Klumme
Læsetid: 2 min.

Socialdemokratiets vej tilbage til kulturpolitikken kom i form af et utopisk forslag hentet fra en dystopisk roman

Kultur
10. februar 2018

Socialdemokratiet har i de senere år tabt kontakten til kulturpolitikken. Det er bemærkelsesværdigt, at partiet – der tilbage i Julius Bomholts tid på så prominent vis fik sat kulturpolitik på dagsordenen i udviklingen af velfærdsstaten – næsten helt har spillet den vigtige kulturpolitik ud af egne hænder og videre til de borgerlige partier. Socialdemokratiets kulturpolitiske fallit er ikke nogen ny historie, men altid god for en genfortælling, sådan som det også blev gjort i Politiken i forrige weekend.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det derfor, at det nu er i forbindelse med en roman, at Socialdemokratiet pludselig udviser kulturpolitisk handlekraft, sådan som det fremgik af onsdagens Information.

I Kaspar Colling Nielsens seneste roman Det europæiske forår, der udkom i efteråret, opretter Mette Frederiksen som statsminister et dansk opsamlingssted for flygtninge i det nordlige Afrika. Grænsen til Europa flyttes til den anden side af Middelhavet, og det lykkes at holde flygtningeproblematikken på så lang afstand, at folk i Europa nærmest glemmer den.

Romanen er dystopisk og fremskriver et alt andet end rosenrødt scenarie. Den socialdemokratiske top ser det anderledes og har til deres nye valgoplæg om asylpolitik ladet sig inspirere af den dystopiske roman. Forfatteren har drukket kaffe med Mette Frederiksen, og partiets udlændingeordfører, Matthias Tesfaye, kalder det den vigtigste skønlitterære bog i dansk politik i »mange, mange år«.

Nu vidste jeg slet ikke, at han var så velbevandret i den nye litteratur, men det er en anden sag. Hele den socialdemokratiske top har tilsyneladende hen over jul læst Colling Nielsens roman. Det er vitterligt som taget ud af en roman, altså, at et stort parti henter den bærende idé til deres nye asylpolitik fra en roman og går til valg på en politik, som næppe kan gennemføres og mest har symbolværdi. Det er svært at vide, om man skal græde eller grine. Jeg tror, at jeg vælger grinet over, at Socialdemokratiets vej tilbage til kulturpolitikken skulle ske i form af et utopisk forslag hentet fra en dystopisk roman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her