Læsetid: 7 min.

Vitello er noget helt særligt. Men samtidig skriver han sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger

Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello fra rækkehuset ved ringvejen har fået sin egen film. Vi tegner et portræt af en underlig dreng, der er noget ganske særligt i dansk børnelitteratur, men samtidig skriver sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger. Og så er der Vitellos vidunderligt kølige mor, der godt kan lide et glas vin eller to eller tre
Vitello er en skælm. Det lyder jo lidt gammeldags til en dreng, der elsker zombier, ridser biler og tigger slik nede i centeret. Men det, der gør Vitello til en skælm, er, at han laver narrestreger.

Vitello er en skælm. Det lyder jo lidt gammeldags til en dreng, der elsker zombier, ridser biler og tigger slik nede i centeret. Men det, der gør Vitello til en skælm, er, at han laver narrestreger.

Gyldendal

10. februar 2018

Drengen de kaldte Vitello bor i et rækkehus ved ringvejen sammen med sin mor, der serverer spaghetti med riveost. Hun har engang boet i Italien i to måneder. Hans far er en sjuft, og ham skal han bare glemme, siger hans mor, men det er svært at glemme én, man aldrig har mødt. Og så er der tvillingerne Max og Hasse og møgungen William, der vel er en slags venner. Og Kamma, der vel er en slags hemmelig klam kæreste.

Vitello er en underlig dreng. Det siger hans mor selv i én af de mange bøger, der findes om ham. Og det har hun ret i. Vitello, der er skabt af Kim Fupz Aakeson og tegneren Niels Bo Bojesen, er en helt særlig størrelse i dansk børnelitteratur. Han er gjort af det stof, som gør børnebøger til klassikere.

En dag i Vitellos liv

I skrivende stund er der udkommet 19 bøger om drengen, de kalder Vitello, og i vinterferien vil børn og deres forældre kunne opleve ham i biografen i en helt ny film, der er tro mod bøgernes episodiske form. Hver eneste bog starter med en lille præsentation af Vitello, personerne i hans liv og det miljø han vokser op i, som indledningen til denne artikel. De første linjer i bøgerne ligner hinanden, men Kim Fupz Aakeson kombinerer oplysningerne, så det altid føles som en ny oplevelse.

En lille bouillonterning af Vitello, hvor vi får fornemmelsen af, at han er en ganske almindelig dreng fra den lavere middelklasse, der har en køligt kontant type som mor og en fraværende far. I hver bog følger vi en dag i Vitellos liv, hvor han som regel mere eller mindre selvforskyldt kommer i problemer.

Det kan være den slags problemer, der opstår; når man graver et hul midt på stien for at fange en ven og i stedet fanger en meget hidsig cyklist; eller når Max eller Hasse spørger, hvor ens far er henne, og man kommer til at sige, at det skal de snart få at se, og man så må gå rundt og spørge tilfældige mænd, om de lige kan lege ens far i fem minutter, indtil man heldigvis finder en tunghør pølsemand, der kalder alle ’min dreng’; eller når en klam pige kysser én, og man ikke lige fik flyttet sine læber.

Gyldendal
En skælm

Vitello er en skælm. Det lyder jo lidt gammeldags til en dreng, der elsker zombier, ridser biler og tigger slik nede i centeret. Men det, der gør Vitello til en skælm, som vi kender dem fra folkeeventyrene, er, at han laver narrestreger.

Brødrene Grimms Tommeliden er en sådan skælm, men mens en skælm i den oprindelige betydning er et delvist ondsindet lille væsen, der må bruge sin opfindsomhed til at narre den fysisk større, men mindre kloge, så er børnelitteraturens skælm forbundet med mere positive karaktertræk.

Emil fra Lønneberg er også en skælm, men når han kommer i problemer, har hans intentioner ofte været de allerbedste. Grissepjokket og hønsene blev bevidstløst berusede, fordi han syntes, det var ærgerligt, at de kirsebær, mor Alma havde brugt til at brygge vin på, skulle gå til spilde. Madspild var igen i tankerne, da han stak hovedet ned i suppeterrinen.

Og så er der Pippi, der bare ville rydde op efter sig selv, da hun trak Fru Settegrens fine dug af bordet for at tørre gulvet med den. Og Anne fra Grønnebakken ville gøre et godt indtryk og servere fin frokost for den velhavende nabopige, da hun tog den forkerte flaske i skabet og drak hende fuld. Og Villads fra Valby adlød bare sin mor, da han undlod at krydse vejen og i stedet gik ned i hullet i vejarbejdet på fortovet og blev godt og grundigt møget til.

Et ikkemøde

Kim Fupz Aakeson kalder det et ikkemøde mellem voksen og børnelogik, når Vitello laver sygesuppe til sin mor af leverpostej og juice, pakker hende ind i tæpper og tænder varmeblæseren til hun næsten koger, og vasker stuegulvet med haveslangen.

Kim Fupz Aakesons ikkemøder har meget tilfælles med skælm-traditionen i børnelitteraturen, men der er den forskel, at Vitello ikke altid gør tingene af et godt hjerte. Han laver ikke sygesuppe til sin mor, udelukkende fordi hun er syg, men fordi han har hørt, at børn, der gør den slags, får flere lommepenge. Vitello er ikke en god uselvisk dreng, men han er heller ikke nogen dårlig dreng. Han er en dreng.

