Læsetid: 15 min.

Steven Pinker: »Vi håndterer ikke klimaproblemerne ved at hamre løs på forbrugskulturen«

Venstre- og højrefløjen er sammen med postmodernisterne skyld i at vi svigter oplysningens idealer. Det giver gode vækstbetingelser for ekstremisme og populisme, mener den kontroversielle Harvard-professor Steven Pinker, der er aktuel med bogen ’Enlightenment now!’
Det er de færreste af os, der dvæler ved, værdsætter og beundrer de helt ekstraordinære fremskridt, menneskeheden har gjort på bare få århundreder – i et evolutionært perspektiv ikke mere end et øjeblik, påpeger Steven Pinker.

Det er de færreste af os, der dvæler ved, værdsætter og beundrer de helt ekstraordinære fremskridt, menneskeheden har gjort på bare få århundreder – i et evolutionært perspektiv ikke mere end et øjeblik, påpeger Steven Pinker.

Jeff Riedel

24. februar 2018

I dag er der mange, der forbinder ordet ’oplysning’ med en særlig form for spirituel selvudvikling. Noget med meditation, duftlys og energi. Sætter man derimod ordet i bestemt ental som i Oplysningen, eller henviser til Oplysningstiden, skaber det nogle ganske andre indre billeder. Billeder af gamle, hvide mænd i parykker.

De fleste af os, særligt i Vesten, betragter nok mindfulness og jagten på mental balance som mere relevante for vores velbefindende end noget, Immanuel Kant eller Adam Smith har skrevet. Men det er en helt fundamental fejlslutning, skriver den berømte professor i kognitiv psykologi ved Harvard University, Steven Pinker, i sin nye bog Enlightenment Now.

Steven Pinker betragter ikke Oplysningstiden som en svunden æra, der ikke har andet end museal interesse for historikere og filosoffer i dag. Oplysningstiden er selve grundlaget for alle de goder og fordele, vi for længst er begyndt at tage for givet i det 21. århundrede. Han nævner i flæng nogle af de fremskridt, vi nyder godt af i det moderne samfund:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • ulrik mortensen
  • Britta Hansen
  • Ervin Lazar
Michael Hullevad, ulrik mortensen, Britta Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Folk idealiserer oplysningstiden, men vi er videre, med humanismen efter 2. verdenskrig trådte vi ind i en ny fase af Modernismen, som har været det herskende paradigme i tæt ved 150 år, på godt og ondt.

"Steven Pinker svarede, at opdelingen mellem humanistiske og naturvidenskabelige videnskaber er falsk."

Netop! Oprindeligt var naturvidenskab en humanistisk videnskab. Faktisk var det naturvidenskaben, der var ophav til humanismen, og ikke de videnskaber, man nu om dage regner for "humanistiske".

Jonas Poulsen, Torben K L Jensen, Susanne Brimer, Michael Hullevad, Herdis Weins, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Erik Karlsen. Jeg kan godt følge dig, men de humanistiske videnskaber og humanisme er mig bekendt ikke i et afhængighedsforhold. Du kan sagtens være humanistisk videnskabeligt uddannet og tro på lederens guddommelige magt over folket og nødvendigheden af at torteret slaver for sikre sig troværdige vidnesbyrd fra disse undermålere.
Alligevel tror jeg du har ret i, at naturvidenskabens opgør med de religiøse verdensbilleder er en forudsætning for humanismen.

Kurt Nielsen, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Med hensyn til artiklen, er det, selvfølgelig, rigtigt, at en lang række af de problemer, der herskede i tidligere tider er kraftigt reduceret. Ønsker om folkesundhed og bedre livskår var det der blev ønsket, og det har i første omgang været succesfuldt. Men, som der påpeges i artiklen, er der tale om mindre end promiller tidsmæssig af menneskets historie. Spørgsmålet er, om den fremgang vi har haft de sidste 300 år kan opretholdes de næste 300 år.
Vil den nedgang i vold mennesker imellem kunne opveje den vold, vi øver mod andet liv, planter som dyr?
Vi vores forbedrede adgang til rent vand og føde udtømme disse resurse?
Vil vores bekæmpelse af sygdom på et tidspunkt slå fejl?
Er vi at ligne med Konen i Muddergrøften?

