Hvis du er sjov, er du formentlig også klog

En læge i et lighus løfter et hvidt klæde væk fra et lig, så en kvinde kan identificere det. Hun siger: »Ja, ja, det er min mand. Men hvilket vaskepulver bruger du for at få det stof så hvidt?«

Griner du nu?

Så er du klog. I hvert fald hvis man skal tro forskningen. I 2017 konkluderede et østrigsk forskerhold, at der er en sammenhæng mellem især galgenhumor og intelligens. Forskerne bad 156 personer om at vurdere, hvor sjove de fandt 12 tegneserier med sort humor om død, sygdom, handikap og krig. Artiklens indledende vittighed var én af dem.

Konklusionen var klar: Dem, som bedst kunne lide galgenhumoren, havde højest IQ og var bedre uddannede. De var også mindre aggressive og gladere.

Studiet bygger ikke sin konklusion på en særlig stor gruppe forsøgspersoner. Men det er ikke første gang, forskningen sætter lighedstegn mellem intelligens og humor. Studie efter studie har i løbet af de sidste 50 år konkluderet, at evnen til at forstå og fortælle jokes ofte hænger sammen med at være klog. Der er selvfølgelig, som altid, undtagelser, og det er altså ikke umuligt at være sjov uden at være særligt intelligent.  

Intelligens er mange ting. Sjove mennesker er typisk sprogligt og socialt intelligente og kan tænke abstrakt, viser humorforskningen. De har også ofte en højere IQ, som er et udtryk for en persons numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner.

»Humor handler ikke om komedie; det handler om basale kognitive funktioner,« skrev humorforskeren Alastair Clarke i bogen The Pattern Recognition Theory of Humour fra 2008.

Den kloge (Mensa Danmarks formand), den sjove (en standupkomiker) og eksperten (en evolutionspsykolog) er alle enige i, at sjove mennesker ofte er intelligente mennesker. Men de har forskellige forklaringer på hvorfor – og kan fortælle vidt forskellige vittigheder. 

Mange grin hos Mensa

Tre logikere kommer ind på en bar. »Skal I alle tre have øl?« spørger bartenderen. »Ved ikke,« svarer den første logiker. »Ved ikke,« svarer den anden logiker. »Ja,« svarer den tredje logiker.

Mensa Danmarks formand Janne Sylvest sender joken på SMS. Jeg er nødt til at bede hende om en forklaring for at være sikker på, at jeg forstår den. Alle fordomme om mensanere, som medlemmerne kalder sig, føles hermed bekræftet.

»Bartenderen spørger til dem alle tre. Derfor kan den første logiker ikke bare svare ’ja’, for han ved ikke, hvad de andre vil. Derfor svarer han ’ved ikke’. Det samme gælder den anden logiker. Den tredje logiker kan så regne ud, at de to andre vil have øl, og det vil han også selv. Så han kan svare ’ja’,« forklarer formanden. 

Janne Sylvest er 52 år, arbejder som selvstændig konsulent og »er blandt top én procent IQ-mæssigt,« fortæller hun. Hendes IQ er mere end 155 på på Mensas gamle skala; gennemsnittet er 100. Og så er hun formand for foreningen for de to procent mest intelligente.

Janne Sylvest kender godt til sammenhængen mellem intelligens og humor.

»Der er mange fordomme om, at vi er nogle kedelige nørder, der bare sidder i et hjørne, og ikke kan finde ud af noget socialt. Men vi griner faktisk rigtig meget i Mensa. Det handler nok om, at vi er på bølgelængde og forstår hinandens jokes rigtig godt.«

Ifølge mensaneren handler intelligens i høj grad om evnen til at lave associationsspring og se nye, måske overraskende, sammenhænge. Det samme gælder for humor.

»At være sjov indebærer jo at anlægge en skæv vinkel på et eller andet. Det er også god humor at lave ordspil eller lege med sproget. Det er mange højtbegavede også gode til,« siger hun.

»Så vi synes i hvert fald selv, vi er sjove.«

Det kræver intelligens at være sjov, bekræfter Gil Greengross. Han er evolutionspsykolog på Aberystwyth Universitet i Wales og har viet det meste af sin akademiske karriere til humor. På sin blog Humor Sapiens skriver han løbende om resultaterne.

»Hvis du lærer 1.000 vittigheder udenad, gør det dig ikke til en sjov person. Humor er mere raffineret. Det kræver timing at kunne sige noget sjovt på det rigtige tidspunkt til det rigtige publikum. Humor er i høj grad en mellemmenneskelig aktivitet, som kræver et højt niveau af følelsesmæssig og social intelligens,« siger han.

I 2011 undersøgte Gil Greengross sammenhængen mellem humor, intelligens og held med kærlighed. Han gav 400 universitetsstuderende ti minutter til at udfylde så sjove billedtekster som muligt til små tegneserier. Et dommerpanel vurderede dem efterfølgende. De studerende blev også intelligenstestet for deres evne til at tænke abstrakt og deres verbale intelligens, og de skulle svare på spørgsmål om deres sex- og kærlighedsliv.

Sjove mennesker er i gennemsnit mere intelligente, konkluderede studiet. De er bedre til at tænke abstrakt, men har især en høj verbal intelligens, som er evnen til at analysere information og løse problemer ved at bruge sproget.

