Læsetid: 2 min.

Kulturløs boksekamp

17. februar 2018

»Jeg går i seng med mit arbejde,« står der under det billede, Katherine Diez i forrige uge lagde op af sig selv og Morten Sabroes roman 32 centimeter, der dækker hendes nøgne bryst.

Diez er litteraturanmelder hos Berlingske og ikke særlig glad for Sabroes roman; hun mener, at han skal have »indkrævet sit litterære kørekort« og kvitterede med tre lunkne stjerner i sin anmeldelse.

Morten Sabroe er utilfreds.

Med de få stjerner, men også med Diez som anmelder. Han deler hendes billede med en ironisk og absolut idiotisk bemærkning om, at »hun ved rigtig meget om dansk litteratur, det kan enhver med øjne i hovedet se«. Og så går det ellers løs på samtlige platforme.

 

DET ER DENNE KVINDE Det er denne kvinde der anmelder min roman '32 cm' i Berlingske Tidende i dag. Hun ved rigtig meget...

Posted by Morten Sabroe on Saturday, February 10, 2018

For #MeToo-perspektivet, der ikke alene er omdrejningspunkt i selve Sabroes roman, men altså den altoverskyggende kontekst i hans veltilrettelagte markedsføring af et mediestunt, er uomgængeligt. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan være både ung, smuk og intelligent som kvinde, spøger åbenbart stadig visse steder og afføder selvsagt heftig debat.

Og det falder i god jord hos både Sabroe og Diez – og Berlingskes kultur- og debatredaktør, Anne Sophia Hermansen. For Sabroe ville gerne have »lidt kog i gryden«, som han formulerede det til BT. Og Diez er enig: Kritikken skal, ligesom kunsten, kritiseres, der skal »fyres kul på debatten«, svarede hun i Berlingske:

»Når kunstner og kritiker går i bokseringen, er de sammen om at genopfinde præmissen for kunstens berettigelse. Det er jo for fanden det, vi kulturradikale altid har drømt våde drømme om: En medievirkelighed, hvor kunsten i et flygtigt øjeblik pludselig har folkelig appel og samme status som en sportsbegivenhed mellem to blodtørstige modstandere.«

Var det her virkelig vores våde drøm? Den kulturradikale Edvard Brandes endte rigtignok i pistolduel med Robert Schyberg efter en ret så arrogant og nedsablende anmeldelse af Schybergs skuespilpræstation i Politiken i 1900.

Men er det værd at efterstræbe? Det er påfaldende, hvor lidt både Sabroes roman og Diez’ anmeldelse fylder i virakken. Faktisk er det, som om at begge dele er blevet glemt til fordel for Sabroes skaldede isse og Diez’ lange, lyse lokker. For hvem kommer tættest på de 32 centimeter?

Kritik er, som Diez skriver, præmissen for både kunst og anmeldelsen af den. Men det er en skam, når blodtørst og personbokserfiksering gør, at hverken kunsten eller kritikken når med ind i ringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Der er også tale om en avis, der ønsker at fremme sine salgstal med en bestemt dækning af kulturstoffet. Som har brug for, at tre personer hjælper hinanden med at promovere sig selv gennem iscenesættelse.

En seriøs dækning fra Informations side ville være at rette kritikken mod Berlingskes prioriteringer ved dækning af kulturstoffet. Skriv dog en artikel om, hvad der er galt på Berlingske, siden de ansætter en selviscenesættende kultur- og debatredaktør, der ansætter en selviscenesættende anmelder. Vælg en mindre moralistisk og en mere kritisk mediesociologisk tilgang. Ellers risikerer Information blot at blive en del af det kulturelt kulørte mediecirkus.