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Susanne Brimer, kjeld jensen, lars søgaard-jensen, Britta Hansen, Lars Bo Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

" Vi bliver nok også nødt til at erkende, at udviklingslandene ikke kommer til at fokusere på klimaforandringer, før de har opnået en vis levestandard. Og den levestandard kan de ikke realisere uden at bruge mere fossil energi."
Vi vil derfor gerne anmode Klimaforandringer om ikke fokusere på disse lande ind til videre.
Mvh
Menneskeheden.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Michael Hullevad, lars søgaard-jensen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg bliver mindet om en hvis Bjørn Lomborg..

Vivi Rindom, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Michael Hullevad, kjeld jensen, ulla enevoldsen, lars søgaard-jensen, Peter Knap og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

På de HELT store linjer er jeg enig med Pinker, men øj hvor bliver der skåret en hæl og klippet en tå. Oplysningen er alt hvad han godt kan lide, og alt hvad han ikke kan lide er derfor ikke forbundet med oplysningen. At den materialistiske marxisme skulle være ren romantik uden forbindelse til oplysningen er fjollet. Og han skærer den videnskabelige racisme med racehierarkier og universalistiske retfærdiggørelser af kolonialisme, imperialisme, raceadskillelse mm. ud som ikke-oplysning -- det er en flere hundrede årig, stadig levende politisk og videnskabelig tradition med sine rødder solidt plantet i videnskabelig universalisme, han med et snuptag får gjort til en mindre væsentlig biting.

Det gør mig sgu lidt træt.

Kurt Nielsen, Nis Jørgensen, Mogens Holme, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Det er de færreste af os, der dvæler ved, værdsætter og beundrer de helt ekstraordinære fremskridt, menneskeheden har gjort på bare få århundreder ..."

Jeg hører til dette mindretal iflg. Steven Pinker! Og det er ærligt ment. Jeg påstår, at de mest almindelige mennesker - underklassen inklusive - har et bedre liv end konger i gamle dage. I det mindste her i Europa. Varme i boligen, rindende vand, toiletter ... totalt luksus! Eller at det trods al berettiget kritik på det barberede velfærd her i landet (stadig) er muligt, at blive kørt med ambulance til hospitalet for at blive mødt af dygtigt personale, blive behandlet professionelt i løbet af få timer inkl. røntgen og anden nødvendig behandling, når uheldet er ude. Jo, det er den slags jeg værdsætter højt og helt bevidst.

Samtidigt med, at jeg er godt klar over, at langt, langt fra alle mennesker på kloden kan nyde lignende betingelser.

Nej, Eva, han minder mig ikke i det mindste om platte BL. Jeg tror, Pinker har fat på en hel masse rigtige tanker, bl.a. den allerede nævnte om at fjerne adskillelsen mellem videnskabsgrenene.

Noget, jeg slet ikke kan genkende eller forstå er denne påstand:
"Fra venstrefløjen har kritikere anklaget oplysningsprojektet for at bære et ansvar for racisme, imperialisme og nazistisk eugenetik, mens kritikere på højrefløjen har fremstillet det moralske tomrum og den radikale materialisme, som kom allermest bestialsk til udtryk i Sovjetunionen og det kommunistiske Kina, som en direkte konsekvens af oplysningsprojektet."

Hvis man forudsætter, at Kant udgjorde højdepunktet for den umiddelbare oplysningstid, så indgår moral og den humanistiske tanke vel kernestykket for tænkningen:

Ud over det kategoriske imperativ har han iflg. https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kategoriske_imperativ også udtalt:
"Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål".

Og dermed kan hverken racisme, nazisme, et moralsk tomrum eller radikal materialisme i enhver udformning beskyldes at være udkom af oplysningstiden.

Tværtimod. Jeg vil nærmere betegne alle disse tilstande som absolut fravær af nogen oplysning overhovedet!

