Læsetid: 2 min.

Anatolij Karpov: Alle tiders mest vindende turneringsspiller

Karpov levede op til alle forestillinger om, hvordan en vellykket repræsentant for den sovjetiske skakskole skulle gebærde sig. Han er alle tiders mest vindende turneringsspiller og væltede amerikanske Bobby Fischer af skaktronen – uden nogen VM-match
Karpov levede op til alle forestillinger om, hvordan en vellykket repræsentant for den sovjetiske skakskole skulle gebærde sig. Han er alle tiders mest vindende turneringsspiller og væltede amerikanske Bobby Fischer af skaktronen – uden nogen VM-match

Sofie Holm Larsen/iBureauet

21. marts 2018

I sovjetiske skakkredse slikkede man sårene efter Boris Spasskijs VM-nederlag til amerikanske Bobby Fischer i 1972, men spottede snart, hvem der ville have en reel chance for at vælte Fischer af tronen: Anatolij Karpov.

Han var et usædvanligt talent, der allerede i 1969 blev udnævnt til stormester. Nogle år senere vandt han kandidatturneringen om retten til at udfordre Bobby Fischer, men den stipulerede VM-match i 1975 blev aldrig til noget. Fischer havde stillet en række urimelige krav – eksempelvis skulle man besejre ham med to overskydende point for at tage titlen fra ham.

Så da Karpov i 1975 i Moskva uden kamp blev kåret som den nye verdensmester, var det en flad fornemmelse. Karpov måtte i de følgende år slide hårdt for at bevise, at han var en værdig champion. Det lykkedes i en grad, så han blev alle tiders mest vindende turneringsspiller med over 150 førstepladser på sin liste.

Den første udfordrer, Karpov skulle møde, var russeren Viktor Kortjnoj (1931-2016). Det skete i 1978, men ’Skrækkelige Viktor’, der i lighed med Fischer var en stormester i provokationer, var i mellemtiden hoppet af under en turnering i Holland og blev schweizisk statsborger.

Matchen fandt sted på Filippinerne og blev præget af en ond atmosfære med bizarre beskyldninger fra begge lejre. Karpov havde i sin stab en psykolog ved navn Vladimir Zukhar, der havde for uvane at sætte sig på en af de forreste rækker i spillesalen for at nidstirre Kortjnoj. Kortjnoj svarede igen ved at hyre et par amerikanske guruer til at nidstirre Karpovs psykolog.

Der blev spillet efter et nyt system: Man skulle vinde seks partier for at sikre sig VM-titlen – remiser talte ikke i det regnskab. Karpov kom foran 5-2, men fighteren Kortjnoj kom tilbage og fik udlignet til 5-5, inden Karpov med en gevinst i det 32. parti omsider sikrede sig sejren. Til stor lettelse for Leonid Brezjnev og de øvrige ledere i Kreml, der nødigt havde set den forhadte dissident Kortjnoj snuppe titlen fra den sovjetiske duksedreng: Karpov levede op til alle kommunistiske forestillinger om, hvordan en vellykket repræsentant for den sovjetiske skakskole skulle gebærde sig. Han var en mand, systemet kunne stole på, og så gjorde det ikke noget, at hans fremtoning kunne virke uanselig og hans karisma var ikkeekisterende.

I 1981 havde Kortjnoj på ny kæmpet sig frem til en titelmatch, men denne gang havde Karpov let spil og vandt ubesværet med 6-2. Duellen, der foregik i den norditalienske by Merano, gav for øvrigt Tim Rice inspiration til at skrive musicalen Chess.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu