Baggrund
Læsetid: 4 min.

Så ruller danmarkshistoriens største svindelsag med kulturpenge – vi forklarer dig skandalen

Lige nu ruller danmarkshistoriens største advokatskandale og den formentlig største svindelsag med danske kulturpenge nogensinde. Det er en gedigen skandale, men sagen er også teknisk og snørklet. Vi giver dig et overblik
Advokaten Johan Schlüter har over årene udviklet en sindrig model til at fordele de mange copyrightmillioner mellem danske og udenlandske produktionsselskaber som Zentropa, Warner Bros. og Nordisk Film.

Advokaten Johan Schlüter har over årene udviklet en sindrig model til at fordele de mange copyrightmillioner mellem danske og udenlandske produktionsselskaber som Zentropa, Warner Bros. og Nordisk Film.

Simon Læssøe

Kultur
17. februar 2018

»Det er altid de største gangstere, der har de hvideste handsker.«

Sådan sagde Zentropas Peter Aalbæk til Ekstra Bladet, da danmarkshistoriens største svindelsag med kulturpenge begyndte at rulle i 2015. Nu er retssagen i gang.

Først sagen kort: Film- og tv-branchens foretrukne advokater, som i 40 år har samarbejdet med Gud og hvermand i miljøet – fra Bent Fabricius Bjerre til Ålen – om at etablere en fast strøm af copyrightpenge fra forbrugerne til film- og tv-branchen, sidder anklaget i retten, fordi 200 millioner kroner er dryppet ud af systemet fra 2011 til 2015. 

Sagen roterer især omkring to flamboyante personer: den 73-årige advokat Johan Schlüter – ’kongen af copyright’, som filmmagasinet Ekko kalder ham.

Johan Schlüter, der er kendt for sin aristokratiske fremtoning og hidsige temperament (og for at være en snu rad) har over årene udviklet en sindrig model til at fordele de mange copyrightmillioner mellem danske og udenlandske produktionsselskaber som Zentropa, Warner Bros. og Nordisk Film.

»Den ordning, som Johan Schlüter har skabt og administrerer, sikrer, at tv- og filmproducenter får penge, når deres film er blevet vist et eller andet sted,« forklarede Peter Aalbæk til Ekstra Bladet, da sagen kom frem.

»Schlüter udregnede hele modellen og satte det i system. Herefter har vi fået en check en gang imellem, men vi har aldrig været i stand til at tjekke, om beløbet på checken var dækkende. Der har aldrig eksisteret en kontrolfunktion. Hele systemet er alene baseret på 100 procent tillid,« sagde Aalbæk.

Men i 2014 opdagede producenterne, at der muligvis var dryppet penge ud af systemet. Mange penge. Ifølge anklageskriftet er der svindlet for godt 200 mio. kroner. For de penge kan man eksempelvis indspille Thomas Vinterbergs Jagten ti gange – det er ikke just hverdagskost i dansk kulturliv, hvor folk mundhugges i årevis over perifere arbejdslegater og rundkørselsstatuer.

I mange år beboede Johan Schlüter et pompøst kontor på Højbro Plads med udsigt til Christiansborg. Privat havde han en luksuslejlighed på Esplanaden med tagterrasse. Nu er firmaet gået konkurs og lejligheden fraflyttet. Han har selv sagt til Politiken, at han ikke vidste noget om noget. Ifølge ham ligger hele skylden hos hans højre hånd og partner i Johan Schlüter Advokatfirma, Susanne Fryland. 

Strømmen af copyright-penge i Schlütter-sagen – og hvordan 200 mio. kr. forsvandt.

Siden sagen kom frem, er fordelingssystemet blevet lavet om. Denne grafik viser, hvordan penge-strømmen så ud, da de 200 mio. kr. forsvandt.

Årets iværksætter i Slagelse

Fryland er sagens anden hovedperson: Som barn boede hun et halvt år hos Johan Schlüter og hans kone, og Schlüter har i årevis betragtet hende som en reservedatter.

Parterne i Johan Schlüter Advokatfirma besluttede at oprette et nyt selskab til fordelingen af copyrightpenge, Registrering Danmark. De lagde den nye biks i Slagelse, hvor Susanne Fryland boede, og hun blev direktør. Nu skulle Registrering Danmark håndtere de mange millioner. Og så begyndte det at gå galt.

Revisionshuset Deloitte har gennemgået hele sagen, og deres »pengestrømsanalyse«, som Finans.dk bl.a. har fået fat i, viser, at copyright-pengene er fossede i alle retninger: Pludselig begyndte Registrering Danmark at investere i bæredygtige cykler i Bangladesh og sælge seletøj til heste. De arbejdede gratis for Slagelse kommune med at arrangere Slagelse Festuge og ville etablere et børnehjem i Skodsborg.

Pludselig var der ifølge Politiken 60 ansatte i firmaet – 43 af dem arbejdede slet ikke med copyright, og seks af dem udførte udelukkende opgaver for den lokale fodboldklub, FC Vestsjælland, hvor Susanne Fryland sad i bestyrelsen. Det kostede 26 millioner kroner om året i løn, og de tjente kun tre millioner. Ifølge Finans.dk betalte Fryland også sig selv 16,5 millioner kroner i konsulenthonorar og aflønnede sin svigermor med 46.000 kroner om måneden for at passe sin baby. Folk i Slagelse elskede det – Fryland blev kåret til årets iværksætter – men firmaet blødte penge.

Susanne Fryland, der har været tavs som graven, mens skandalen har rullet i medierne, gav sidste fredag sin version af sagen i byretten: Johan Schlüters advokatfirma var så meget på røven, at de skreg på penge, forklarede hun. Og de var ligeglade med, at millionerne blev nappet fra copyrightsystemet. Schlüter ville da »skide på Registrering Danmark«, som Fryland formulerede det i retten, imens Johan Schlüter, ifølge filmmagasinet Ekko, sad ved siden af og lignede »en vulkan på randen af udbrud«. De to har ikke talt sammen siden 2015.

Der er indtil nu afholdt to retsmøder, og der er planlagt yderligere 22. Afhøringerne af Schlüter starter i næste uge. Det bliver især spændende at høre, hvad der rent faktisk er foregået i Slagelse. Hvordan blev alle de penge brugt, og hvad blev der tænkt undervejs?

Der forventes dom først i maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik holm hansen

Godt at svindlerne bliver afsløret men skræmmende at respektløsheden for andre personer og deres virke ikke er tilstede ,det er sket før og vil ske igen

"De mest fedtede smil fra DR's hyggehjørne sidder på de grådigste mennesker".

Niels Duus Nielsen

Det er ekstra tilfredsstillende at Schlüter og co. er taget med fingrene i kagedåsen, da det udstiller den egentlige drivkraft bag Antipiratgruppen og RettighedsAlliancen. Begge organisationer står bag en lang række grove overgreb mod især unge mennesker, hvis eneste forbrydelse var at dele et stykke musik, de syntes var fedt med vennerne.

https://www.computerworld.dk/art/238742/flere-pirat-staevninger-paa-vej-...

Torben Arendal, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Arne Lund, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Det virker mærkeligt at to små virksomheder kan bruge 200 millioner på kun 4 år.
Det er 25 millioner per virksomhed per år.