Lars Bjørneboe, Kurt Nielsen, Susanne Brimer, Henrik Brøndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan ikke oversætte oplysningstidens idealer til nutidens, af den simple grund at ingen anede noget om space technology.
I 1700-tallet kunne ingen have forudset rum-udviklingen.
I nutiden handler det om mulighederne for parrallel-universer.

Eva Schwanenflügel:

Interessant. Så i space-tidens tid gælder de grundlæggende menneskelige værdier ikke længere?!?

Jeg skal ikke kunne sige, at der ikke kommer til at findes anderledes grundlæggende værdier for mennesket og dets filosofi og moral, men det virker på mig, som om det bliver en meget mørk tid, så.

DF og S er jo godt i gang med at demontere de forpligtelser, der bygger på disse værdier (se immigrationslove og flygtningepolitikken).

Det har med mange ting at gøre - blot ikke med menneskelig tankegang (endsige filosofi) eller moral!

Kurt Nielsen, Susanne Brimer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, det ville være ønskeligt med langt, langt mere samarbejde mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Det har de langt større traditioner for i de angelsaksiske lande, hvor det ikke er ualmindeligt at have hovedfag og bifag fra helt forskellige fakulteter.

Eva Schwanenflügel

Britta B.Hansen,
Jeg ved det faktisk ikke.
Rum teknologien er lidt skræmmende. Men på ingen måde skal moralen være mindre, tværtimod.
Vi har set film som "Alien", hvor selskaber udnytter personer i udviklingen af kampvåben.
Dengang de blev vist var de 'yt' og 'for meget'. Men er de?
Elon Musk forsøger at sende mennesker til Mars. Trump vil lave en månebase.
Hvad hvis det bliver realiteten med rumrejser?

Der findes mange menneskelige værdier, der findes vel ikke andet end menneskelige værdier. Hvad der er godt afhænger af den tid vi er i.
Tilbage til artiklen.
Men hvorfor fremhæve Steven Pinker når der mange andre bogaktuelle internationale professorer?
Hvad med professor Michael Mann, Pennsylvania State University, en fremtrædende forsker i atmosfærens forhold, der netop har udgivet The Madhouse Effect. En ganske anden dyster betragtning på nutid og fremtid.
Det forekommer mig, at vi læsere skal æde nødvendigheden optimistiske verdensbillede.

Flemming Berger, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er sjældent man præsenteres for så rationel og præcis en beskrivelse af 'Klimaforandringerne' som tidligere gik under navnet 'Den menneskeskabte globale opvarmning', og hvis vores tilgang til klimaet skal udvikle sig ud over en hysterisk, humanistisk verdensreligion på niveau med Scientology, må vi anspore vores børn til en mere naturvidenskabelig interesse og karriere. Der skal mere til end vindmøller, solceller, mindre oksekød og god karma, hvis vi skal reducere fossilt energiforbrug i en fremtid med en langt, langt større global middelklasse. I dag bruger vi milliarder på at løse problemet politisk med en lov om, at temperaturen ikke må stige mere en 1.5 - 2.0°C. Vi kunne med lige så stor ret beslutte, at solen ikke længere skulle gå ned. Vi kommer aldrig til at lukke ned for den fossile energi, men vi kan begrænse forbruget i takt med vores naturvidenskabelige landvindinger, som vi er godt i gang med, men det er narreværk at tro, vi kan komme uden om de naturvidenskabelige små skridt, og der er tegn i sol og måne på, at klimafølsomheden af CO2 er langt mindre, end man troede tidligere, så vi klarer såmænd nok den udfordring også. Det er ikke den første af slagsen.

Interessant studiekreds emne. Og hvad så ?
Der er langt fra Pinker til Løkke - og de andre - og til vælgerbefolkningen.

Randi Christiansen

"Selv hvis vi foretrækker krystalhealing og meditation" - som ikke er i et egentligt modsætningsforhold til naturvidenskab. F.eks. kan flere alphabølger måles hos mennesker i meditation. Kvantefysikken fik bohr til at flippe over de dimensioner, han her så for materiens lovmæssigheder.

