Baggrund
Læsetid: 1 min.

Redaktionen elsker: Halt and Catch Fire

En drøm om en computer, der skal revolutionere verden
Kultur
9. februar 2018

Året er 1983. Stedet er Dallas, Texas. Og et par nørder fra den tvivlsomme it-virksomhed Cardiff Electric har en drøm. En drøm om en computer, der skal revolutionere verden og ligge it-verdensmagten IBM i graven.

Den fordrukne programmør Gordon Clark går rundt i en sump, da han møder den småsociopatiske, men yderst charmerende sælgertype Joe MacMillan fra New York. Joe har et horn – og naturligvis: et massivt faderkompleks – i siden på IBM, hvor hans far er chef. Han vil smadre koncernens it-monopol med en hjemmecomputer af en anden verden: en computer, der vejer mindre end ti kilo og rent faktisk tænder, når man trykker på knappen.

Gordon lader sig forføre af Joes talegaver, og de får herfra den unge og anarkistiske Cameron med på holdet. Hun er softwareudviklerens svar på Lisbeth Salander, droppet ud af universitetet for at forfølge drømmen om the real machine.

Altså. Tre tabere går op imod en stormagt. Tre umage nørder vil make it big – imod alle odds. Lyder det velkendt? Det er det. En klassisk David-møder-Goliat. Halt and Catch Fire, der kan ses på HBO Nordic, er ikke den slags tv, der normalt går i blodet på en lidt picky (eller: konservativ) tv-type som mig. Men i løbet af ganske få afsnit af sæson 1 er drømmen hos Cardiff Electric blevet min: IBM skal ned med nakken, og The Giant (som computeren naturligvis hedder) skal være let som en fjer, den skal have en svartid, der ligger under den grænse, som it-kyndige kalder Doherty.

Og det hele er pakket ind i den grimmeste og mest pragtfulde form for 80’er-æstetisk, man kan forestille sig. Modemet skriger som i barndommen, og Gordons briller minder os om, at fremskridt rent faktisk finder sted i den her verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Gammelgaard

Helt enig. Sjældet har jeg haft lyst til at binge-watche en serie som denne. 2. sæson er mindst lige så god, i øvrigt.