er hovedattraktionen. Med Mein Brennpunkt giver han ikke bare adgang til et meget lokalt rapmiljø, men også et indblik i, hvordan en række utilpassede mænd med ansigtstatoveringer forsøger at iscenesætte sig selv. De vil fremstå hårde, og der er noget grundlæggende tiltrækkende ved deres selviscenesættelse, fordi den er latterlig for den, der observerer den, og en virkelighed for den, der oplever den.
Mein Brennpunkt er god, ikke nyskabende, rap, men indblikket i et lokalt rapmiljø omkring den tyske by Hannover er nok til at trykke play og lytte til ondskabsfuld tysk hiphop direkte fra betonen.
Redaktionen elsker
Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.
Seneste artikler
Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt
23. februar 2018Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energiTyler Cowen lefler aldrig for publikum
23. februar 2018Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verdenVillaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!
23. februar 2018Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af