En dreng, der fortæller zombie- og spøgelseshistorier hele dagen lang, selv om hans mor synes, det er åndssvagt, og Max eller Hasse bliver forskrækkede og siger, at deres far siger, at den slags ikke findes. »Jeres far arbejder i en bank,« siger Vitello. »Hvad ved han om zombier?« Til sidst bliver Vitello selv så ilde til mode, at han beder om lov til at komme ind og sove i sin mors seng, »for han vidste, hvad alle børn i hele verden ved.

At der ikke findes noget, der kan holde zombier og monstre væk som sådan en vaskeægte mor i natkjole«. Vitello har kort sagt lidt mere kant end børnelitteraturens skælme generelt og har mere tilfælles med Tommeliden end med Emil, men han er samtidig en elskelig, uvoren unge.

Gyldendal

Spaghetti med riveost

Hver dag slutter heldigvis med, at han vender hjem til mor og spaghetti med riveost. Vitello søger eventyret og udfordringerne og giver tydeligt udtryk for det, når han keder sig. Men det havde næppe kunnet lade sig gøre, hvis ikke det var fordi, de trygge rammer er så faste og genkendelige. Rækkehuset, vennerne, spaghettien og moren, der godt kan lide et glas hvidvin eller to eller tre og har den blødeste favn.

Det er mest for læseren, at gentagelserne giver tryghed – i bøgernes første linjer med det konstante indhold. Nu skal vi høre en historie om Vitello, og vi genkender og finder tryghed i den faste form. Det er i virkeligheden en indirekte henvendelse til læseren, som sætter kontrakten mellem læser og historien på plads.

Den slags er der en del af i Kim Fupz Aakesons forfatterskab. De første linjer af en Vitello-bog begynder man at læse op på en bestemt måde, når man har læst tilstrækkeligt af dem. Det er en meget omsorgsfuld måde at skrive på, og det gør, at vi accepterer lidt af hvert fra denne ikke altid uselviske dreng.

De øjne dér

Niels Bo Bojesen er blevet mere og mere sikker i sine illustrationer i bøgerne. Det er, som om han også har fundet trygheden i den faste form, og der er få, der er så letgenkendelige som Vitello. Det ovale hoved, det sorte hår, de markante øjenbryn, den stribede T-shirt eller skjorte og bukserne med opslag. Den løse streg fortæller os noget om Vitellos lette gang på jord, men så er der Vitellos øjne.

Med helt latterligt få streger og virkemidler fortæller Niels Bo Bojesen os, hvad der foregår derinde bag ved øjnene. For der foregår noget hele tiden. Det gør der til gengæld sjældent i baggrunden. Fokus er personerne og få remedier. Der er ingen detaljer. Det betyder, at læseren kan koncentrere sig om det vigtige i Vitello-bøgerne både i streg og fortælling: relationen mellem karaktererne. Samtalerne mellem dem. Ikkemøderne mellem børn og voksne. Og børnenes leg, der synes at være afskåret fra al voksenovervågning. Et nyttesløst, men helt afgørende samvær, der er sværere at opnå i dag, hvor de voksne vil noget med børnene hele tiden.

Gyldendal

Far og mor, åh Vitellos mor

Der er et hul i Vitellos liv, som er lige så fast som formen. Den fraværende far. Vitello viser ikke selv følelser omkring det, men følelser ser vi i de mennesker, der omringer ham. I måden, moren omtaler faren på, får vi billedet af et knust og bittert hjerte; i de våde øjne hos de mænd, som Vitello helt rationelt og køligt beder om at være hans far et øjeblik, ser vi de bristede illusioner om den nærværende far og den følelse af svigt, som Vitello ikke selv viser; i vennernes undrende spørgsmål møder vi den forestilling om ’en rigtig familie’, som mange børn af enlige forældre gennem tiden må være blevet konfronteret med.

Vitello kan jo godt fornemme på det hele, at det mest normale ville være, hvis der var en far. Det er ikke det samme, som at han savner ham. Han får mere mytisk karakter. »Når jeg bliver stor, skal jeg også være en sjuft,« sagde Vitello: »Og gå med kniv.« Vitellos mor er langt mere virkelig. »Det kan du godt glemme,« siger hun, mens hun i Niels Bo Bojesens streg står åndsfraværende og tager læbestift på.

Vitellos mor må finde sig i meget. Det er som regel hende, det går ud over, når Vitello har sine ikkemøder med voksenlogik. Og man forstår, hvorfor hun godt kan lide at få et glas vin eller to eller tre. Vitellos mor er kølig og kontant, men det er samtidig et af de mest helstøbte, kærlige og troværdige portrætter af en mor, der findes i dansk børnelitteratur. Der er ikke et eneste gram spelt i hende.

Hun overpræsterer ikke, hun har ikke dårlig samvittighed, og hun er ikke engang moderat interesseret i Vitellos verden. Men hun er der, når Vitello har brug for en monsterafskækkende mor i natkjole og en blød blød favn, når dagen bare har været øv. Hun er der. Vi glemmer nogle gange, at det faktisk er det eneste, der rigtig betyder noget.

I artiklen refereres der til: ’Vitello graver et hul’, ’Vitello får en klam kæreste’, ’Vitello vil have en far’, ’Vitello bygger en monsterfælde’, ’Vitello passer mor’, ’Vitello tigger slik’, ’Vitello ridser en bil’ og ’Vitello er bagvendt’, Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu