Læsetid: 10 min.

Danmark havde måske aldrig vundet EM i 1992, hvis der havde været en videodommer

Nu indfører FIFA videodommere til alle kampe ved sommerens VM-slutrunde i Rusland. Det var på tide, mener nogen: Dommere med slowmotionkameraer gør det smukke spil mere retfærdigt. Nej, siger kritikerne: De små tilfældigheder giver fodbolden drama og sjæl, og videoteknologi gør spillet koldt som en Djøf’er. Den uforsonlige debat om videodommerne er både en kamp om fodboldens sjæl og om menneskets forhold til teknologi
Kim Vilfort scorer til 2-0 i EM ’92-finalen mod Tysland. Havde der været videodommer på dengang, var begge kampens mål muligvis blevet underkendt.

Kim Vilfort scorer til 2-0 i EM ’92-finalen mod Tysland. Havde der været videodommer på dengang, var begge kampens mål muligvis blevet underkendt.

Kim Agersten

14. marts 2018

Sådan cirka hver eneste af de 25.000 forfrosne fans på Wembley Stadion var sikre på, at Tottenham netop havde bragt sig foran med 1-0 mod lilleputklubben Rochdale i FA Cuppen, da den argentinske angriber Erik Lamela efter seks minutters spil skubbede en løs bold i feltet ind over stregen. Lamela rakte sine lange arme mod himlen, og folk på lægterne jublede.

Men så … mens de første snefnug dalede ned over banen, satte den sortklædte dommer en finger på sin øresnegl, han så tænksom ud og sagde et par ord i sit headset. Alle stoppede op. Var der mål eller hvad?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

"ved 2-0-målet ser det grangiveligt ud, som om samme Vilfort rører bolden med hånden"

Netop den scene kan man se fra forskellige vinkler. Ser man det fra målmandens vinkel, er det tydeligt, at han ikke rører bolden med hånden.

Man kan gå længere tilbage i historien: Havde man haft videodommere ved VM i 1966, ville England muligvis ikke have vundet finalen. Det "mål" er der stadig stærkt tvivl om.

Knud Chr. Pedersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Jeg er nu mere til at få fjernet alle de simulerende adrenalinpumpede skuespillere, der evner at få stoppet spillet strategisk.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Og havde vi haft video på Dybbølbjerg havde Preusserne fået nogen på hatten!!

Peter Tagesen, Erik Karlsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Med videodommer, havde vi til gengæld ikke mistet DONG.

Peter Andersen, Anders Reinholdt, Holger Madsen, Erik Karlsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

@ nils valla

Jo, vi havde mistet DONG selv med videodommere.
For ligesom med mails i Tibetsagen, var der så stærke kræfter på spil i DONG salget, at enhver video ville have ‘bortkommet’. Helt af sig selv, naturligvis.

Carsten Wienholtz, Anders Reinholdt, Erik Karlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

Det er i min optik et spørgsmål om elitefodbold, altså de kampe med stor tv-bevågenhed vs. mere anonym, almindelig subelite og breddefodbold, for såvel børn, unge som voksne.
Som vi kan se, er der allerede langt MINDRE fysisk kontakt i eksempelvis Premier League og La Liga end i eksempevis Danmark. Tacklingerne falder anderledes, fordi spillet flyder anderledes grundet spillernes niveau og banernes beskaffenhed.
Mange af de fald og frispark, der udløser dommerens fløjte, er for de små frispark, som er en del af spillet uden bold. Alle kantninger og dækken af er en del af forsvarsspillet. Det er nogen gange til et frispark, nogen gange ikke. Det kan dømmes, hvis en kompetent dommer ser det, både via flerdommer og video.
Under alle omstændigheder fortsætter fodbolden for langt de fleste med at være det, som den er: en tempo-og kontaktsport, hvor gråzoner, fornemmelser, split-sekunds afgørelser af både spillere og dommere udgør kernen i dynamikken i spillet. Uden kamera og slowgengivelser.
På det absolutte top-niveau: lad os bare udnytte teknologien. I forvejen er det niveau vi ser nu om dage jo et kunstigt opskruet, og fuldstændig vanedannende imponerende, imposant underholdningsprodukt båret frem af en pengestrøm, som i sin essens er pervers. Underholdning for masserne, simpelthen. Religion for folket.
Men spillet, som sådant, består i sin grundform. Nu forbedret via især kunstgræs, som gør børns tusindkunstner mere avancerede end på tidligere tiders grusbanehelvede. Dette gælder for hele Nordeuropa. Sydpå har de vel teknikken i nådegave.