Det er da udmærket med et optimistisk syn på mennekehedens fremtid, men set i lyset af af vi både mht faktiske ressourcer og forbrugets økologisk aftryk forbruger mere, end der reelt er til rådighed, og at viljen til at ændre herpå globalt set kan ligge på et for lille sted, er det svært at bevare optimismen.

Når det er sagt, er jeg helt enig med pinker i, at problemløsning primært er et spørgsmål om vilje, det kan vi i det mindste håbe på. Globalt samarbejde er vores største udfordring. Først da vil vi have en chance for at kunne nyde planeten som det kosmiske paradis, den er.

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Britta B. Hansen: Det er kun en smule mindre problematisk at koge "oplysningstiden" ned til én person end at koge den ned til én sætning. Og det er *stadig* uholdbart at skille idéen om videnskabeligt funderede race-hierarkier ud som ikke-oplysnings-agtigt. Videnskabelig racisme havde (og har) grundlag i de ubetvivleligt centrale oplysningsværdier rationalisme, universalistisk systematisering og encyclopædisk kategorisering.

Troels Ken Pedersen.

Det er ikke min intention, at koge noget ned til noget som helst. Kant og hans filosofi er nu en gang et højdepunkt inden for det, der kaldes oplysningstiden, og med ham afsluttes iflg. den nævnte kilde denne periode.

Hvem vil ikke betvivle, at der har været - og stadig er - afveje i den videnskabelige udvikling? Hvis vi tager den videnskabelige racisme, der vist kulminerede bl.a. i omfangsmålinger af hoveder i det, der kaldes det tredje rige, så ligger jeg nok ikke forkert, hvis jeg påstår, at de befalende og de udøvende manglende enhver for humanistisk tankegang, der netop også kendetegner oplysningstiden. Så selv om deres midler er resultater af oplysningstiden (de tekniske muligheder), så mangler de en vigtig komponent.

Den ægte oplysningsånd, som den først blev formuleret af Alexander von Humboldt, er jo netop, at videnskab og følelsen ikke bør adskilles. At verden er én. Menneskerne er én race.

At diverse mennesker foretrak, at køre videre i den udelukkende systematiserende, kategoriserende kilde, er dybt beklageligt. Netop derfor er det så vigtigt, at holde fast i begge tråde ad én gang: Det nysgerrige videnskabsmenneske og det muligvis mere romantisk 'følende' og især filosofisk orienterede menneske, for at få helheden med.

At brænde flere forsile brændstoffer af i en verden, der i forvejen lider under havstigninger, oversvømmelse efter voldsom nedbør, tørke, kraftigere destruktive orkaner, stigende antal dødsfald på grund af varmebølger og byer, der bliver kvalt i smog for blot at nævne de mest synlige.
De 2 graders mål er ikke en tilfældig værdi sat bare fordi der skal være et mål. Det er en grænse, hvor klimamodellerne fører os ind i totalt ukendt land for vore eksistensmuligheder.
Og jo mere fossilt brændstof vi pumper op af jorden, jo værre bliver problemet. At løse et problem at øge det, hvor genialt tænkt.
Hr Pinkers indsigt står i grel modsætning til den viden, der er på området.

Knud Chr. Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"de humanistiske videnskaber og humanisme er mig bekendt ikke i et afhængighedsforhold"

Peter,
det har du ret i, og det skyldes, at "humanisme" med betydningen "medmenneskelighed" ikke er det samme som det, man kunne kalde "renæssancehumanisme" som betegnelse for den strømning, der startede i det 13. århundrede.

