Læsetid: 6 min.

»Vi kendte alle sammen til hans fascination af unge drenge«

Mange i dansk film i 70’erne vidste godt, at Lasse Nielsen havde et underligt forhold til unge drenge, siger filmproducent Ib Tardini. Der var rygter, men ingen råbte op. Det lå ikke i tiden at anmelde folk for pædofili, siger han. Og da slet ikke en homoseksuel filminstruktør
Karl Wagner (på motorcyklen) blev ifølge Politiken udsat for overgreb af instruktøren Lasse Nielsen under indspilningerne til de to film ’Du er ikke alene’ og ’Måske ku’ vi’. Ifølge Ib Tardini, der havde ansvaret for børnene på filmene, var der fornemmelser men ikke konkret viden om overgrebene. 

Karl Wagner (på motorcyklen) blev ifølge Politiken udsat for overgreb af instruktøren Lasse Nielsen under indspilningerne til de to film ’Du er ikke alene’ og ’Måske ku’ vi’. Ifølge Ib Tardini, der havde ansvaret for børnene på filmene, var der fornemmelser men ikke konkret viden om overgrebene. 

Ritzau Scanpix

17. marts 2018

Allerede i 70’erne sagde rygterne i det danske filmmiljø, at instruktør Lasse Nielsen nok ikke var helt fin i kanten, når det kom til drengeskuespillerne i hans ikoniske ungdomsfilm. Det fortæller filmproducer Ib Tardini, der i over 40 år har lavet film med Gud og hvermand i den danske filmbranche – fra Jørgen Leth over Nils Malmros til Per Fly. Især efter optagelserne til biografsuccesen Du er ikke alene (1978), løb der rygter om Lasse Nielsen.

»Der kom nogle rygter ud fra de optagelser, det gjorde der,« siger Ib Tardini.

–Hvilke rygter?

»Jeg kan ikke huske det. Det kan sagtens have været noget med, at Lasse havde været nærgående. Vi kendte alle sammen godt til hans fascination af unge drenge. Men det dér med penetrering og onani på hinanden… det var så fremmed, at det skulle have været sådan noget, der var foregået.«

Ib Tardini var produktionsleder på Lasse Nielsens to første spillefilm, La’ os være (1975) og Måske ku vi (1976), hvor han blandt andet havde ansvaret for børneskuespillerne. Allerede dengang foregik der overgreb.

–Hvordan kunne du ikke opdage overgrebene?

»Vi er tilbage i en tid, hvor vi ikke har nogen bevidsthed om pædofili. Det ved jeg er pissesvært at forstå for jeres generation, men det var ikke noget, man var opmærksom på. Det at være homoseksuel var kun noget, man så småt begyndte at tale om.«

I 1978 solgte Du er ikke alene forrygende 336.000 biografbilletter, og Sebastians titelsang blevet et radiohit og siden en dansk evergreen. Men kort tid efter succesen forsvandt Lasse Nielsen totalt fra den danske filmscene. Han opholdt sig mere og mere i Thailand, og i dag bor han i Pattaya under et nyt navn.

Misbrugte børn i 1970’ernes filmbranche

  • I denne uge blev et rygte, som i årevis har floreret i filmmiljøet, bekræftet: Ja, der foregik omfattende misbrug af børn i forbindelse med flere danske ungdomsfilm fra slutningen af 70’erne – ikke mindst den ikoniske biografsucces om ungdom og spirende homoseksualitet, Du er ikke alene (1978), der er instrueret af Lasse Nielsen og Ernst Johansen. Politiken og TV 2 har fundet frem til 16 piger og seks drenge, der beretter om seksuelle overgreb, der spænder fra gramserier til fuldbyrdede voldtægter. Lasse Nielsen forgreb sig på drengene, Ernst Johansen på pigerne.
  • En af børneskuespillerne fra Ernst Johansens film Krigernes børn (1979), Janni Olsson, fortæller til TV 2, at instruktøren efter en optagelse inviterede hende hjem i hans private lejlighed i Nordvest for at øve filmscener – det kunne jo være, at hun skulle have en større rolle i hans næste film, sagde han. De sætter sig i hans sofa, og han beder den 13-årige pige lade, som om hun er seksuelt ophidset.
  • Hun ville gerne gøre det godt, hun stolede på den søde, guitarspillende Ernst, og hun vil jo gerne have rollen. Da hendes trusser var nede og han forsøgte at trænge op i hende, sagde hun fra. Det var der mange andre, der ikke var i stand til.
  • Lasse Nielsen har også haft en seksuel relation til sine børneskuespillere, bl.a. Karl Wagner, der som 15-årig spillede hovedrollen i de to Lasse Nielsen-film Måske ku vi og Du er ikke alene. Han fortæller nu til Politiken og TV 2, at Lasse Nielsen har udsat ham for »groft seksuelt misbrug«.
  • I dag bor begge instruktører i Thailand.
  • Men hvordan kunne det ske? Som Karl Wagner siger til TV 2: »Det kan ikke passe, at alle de mennesker, som har lavet film sammen med Lasse Nielsen, ikke har haft kendskab til noget af det her.«

