Læsetid: 2 min.

Kandinskij var en af banebryderne for det abstrakte, det genstandsløse maleri

Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme
Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme

Sofie Holm Larsen

9. marts 2018

»Solen smelter hele Moskva ned til et enkelt lille plet der, som en sindssyg tuba, sætter hjertet og sjælen i fulde svingninger. Men nej, denne enshed af rødt er ikke den skønneste time. Det er kun den afsluttende akkord i en symfoni, der bringer hver eneste farve til livets tinde som et enormt orkesters fortissimo.«

Det ligesom samler op, hvad man i i Rusland, sluppet løs af Stalins lange åg, der både kvalte revolutionen og bandlyste den egentlige kunstneriske bestræbelse fra maleriet, kunne tænke om denne vulkan af et menneske, der levede næsten et helt århundrede midt i den moderne verdens tumult og tragedie, og om kunstnerens paradoksale triumf.

Denne artikel fra Det skønne Rusland findes også som podcast. Du kan lytte her.

Kandinskij var en af banebryderne for det abstrakte, det genstandsløse maleri, for maleriet som ren åndelig udstråling. Hans tidlige inspiration kom fra den rige russiske folkekunst, og under sit lange ophold i Tyskland fra 1896-1914, hvor han blev uddannet på Kunstakademiet i München, stiftede han bekendtskab med den tilsvarende tyske billedverden fra gamle tider, hvor alt endnu ikke var samlet i en slags koncentrat, der påstemplet ordet ’kunst’ kunne anvendes til hvad som helst af hvilke magthavere som helst.

Han fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme. I årene op til 1914 var han en af de førende kræfter i den tyske malergruppe ’Der Blaue Reiter’, som i sit tidsskrift af samme navn og på sine udstillinger forsøgte at påpege, hvordan åndelige strømninger ligesom fra langt tilbage ad kunstens veje førte ud i det nye, det ukendte.

Vassily Kandinskij: Cirkler i en cirkel, 1923.

Hjemme i Rusland blev han til en begyndelse en ledende skikkelse i den nye revolutionsregerings bestræbelser for at finde en måde at bruge kunsten på, men i 1920 forlod han sit hjemland for altid.

Fra 1922 til nazisterne lukkede skolen i 1933, var han lærer på Bauhaus, hvor han ligesom varetog den del af udsigten, der førte ud i det store stjernerum, mens hans kollega Paul Klee tog sig af de indre syner. Kandinskij så gennem teleskopet, Klee igennem mikroskopet.

Hans teoretiske bøger, især Om det åndelige i kunsten, fik, skønt ofte svært forståelige, stor indflydelse.

Han levede sine sidste mange år i Paris.
 

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer