Baggrund
Læsetid: 3 min.

Skiskydning: ’Det er altså ikke for lykkeriddere eller døgnfluer!’

Gerda Erna Jensen er 91 år og forhenværende husmor på Fanø. Hun elsker al sport på tv og er særligt inkarneret skiskydningsfan. Som led i kulturredaktionens OL-dækning fortæller hun her sit barnebarn, Anna Raaby Ravn, hvorfor netop denne disciplin – og særligt den norske skiskytte Ole Einar Bjørndalen – får hende til at stå op om natten for at se med
Kultur
10. februar 2018

»Jeg ser jo frem til alle årets sportsbegivenheder og olympiader, men vinter-OL er altså noget helt særligt, for jeg holder så utrolig meget af at se skiskydning! Skihop og bobslæde og den slags siger mig ikke noget, det handler bare om held og talent. Skiskydning, derimod, handler om benhårdt arbejde og kløgt. Det nytter ikke noget, at du er god til én ting, du er nødt til at mestre det hele: skiløb, skydning og de afgørende skift imellem de to ting. Skiskydning er ikke for lykkeriddere og døgnfluer, det er kun de mest udholdende og disciplinerede, der kan være med her. Og det kan jeg altså godt lide.«

»Bjørndalen (Ole Einar Bjørndalen, norsk skiskytte, født i 1977, red.) er den største af dem alle for mig, det er der ingen tvivl om. Uf, hvor var han altså dygtig: Han kunne både løbe og skyde, for søren, og han mestrede virkelig også skiftene derimellem. Det nytter jo ikke noget, at man pruster som en okse, når man skal til at skyde, så rammer man ikke en hat. Bjørndalen var god til det med pulsen, han kunne få sin krop i absolut ro på et øjeblik. Han er godt nok ikke med i olympiaden længere, det er han for gammel til, men jeg har set ham i mindre løb, og dér gør han det fortsat glimrende. Han er lidt af en legende, hvis du spørger mig.«

»Jeg tror, at det især kommer til at handle om franskmændene i år. Og russerne, de er jo efterhånden også med overalt, men jeg kan simpelthen ikke huske deres navne. Men de franske brødre, Martin og Simon (Fourcade, red.) de er altså gode at se på, dem forventer jeg meget af. Jeg er ikke sikker på, at de får mig til at stå op om natten for at se med, som man nok gjorde med Bjørndalen, men jeg skal da se genudsendelserne, det er helt sikkert.«

»Det er især Eurosport og de tyske kanaler ZDF og ARD, der dækker vintersporten rigtig godt: De har de bedste kommentatorer, og så er det en fin måde at stive sit tyske af på. Det er jo faktisk sådan, jeg lærte tysk dengang i Sønderho på Fanø i 50’erne – det var de kanaler, der var på det tidspunkt. Nabokonerne syntes, at det var lidt spøjst, at jeg brugte så meget tid på at se sport, men jeg er jo en gammel håndboldpige, skal du tænke på. Og det meste af byen kom da altid over og så med, når det gjaldt de store begivenheder. Især da vi fik farvefjernsyn, det gjorde virkelige noget godt for vinterolympiaden, så kunne man rigtig kunne se forskel på nordmænd og tyskere og heppe med. Så sad alle børnene dér, sammenstuvede på gulvet, og hujede. Ingen af os havde råd til selv at stå på ski, men man fik ligesom en fornemmelse af, hvordan det må føles. Det var meget festligt.«

»I dag holder jeg også meget af at se på den natur, skiløberne bevæger sig i. Det kan jo ikke være lige spændende hele tiden, men så kan man sidde dér med sine krydsord og se på nogle flotte fjelde og rigtig føle, at man kommer lidt ud. Jeg får jo ikke rejst så meget længere. Så det er altså dejligt, at man alligevel kan få set lidt vinterlandskab hjemme fra sin stue, mens man følger det sportslige drama.«

Se ’Skiskydning - sprint for kvinder’ i dag kl. 12:15 på DR1

Serie

Vinter-OL gren for gren

Informations kulturredaktion opsøger under OL’s forfrosne lillebror, vinter-OL, tv-sportsfanatiske udøvere, kunstnere, eksperter og bedsteforældre for at forstå, hvorfor vi skal stå op om natten for at se sportsgrene som skiskydning, curling og bobslæde/skeleton. Og vi tager en gren ad gangen.

 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her