Kilder: Politiken og TV 2

 

»Efter Du er ikke alene var vi allesammen glade for, at Lasse Nielsen tog ned og misbrugte thaidrenge i stedet for,« siger Ib Tardini uden at grine.

(Ib Tardini har efterfølgende skrevet til Information, at hans kommentar om de thailandske drenge var ment ironisk red.)

–Så I vidste godt, hvad der var foregået…?

»Nej,« siger han.

»Men da sagen begyndte at rulle med Ernst Johansen, begyndte man at kunne lugte, at der var sket et eller andet.«

I 1980 blev Lasse Nielsens instruktørmakker på Du er ikke alene, Ernst Johansen, idømt otte måneders fængsel for overgreb på fire piger, og dér begyndte Ib Tardini for alvor at overveje, om der også var problemer med Lasse Nielsen. Desuden havde der været rygter i filmmiljøet efter afslutningsfesten på Du var ikke alene, som Lasse Nielsen holdt i en privat lejlighed sammen med filmens manuskriptforfatter, Bent Petersen – en kontroversiel psykolog, der senere skabte stor offentlig virak med udtalelser om, at børn sagtens kan have sunde seksuelle forhold til voksne.

Lasse Nielsen havde kun inviteret de medvirkende drenge – ikke pigerne. Politikens afdækning af sagen beskriver, at »det endte med, at en hel masse satte sig op i vandsengen på soveværelset og så pornofilm«. Ib Tardini var ikke selv med til festen, for han arbejdede kun »to-tre« dage på Du er ikke alene, men han husker, at der var rygter.

– Når du nu siger det på den måde: At der var rygter om filmen (Du er ikke alene, red.), at der var rygter om en fest, at I måske var lidt lettede, da han (Lasse Nielsen, red.) smuttede ud af landet … Det lyder, som om at selv om I ikke vidste, hvad der konkret var sket, så havde I en god fornemmelse af, at det var sket noget skidt…?

»Nogle har vidst det. Nu er en del af dem jo døde, men nogen må jo have set det. Men jeg var et andet sted i verden dér. Jeg sad vist oppe i Sverige og lavede film med Søren Kragh Jacobsen, Vil du se min smukke navle (fra 1978, red.). Jeg havde ingen interesse i at følge med i det, og det ragede mig heller ikke.«

– Kan du forstå, hvis nogen tænker: ’Det kan godt være, du ikke vidste præcis, hvad der var sket, men du vidste nok til, at du kunne have råbt vagt i gevær?’

»Jamen, undskyld, så skulle det halve af filmbranchen have gjort det, alle havde jo en idé om et eller andet mærkeligt med den mand. Og det lå ikke i tiden, at man lå og anmeldte folk for pædofili. Det var så fremmed for én.«

Naivt rummelig

Lasse Nielsen laver stadig film. Blandt andet kortfilmen Fødselsdagen fra 2013, om en dreng på 14 år, der glæder sig til sin 15-årsfødselsdag, hvor han bliver seksuelt myndig og endelig kan have sex med en ældre mand. Lasse Nielsen har siden 70’erne været åbent homoseksuel, og det har måske gjort det sværere at fordømme ham, forklarer Ib Tardini.

»Det, at han var åbent homoseksuel, det var jo usædvanligt, og det skulle man jo ikke være fordømmende over for – det kan godt være, at man har været lidt naivt rummelig. Man har helt sikkert tænkt: ’Det skal da ikke ligge ham til last. Man kan jo sagtens være en god filmkunstner, om man er homoseksuel eller ej.’«

– Altså: Fordi det kunne komme til at lyde, som om det var homoseksualiteten, man fordømte, hvis man pludselig mistænkeliggjorde Lasse Nielsen?

»Det kunne det meget hurtigt blive. Meget hurtigt.«

– Hvad tænker du om din egen rolle i dag? Fortryder du, at du ikke gjorde noget?