De lever også mere promiskuøst med flere sexpartnere og et mere afslappet forhold til sex, viste studiet endda. 

»God humor er seksuelt attraktivt, måske netop fordi det vidner om intelligens, kreativitet og andre ’gode gener’,« forklarer Gil Greengross.

Ifølge den amerikanske evolutionspsykolog Geoffrey Miller er evnen til at fortælle sjove anekdoter, overraskende vittigheder og komme med snappy comebacks måske ligefrem udviklet for at signalere intelligens, og dermed at man har attraktive gener at give videre.

I dag er humor i hvert fald en af de mest efterspurgte egenskaber på datingapps, viser flere undersøgelser.

Ingen uintelligente humorister

En rulletrappe kan aldrig gå i stykker – den kan kun blive til trapper.

Vittigheden er »en raffineret lille observation«, forklarer den 25-årige standupkomiker Mikkel Klint Thorius. Den er oprindeligt fortalt af den afdøde amerikanske komiker Mitch Hedberg, men Mikkel Klint Thorius fremhæver den som et eksempel på, hvad intelligent humor er for ham.

Allerede i 1978 konkluderede psykiatrilektoren Samuel Janus, at komikere har en højere IQ end gennemsnittet: 138 for mandlige komikere og 126 for kvindelige. Til sammenligning er den gennemsnitlige IQ 98 for den danske befolkning.

Resultatet overrasker ikke Mikkel Klint Thorius.

»Jeg tror ikke, der findes stærke humorister, som er uintelligente. Humor handler om at dissekere og analysere en situation og så komme med en sjov, original betragtning. Det, vi gør, er at sætte ord på ting, som for nogen er udefinerbare. Det kræver, at man er ordentligt skruet sammen oppe i hovedet. Især social intelligens er vigtigt. At kunne tage sociale situationer og vende dem op og ned, og at kunne læse mennesker.«

Men humor er mange ting. Fra Charlie Chaplins falde-på-halen komik og platte farvittigheder til politisk satire og sarkasme. Sidstnævnte har forfatteren Oscar Wilde kaldt »den laveste form for humor, men den højeste form for intelligens.«

Humor er som et håndværk, der løbende raffineres, beskriver Mikkel Klint Thorius.

»Alle nye komikere skal igennem onani-, kæreste og sexjokes. Det er sjovt, men også plat og ikke særlig originalt eller intelligent. Jeg er rødhåret, det har jeg også tidligere lavet masser af jokes om. Men nu forsøger jeg at undgå det,« siger han.

Men ligesom det gælder for et menneskes kognitive udvikling, vil en komikers humor med tiden blive mere intelligent. I hvert fald i mange tilfælde.

»For nogle er humor kun intelligent, hvis det omhandler de samme ting, som kloge mennesker typisk snakker om: politik, økonomi eller samfundet. Sådan har jeg det ikke nødvendigvis. I de tilfælde er det jo emnefeltet, som er intelligent. For mig er klog humor det uforudsigelige, nyskabende, observerende, måske ironiske. Som Mitch Hedbergs joke om rulletrapper.«

Forskellige forskere og tænkere har på forskellige tidspunkter forsøgt at klassificere humor, fortæller humorforsker Gil Greengross.

»Som følge af vores sprogegenskaber har vi udviklet evnen til at være mere og mere sofistikerede i de jokes, vi fortæller. Jeg vil mene, at ironi og sarkasme, stand up og indviklede historier med punch lines ligger højt i humorklassementet. Alt, som involverer flair for at bruge sproget. Det er også typisk den slags humor, som er mere subtil og måske kontekstuel. Det kræver intelligens og samfundsforståelse at forstå den slags jokes.«

Klog humor er ekskluderende

– Hvad giver man en elefant med diarré?
– Meget plads

Det er vittigheden, som den britiske evolutionspsykolog Gil Greengross hurtigst kan komme i tanke om. Jeg havde måske forventet lidt mere af en forsker med speciale i humor. Det virker som om, han kan fornemme det. 

»Jeg var nødt til at fortælle en vittighed, som er universel. En, der forstås på tværs af sprogbarrierer og nationale referencer,« lyder hans forsvar.

For jo mere sofistikeret humoren bliver, jo færre forstår og sætter pris på den. Humor kan fællesskabsdefinere, men dermed også ekskludere.

»Der er ofte et minimumskrav til fælles viden og intelligens for at forstå og kunne grine med på klog humor. Eksempelvis at kende til forholdet mellem regering og befolkningen i et bestemt land. Så på ene side styrker humor den sociale sammenhængskraft. Men humor kan også være ekskluderende og nedladende, hvis det er for de få. Ofte er man nødt til at forstå humoren for at være en del af fællesskabet. Dermed kan humor invitere ind i eller udelukke fra en social kontekst,« siger Gil Greengross.

Standupkomiker Mikkel Klint Thorius mener også, at humor både kan omfavne og udstøde.

»Nogle mener, at humor skal være omfavnende og samle folk. Det kan humor sagtens gøre på en hyggelig måde. Men jeg synes, at standup og comedy først bliver spændende, når det får kant og træder nogle over tæerne. Skal humor være nyskabende, skal det være ekskluderende,« siger han.

»Man bliver sgu nødt til at sætte nogen af en gang imellem for at nå fremad.«