At vokse op er at øge mængden af knuste drømme
Da Tine Høeg debuterede sidste år, svarede hun i et interview med Femina følgende på spørgsmålet om, hvad der optog hende for øjeblikket: »Voksenlivet. Hvad man skal gøre med det. Sorgen over, at det ikke er, som jeg havde troet, selv om jeg ikke helt ved, hvad jeg havde troet.
Da jeg var barn og helt ung og tænkte på mig selv som voksen, var det, som om det var et helt andet menneske. Som om jeg på et eller andet tidspunkt ville blive hævet op i det voksne, og det sted ville være et afklaret, lykkeligt sted med havefester. Men sådan er det ikke. Vi bærer jo børnene, som vi var, rundt i armene. Vi bærer tvivl og ensomhed med os.«
Med disse ord indskriver hun sig i et større fællesskab af skandinaviske forfattere, der fremstiller voksenlivet som skuffelse. I flere centrale værker fra de seneste år føler fortællerne sig som dårlige voksne, ude af stand til at opfylde omgivelsernes krav og opføre sig lige så normalt som deres jævnaldrende.
Seneste nyt
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Et meget interessant essay med en god afslutning, der får betragtningerne til at stå stærkt. I tråd med temaet, men fra anden tid og sted, er Isao Takahatas animationsfilm "Minder fra i går" (1991) uden tvivl værd at se. En meget smuk og tankevækkende film om en ung kvinde, der bærer barndommens minder med sig, og søger at finde sig til rette i voksenlivet. Pudsigt nok blev filmen relanceret sidste år, hvor den også fik dansk biografpremiere. Christian Monggaard har anmeldt den i Information: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/07/paa-sporet-tabte-tid
Voksenlivet er selvfølgelig både en skuffelse og en overraskelse. C´est la vie. Personligt havde jeg ikke de store forventninger til voksenlivet og blev faktisk ret overrasket over hvor meget der kunne lade sig gøre, ligesom jeg dog også blev overrasket over hvor meget der ikke kunne (lade sig gøre). Jeg lærte fx aldrig at blive rigtigt god på guitar, selv om jeg øvede mig meget. Osv i den dur - og mol. Det er i det hele taget vigtigt ikke at stille for store krav til livet, dvs. til omstændighederne, dem kan man nemlig nogle gange slet ikke gøre noget ved. Det er bl.a. derfor X-faktor er så vigtig en udsendelse. Synd at den lukker, for det bliver der jo ikke færre drømme af - eller lad os sige drømmere.
Bergmann sagde, at han havde sine aldre med sig.
På et eller andet tidspunkt i de fleste menneskers liv bliver det klart, at livet ikke er lutter lagkage. At vågne op til et voksenliv som er meget anderledes, end man havde forestillet sig, må være kendt af de fleste. Det store spørgsmål er, hvad man vil og kan gøre ved det? Og det er her, at livet kan blive rigtig interessant. For ærlig talt, hvis man løfter blikket lidt fra gadens hundelorte, bør man kunne få øje på det eventyr, man befinder sig midt i.
Skolebørnene:
"De grubler på et mystisk regnestykke
de hærges af en fedtplet på en bog
og venter sig så alt for megen lykke
af det at blive barndomsfri og klog."
(Tove Ditlevsen - digsamlingen Kvindesind 1955)