»Det er skide synd for dem, der har sloges med det her. At de har gået i 40 år med det her, det er fandeme … en skam. Og jeg synes måske, de havde lejligheden til at sige noget, da sagen med Krigernes børn kørte, da Ernst Johansen bliver grebet og straffet, der kørte jo en kæmpestor presseevent. Dér kunne nogle ofre måske have stillet sig frem.«

–Kan du forstå, hvis dem, der har været udsat for de her ting, i dag tænker: ’Hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Hvorfor reagerede de ikke på rygterne?’

»Det kan jeg sagtens forstå. Sagtens. Det er fuldstændig ubegribeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Som med især kvinderne i 'MeToo-bevægelsen', så har også Danske drenge måtte leve med en uvirkelig sexkultur. Jeg var ung sømand i slutningen af tresserne og svævede uinformeret rundt om de relationer, voksne ofte kendte mandlige personligheder bevægede sig rundt i. Helt åbenlyst ønskede en kendt personlighed og Styrmand, at jeg skulle være hans 'Græske legekammerat'. Havde mit indre Bolværk og Fyrtårn ikke været nogenlunde på plads, så kan jeg kun gisne om følgerne - også mentalt.

Jeg har virkeligt ondt af de ovenfor omtalte drenge, som har måtte leve et helt liv med en forvrænget forhold til sex, især når denne forvrængning kan have ført til at de selv er blevet misbrugere, eller at de ikke har kunnet indgå i tætte seksuelle relationer med kvinder de ellers elsker.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Else Marie Arevad, ingemaje lange, Henriette Bøhne, Jan August og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Der var tilsvarende rygter om manageren for et kendt børneband fra den tid. Også dengang var det forkert, men ikke så forkert, at der blev reageret.
Jeg aner ikke hvor slemt det var, men Lasse Nielsen har tilsyneladende gjort det samme som Weinstein og før ham mange andre: sex for (løfter om) roller-

Det er godt, der gøres noget nu. Men lad nu være med at lad der gå USA i det.

Steffen Gliese, Hans Aagaard og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Jeg må indrømme, at når jeg læser historierne, så føles jeg et enormt for at stille de ansvarlige til ansvar - her og nu. Jeg bliver faktisk ret så provokeret af Politikens henvisning til, at de nu lever under andre navne ( hvorfor gør de lige det?) i Pattaya (hvorfor lige der ?).
Samtidigt understreger det #metoo kampagnes kernepunkt: at mænd med magt føler sig i deres gode ret til at få afløb for alle deres libidos ønsker - og først den dag, hvor det modsvares af lige så mange udsagn om kvinders seksuelle misbrug af mænd, kvinder og børn i samme omfang vil jeg holde op med a betragte det som et udløb af et patriarkalsk samfunds magtstruktur.

Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Jeg ønsker også at tilføje, at Voksne Magtmennesker - uanset om det er mænd eller kvinder - med bizarre sexuelle krav, tilsyneladende meget hurtigt får bevæget sig ind i et miljø af ligestillede, samt viljesløse ofre, hvor de føler sig urørlige og ufejlbarlige.

Det er besynderligt hvor åbenlyst disse sexmonstrer kan 'angribe' et offer, uden at omgivelserne ser det og ikke mindst siger fra. De er som dygtige Tryllekunstnere, der midt i en flok tilskuere kan fjerne fokus fra 'bedraget', så de istedet præsenterer ofre for en ny virkelighed.

Steffen Gliese

Man kan heller ikke frigøre sig fra den tanke, at selve det at 'overtale' heteroseksuelle drenge til at indlade sig med sig netop har været en del af attraktionen for disse instruktører - hvad det vel også var for Weinstein.
De kunne formodentlig lige så let være gået i gang med at finde drenge, der ønskede den type seksuelle relationer frivilligt, omend de næppe kunne have været sikre på selv at have været attraktive nok til at blive valgt. Det er måske en side, der er værd at beskæftige sig med: en manglende tro på, at man rent faktisk uden løgn og svig kan interessere andre seksuelt. Det homoseksuelle miljø var fuld af den slags mindreværdsfølelse i 70erne og 80erne, og givetvis også før. Det er på alle måder usundt, når folk ikke tror på sig selv, og det ville ikke overraske mig, hvis det i sig selv var en sådan følelse, der drev disse mænd ind i en jagt på 'villige'.
I den anden ende har man så fra samme periode f.eks. en ung bøsse som Carsten Nagel, der i et par essayistiske debatbøger, "Som man(d) behager" og "Mandens sidste nat", formulerede tanker og erfaringer fra den egentlige - og selvvalgte - progressive del af kønskampen blandt unge, også meget unge, mænd.
Kønslivet lider til alle tider under en alt for egoistisk trang til egen målopfyldelse, og derfor er det urimelig let at falde i med sådanne løjsere, som vi læser om her.