PS. Britta, selv om Den Store Danske betegner Immanuel Kant som "tysk filosof", vil det nok være mere rimeligt at bruges betegnelsen "østpreussisk". ;-)

Denne kommentar skal læses med det forbehold, at jeg ikke har læst noget af Pinker, så den er udelukkende skrevet ud fra journalisten Andrew Anthonys udlægning af Pinkers forståelser, oversat af Mathias Sindberg til dansk.
Jeg blev først begejstret for Pinkers gåen ind for oplysningstiden med dens idealer vedr. humanisme, fornuft og videnskabelige fremskridt og for hans kritik af dogmatiske opfattelser inden for både venstre- og højrefløjen – og ikke mindst kritikken af de postmodernistiske vildfarelser, der ’svigter’ oplysningens idealer.
Men så kom skuffelsen over mange af argumentationerne og grundforståelserne.
Mellem linjerne fortolker jeg Pinkers synspunkter som grundet i en angelsaksisk og ’scientistisk’ forståelse af videnskab som science, dvs. (positivisitisk) videnskab, hvor humanistiske videnskaber og evt. samfundsvidenskaberne ikke er rigtige videnskaber (pseudovidenskaber).

Hvor oplyst er det, at Pinker mener, at ”opdelingen mellem humanistiske og naturvidenskabelige videnskaber er falsk”? Er dette forsøg på at eliminere forskellene mellem hovedvidenskabsområderne måske polemisk rettet mod at fremme egne pointer?
Hvorfor har vi en arbejdsdeling af videnskaberne i tre hovedområder? Er det en mere eller mindre tilfældig magtbaseret og administrativ opdeling af videnskaberne på universiteternes forskellige fakulteter? Eller er opdelingen grundet i, at de forskellige videnskaber studerer forskellige områder af virkeligheden, som er kvalitativt forskellige og derfor f.eks. ikke kan studeres med de samme metoder?
Teoriskyhed og udligning af forskelle er nogle af tidens kedelige tendenser. ’Tværfaglighed’ er godt og nødvendigt for at kunne løse komplekse problematikker, men de måder, hvorpå ’tværfaglighed’ bliver praktiseret, er langtfra altid befordrende for problemløsning. Uden en teoretisk velfunderet faglig identitet bliver tværfaglighed et teoretisk – og derfor også et praktisk – rod og en ’eklektisk søbemad’ (A.A. Leontjev).

Er det en oplyst tanke, hvis professoren i kognitiv psykologi og ’multidisciplinær tænker’ på Harvard i bogen The Blank Slate mener, "at menneskets adfærd i ikke særlig høj grad er et resultat af miljø og sociale påvirkninger. Den menneskelige adfærd er først og fremmest et produkt af vores evolutionære tilpasningsevne".
Hvis Pinker mener ’adfærd’ på lignende måde som i den klassiske behaviorisme (adfærdsmæssige reaktioner på udefra eller indefra kommende påvirkninger), så kan der være lidt om snakken. Men hvis vi ikke taler om ’adfærd’ som menneskets reaktivitet, men om dets aktivitet, dets intentionelt målrettede ageren i verden, dets handlingsliv, så havner argumentationen for evolutionære tilpasninger helt hen i det blå (hvilket jeg ikke behøver at argumentere for her).
Hvis vi skal tage ovenstående citat fra artiklen for pålydende, så kan Leon Wieseltier i sin kritik have ret i at beskylde Pinker ”for at invadere de humanistiske discipliner med scientisme – en overdreven tro på de positivistiske videnskabers forklaringskraft”.

Hvor meget oplysning er der i en sådan forståelse i forhold til den nødvendige selverkendelse, menneskene må have for at ”være realistiske og håndtere de klimamæssige udfordringer med de midler, de har til rådighed”.
Mon Pinker skelner mellem evolution og (kultur)historie? Er det blot sådan, at mennesker – ligesom laverestående dyr i forhold til deres miljø som environment – ’tilpasser’ sig det ’miljø’ (samfund og kulturprodukter), som de selv har skabt gennem produktiv aktivitet? Når vi er innovative og producerer nye teknologier til at afværge klimaproblemerne, er disse aktiviteter så produkter af vores evolutionære tilpasningsevne?

"Og marxismen, påpeger Pinker, er ikke en tradition inden for oplysningsprojektet. Det er en pseudovidenskab, der udspringer af den tyske romantik".
Det er korrekt, at Marxismen har rod i den tyske romantik, men det synes at være meget belejligt i denne kritik af marxismens manglende forbindelse til oplysningstiden ikke tillige at nævne dens rødder i fransk (materialistisk) oplysningsfilosofi.