Er der ikke en tendens til, at de mest legendariske sejre og nederlag, ofte også bliver genstand for en omfattende mytologi? En mytologi der med udgangspunkt i de nostalgiske følelser knyttet til triumf eller nederlag, også kommer til at omfatte fænomener som held eller uheld; heltemod eller svigt; mirakuløse præstationer eller fatale fejl. Fjerner man mytologien har det måske også konsekvenser for legenderne.

Jan Skovgaard Jensen

VAR skal indføres nu da vi har det, og det ikke generer mere end det gør.

Fodboldens problem er snarere at der er kommet for mange penge i klubberne og så den evindelige matchfixing...

Knud Chr. Pedersen

Det "smukke spil", som nævnes i artiklen, er jo kun til for kommentariatet og deres fjolsede tågesnak. Hvis det "smukke spil" skal tages alvorligt, er det jo påfaldende, at Christiano Ronaldo kan blive verdens bedste spiller, når han samtidig bringer det "smukke spil" i miskredit ved sine dives, hvor han direkte prøver at svindle sig til fordele. Der er nok beviser på YouTube på, at det forholder sig sådan. Barcelona, Cheatelona. Kommentariatet og de gamle mænd i Uefa og Fifa er på samme sag. Tågesnak og idioti. Beviserne på youTube for Barcelonas dives og fakes er der, hvis de gamle mænd og kommentariatet kunne få, for at citere mesterkokken Gordon Ramsay: "their heads out of their asses." Men sådan ligger det ikke lige til de gamle mænd og kommentariatet. Og den med at Vilfort tog hånden til hjælp ved det andet mål i em finalen i 92. Det er dog det mest latterlige nonsens, en dansk (sports)journalist nogensinde er kommet op med. helt ærligt Information. Fordi det er sport, behøver det jo ikke være idiotisk. Det her er ikke andet end en ommer. Og den med Arjen Robben og kontakt. Ja, hvis kontakt er nok til, at en voksen mand kan trimle omkring, ja så var der kontakt. Det er lidt underligt. En veltrænet atlet kommer løbende. En der løber ved siden af ham, rører ham på skulderen, hvilket øjeblikkeligt forvandler hans ben til blød spaghetti. og han trimler omkring i både fire og fem saltomortaler. Sådan er det "smukke spil" blevet. Fup og svindel.

Benjamin Bach

Det er en vildt vigtig diskussion, som berører sportens eksistens. Jeg er oprigtig modstander af VAR. Det er jeg, fordi jeg anser dommeren som en del af sporten. Vi ville ikke erstatte spillerne med teknologi, det er det samme med dommeren.

Hvorfor det? Fordi sporten opleves i et "nu", et moment. Hvis spillere og fans fejrer et mål og minuttet efter får det annulleret, så forsvinder det, som sporten handler om. Man kan ikke fejre og opleve "historiske" øjeblikke, hvis et teknologisk funderet bureaukrati skal med.

De problemer, vi ser med VAR, er blot de første.

På en anden front kæmper vi mod fodboldens fjende udi kapitalismen. Dani Alves fra PSG har i sin dobbeltmoralske udtalelser ret: Fodbolden er ved at miste den glød, som gjorde, at jeg ønskede at blive fodboldspiller. Nu er det mere forretning, og jeg kan lide sporten mindre og mindre.

Det kan godt være, at det lykkedes at transformere både dommere, spillere og fans til noget andet. Og samtidig vil aviser osv. stadig kalde dette "sport", men det vil ikke være det samme.

Så mens vi indfører VAR, udvander vi betydningen af sport.

Jeg tror den egentlige årsag, til publikumsflugt, er den,
i gamle dage, rekruterede klubberne spillerne fra ungdomsafdelingen og lokalområdet.
Alle kendte en eller flere, fra lokalholdet
Når der var kamp, var det "os mod dem".
"Os mod dem", er en tanke, mennesker, normalt ikke kan gennemføre, uden samvittighedsmæssige alarmer går i gang, andet, end i sammenhæng med sport, hvor det selvopfundne (af mennesker) begreb, "os mod dem" ( begrebet findes ikke i den virkelige verden) udleves med, i det mindste, bare en lille smule sympati for modstanderne. Bagefter blev det jo gerne til håndtryk og fællessang.