På et teenageværelse i Kolding og på sportsefterskolen Sjælsølund åbner 18-årige Emil Hornstrup Smidt og 15-årige Jacqueleen Fleron Netflix og Spotify. Det gør de begge dagligt. Når de skal hvile hovedet efter skole, høre musik til lektierne eller bare slå tiden ihjel.
Men i dag har Information bedt de to teenagere bytte konti på streamingtjenesterne. Emil Hornstrup Smidt sidder med Jacqueleen Flerons og hun med hans.
På papiret har de to ikke meget til fælles.
Jacqueleen Fleron er opvokset på Vesterbro og vil på Det Fri Gymnasium. Emil Hornstrup Smidt er opvokset i Kolding og går i 2.g på handelsgymnasiet. Hun er venstreorienteret, fordi vi »burde prioritere mennesker og verden mere end økonomien«. Han er næstformand for lokalafdelingen af Venstres Ungdom og vil gerne arbejde med »noget businessagtigt«, som involverer jakkesæt og tal.
Emil Hornstrup Smidts yndlingsserie er Games of Thrones, som Jacqueleen Fleron ikke har set, men synes virker kedelig. Hun elsker Venner, han gider ikke se noget, som er mere end et par år gammelt. Han elsker derimod Ed Sheeran og hører primært de hitlister, Spotify sammensætter for ham. Jacqueleen Fleron hører kun sine egne playlister med alternative kunstnere som Mac Miller og Karl William.
Spørgsmålet er, om de to teenageres personlige og kulturelle forskelligheder betyder, at de er endt i vidt forskellige kulturbobler med hver deres skræddersyede tilbud.
Klart en fordel med personlige anbefalinger
Streamingtjenesterne vareliggør vores data, kapitaliserer på dem og omsætter dem til personaliserede algoritmer, som guider os hjerneløst rundt i kulturelle ekkokamre. Det hindrer et pluralistisk kulturforbrug og overfodrer med mere af det samme i stedet for at udfordre, lyder forskeres bekymring.
Er det tilfældet, går det især ud over Emil Hornstrup Smidt, Jacqueleen Fleron og deres jævnaldrende, som er storforbrugere af Spotify og Netflix. Danske unge mellem 15 og 29 år bruger to en halv time dagligt på at streame tv, serier, film, radio og musik, viser tal fra DR Medieforskning.
Jacqueleen Fleron
»Anbefalingerne på Emils Netflix er lidt mere dystre end mine. Alle seriecoverne er mørke. Hans forslag er mere action-agtige. Jeg synes faktisk godt, man kan se, det er en drengs Netflix,« konstaterer Jacqueleen Fleron, da hun scroller ned over Emil Hornstrup Smidts Netflixprofil.
Han genkender heller ikke sig selv i hendes Netflixkonto.
»Der er ikke rigtig noget på Jacqueleens profil, jeg har lyst til at klikke på. Her er meget fantasy og serier som Venner, Gossip Girl og Riverdale. Genrene er nok lidt mere pigede. På min egen Netflix er der altid forslag, der tiltaler mig. Det er der ikke rigtig her.«
De to teenageres samtale foregår på Messenger, som er Facebooks beskedtjeneste: Endnu en internetgigant, som bygger brugernes oplevelse op om personaliserede algoritmer.
Jacqueleen Fleron får også andre genrer anbefalet end Emil Hornstrup Smidt. ’Amerikanske dramaserier med en stærk kvindelig hovedperson’, eksempelvis.
Men der er også mange populære serier, som går igen på de to teenageres konti. Især Netflixs store egenproduktioner såsom sci-fi eventyret Stranger Things og fængselsdramaet Orange Is the New Black.
Så åbner Jacqueleen Fleron og Emil Hornstrup Smidt hinandens Spotify. Her er ikke meget kulturbobleoverlap.
»Jeg ville ikke gide at høre noget af det her. Der er mange af de her kunstnere, jeg ikke engang aner, hvem er. Hvis jeg loggede ind på den her konto ved en fejl, ville jeg hurtigt finde min egen profil og høre mit eget musik og playlister. Der er ikke så meget at diskutere,« lyder Emil Hornstrup Smidts umiddelbare dom, da han gennemgår Jacqueleen Flerons Daily Mixes. Det er de spillelister, som Spotify sammensætter baseret på den musik, hun normalt lytter til.
Hun kunne heller aldrig finde på at høre det musik, han får anbefalet af Spotify.
»Det er meget poppet. Christoffer, Rasmus Seebach og Gulddreng. Det kunne jeg aldrig finde på at høre. Kun til fester, måske.«
Men det hverken overrasker eller bekymrer de to teenagere, at de bliver guidet rundt i vidt forskellige musikuniverser på deres Spotifyprofiler.
»Det er imponerende, at tjenesterne kan gennemskue forskellen på vores musiksmag. Men det er helt klart en fordel, at jeg ikke bliver forstyrret af musik, jeg alligevel ikke lytter til. Jeg ville blive irriteret, hvis den musik, Emil får anbefalet, pludselig dukkede op på min Spotify,« siger Jacqueleen Fleron.
Ingen søvnløse nætter
Det bekymrer ikke Emil Hornstrup Smidt og Jacqueleen Fleron, at Spotify og Netflix’s personlige anbefalinger er baseret på overvågning af deres kulturvaner.
Emil Hornstrup Smidt.
»Det er ikke noget, som holder mig søvnløs om natten,« som Emil Hornstrup Smidt udtrykker det. Tværtimod.
»De personlige tilbud gør, at jeg hører mere musik. Hvis jeg i stedet købte en cd, gad jeg måske kun høre 20 procent af sangene. Med Spotify får jeg sammensat et mix, hvor jeg gider høre det meste,« siger han.
»Det er fedt, at Spotify og Netflix bruger dataen om mig til at hjælpe med at sortere i musik og serier. Deres anbefalinger rammer tit min smag ret godt. Og så kan de jo medvirke til at udvide min horisont,« supplerer Jaqueleen Fleron.
De to teenagere har svært ved at komme i tanke om noget negativt ved de personaliserede algoritmer.
»Det handler jo bare om salg for streamingtjenesterne. Så det ville da være dumt at anbefale mig det stik modsatte af det, jeg ser eller hører,« siger Jacqueleen Fleron.
Emil Hornstrup Smidt er enig: »Det er selvfølgelig et bedre salgstrick at anbefale mig noget, jeg formentlig kan lide, i stedet for at udfordre mig for meget.«
Og problemet er? For 40 år siden, da jeg var ung ville Jaqueleen være flipper og Emil være disker - og sådan er der så meget. Især fordi flippernes og diskernes musiksmag, også i 1978, var totalt forskellige....!