Villy vågner ikke længere klokken fem om morgenen, hele hans mund er fuld af små tænder nu, og vi har lokket ham væk fra Teletubbies. Sejr! Nu prøver vi Gurli Gris – jordbundne femminutters tegnefilm om en pige og hendes lattermilde kernefamilie, der lige har den kant, at de er grise, der indimellem grynter og hopper i mudder. Vigtigst: De siger meningsfulde ting til hinanden i små opbyggelige historier. Ikke mere dadaistisk tumlinge-tv, der rører rundt i underbevidstheden som en grydeske.
Så. Vi sidder på sofaen en eftermiddag med Villy med hans kanelknækbrød i midten og kigger på det alle tre. Far Gris overtager moderens pandekagebagning for at vise dem alle, hvordan man vender en pandekage i luften. Pandekagen sætter sig fast i loftet og falder ned i hovedet på ham. Så falder de alle sammen om på ryggen af grin. Det gør de næsten altid til sidst. Jeg vil have en samtale om, hvor godt Gurli Gris er. Jeg mærker, at min kæreste er mindre imponeret.
»Altså, det ér en klassisk kernefamilie med en selvhævdende, arbejdende far som patriark,« foregriber jeg hendes kritik. »Men afsnittene punkterer jo den præmis hver gang til slut! Så kommer han til kort og bliver latterliggjort!«
»Hmmm …«, lyder svaret tilbage. »Vælter man patriarkatet bare ved at vise, at det også er lidt latterligt?«
Tænkepause. Nu starter det afsnit, hvor Mor Gris er bange for edderkopper, mens Far Gris viser børnene, at man skal være sød ved insekter.
»Men … hovedpersonen er en pige! Og den der helikopterlivredder er en kvindelig ... ræv?« svarer jeg. Vi kigger ned på Villy. Han kigger på skærmen. Han skubber sidste knæk af brødet indenbords. »Crunch,« siger det.
Redaktionen elsker
Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.
Seneste artikler
Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt
23. februar 2018Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energiTyler Cowen lefler aldrig for publikum
23. februar 2018Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verdenVillaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!
23. februar 2018Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Og hvor ligger Gurli gris på skalaen for intelilgent humor?