Læsetid: 2 min.

»Tillykke med danske samfund, mange tak«

Kulturskribent Lone Nikolajsen var allergladest for Lærke Winther og Anna Neye Poulsens sketchshow, når der blev lavet fis med postkolonial skyld. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til den moralsk anfægtede udstilling af 00'er-normalitet: ’Normalerweize’
12. februar 2018

Lærke Winther og Anna Neye Poulsen havde tjansen med at grine og gøre nar af danskere mellem 2004 og 2011, hvor fire sæsoner af deres sketchshow Normalerweize blev sendt. Dengang var det stadig en ret ny iagttagelse, at voksne mennesker kunne være ude af stand til at høre efter deres venindes betroelser, fordi der tikkede sms-beskeder ind på deres lille mobiltelefon (det var dengang, telefoner skulle være små).

Det var nyt at have gps i bilen, og det lå lige til højrebenet at forestille sig en gps, der både havde bevidsthed og en vildt irriterende personlighed.

De karakterer, Normalerweize udstillede som forvrængede udgaver af dansk 00’er-normalitet, var først og fremmest kendetegnet ved ikke at kunne leve op til deres egen priviligerede livsstil. Det var egoister, der lod sig trøste af deres bankrådgiver.

»Der er finanskrise, Italien og Grækenland kan ikke engang betale deres gæld, tror du så jeg kan, jeg er bare et enkelt menneske ...« 

»Du tjener 700.000 om året. Måske skulle du sælge et sommerhus.«

Læs også

Og de fik smæk af deres psykologer for at drage den forhastede konklusion, at de tænkte for meget på andre og for lidt på sig selv. »Kom herover, nu skal vi lave en lille øvelse.«

Og så var der hverdagsracismen, som f.eks. Mikael Bertelsens dommer, der midt under proceduren afbryder Anna Neye Poulsen i rollen som kompetent advokat for at rose hende for at tale godt dansk. På den måde var Normalerweize ofte en moralsk afstivende satire, der fortalte sit publikum om, hvad det nyeste inden for dumhed og kynisme var.

Så slem, så hvid, så dansk

Normalerweizes mange fesne veninder og livsstilseksperter var dog ikke det bedste. Det bedste var, når Anna Neye spillede sine mere outrerede roller og i dem trynede Lærke Winther.

I mine yndlingssketches spiller Anna Neye den afrikanske købmand Anita, som med største selvfølgelighed begrunder sin afsky over for en forsigtig RUC-studerende (Lærke Winther) med århundreders undertrykkelse af afrikanere.

Lærke Winthers karakter skal aldrig have noget i butikken, hun venter bare på en bus udenfor, men forløbet er cirka det samme hver gang: Anita tager modvilligt kontakt til den såkaldte skinny white Danish girl, og så klapper fælden, og den er lavet af postkolonial skyld og dagligdags skam. Pludselig skylder den befippede og velmenende unge kvinde 2.350 kroner for en kortvarig (og udpræget uønsket) dansetime og nogle afrikanske fødevarer, der kan give hende en ordentlig krop.

Det er samme overivrige, selvsikre autoritet, Anna Neye udstråler i rollen som iværksætteren Natasha fra Krakow, der driver det tvivlsomme foretagende Clinique Wellness med hjælp fra Lærke Winthers sky, men bogligt begavede karakter Nadia.

Natasha har gjort det til sin opgave at integrere Nadia i virksomheden og samfundet, hvilket indebærer, at hun på gebrokkent engelsk ydmyger hende, mens hun messer »business, business, business«. Når den ikke går længere, skifter Natasha strategi og henleder Nadias opmærksomhed på, hvor heldig hun er: »Tillykke med danske samfund, mange tak.«

Serie

Informations humorkanon

Vores eget og fuldkommen idiosynkratiske bud på humoristiske højdepunkter i dansk kultur. Vi er ikke interesseret i kronologi eller hierarkisering, men i en kærlig, personlig og positiv genformulering af alle tiders danske humor.

Seneste artikler

  • Jeg vil i seng med de fleste – mænd og koner, heste, grise, køer og får

    8. februar 2018
    Da kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde gik på efterskole, klappede hun og vennerne sig på patterne og sang »trives BEDST med hvide men’skeeer, for jeg synes, de er pææænest« og fandt et hemmeligt sprog, de kunne bruge til at vrænge af selvalvoren i den voksenverden, de var ved at vokse ind i. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Lex & Klatten
  • Børnehumor anno 2018: Hvorfor tager en aarhusianer altid en bildør med ud i ørkenen?

    8. februar 2018
    Sjove historier er både tidløse og afhængige af deres tid. Det lærer vi på en lille time i 3.c, hvor vi går fra at høre om lårklaskende samere over aarhushistorier til youtube-stjerner. Som led i Informations undersøgelse af humor har vi været på besøg på Gentofte Skole for at finde ud, hvordan de får hinanden til at grine
  • Da Schmul ville hænge sig, men ikke kunne få luft ...

    6. februar 2018
    De jødiske anekdoter er som andre forfulgtes galgen- eller overlevelseshumor. Pogromerne i 1800-tallet gav næring til anekdoterne, som trods alt ikke fik næring af selve Holocaust. Her var det småt med latteren. Med Georg Metz er Informations idiosynkratiske humorkanon nået til: jødisk humor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Frede Jørgensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Satire i den helt geniale afdeling. Hold fast, hvor var de morsomme..
Jeg fik grineflip bare af at læse artiklen ;-)