Kids News er død, men håbet for børneavisen og det den repræsenterer lever

Lørdag formiddag i forrige uge lagde jeg et billede af min niårige datter på Instagram. Eller faktisk kan man bare lige se hårtoppen. Resten af hende er skjult bag et eksemplar af Kids News, Berlingskes avis for børn. I teksten til opslaget skrev jeg: »Tak til Berlingske for at fremelske en ny generation af avislæsere.«

Onsdag i sidste uge fortalte Anders Krab-Johansen så, at noget af det første, han gør som ny koncernchef for Berlingske Media, er at lukke Kids News fuldstændig. Og så i øvrigt afskedige 93 mennesker. En trist dag for publicister i almindelighed og for børn i særdeleshed. Kids News fik kun knap fire år. Det er umådeligt trist.

For Kids News var, og er heldigvis lidt endnu, en avis skrevet på barnets præmisser. I modsætning til Weekendavisens tillæg Faktisk, der i høj grad er skrevet til børn, som de voksne weekendavislæsere ville ønske, de var, så er Kids News skrevet i dialog med børn.

Der er mange billeder af børn, børn udtaler sig, anmelder bøger og stiller brevkassespørgsmål, og så har Kids News et helt hold af børnereportere. Det her er ikke kun en avis for elitens børn – selvom det sikkert mest er dem, der får et eksemplar at begrave sig bag. Det handler mere om voksnes avisvaner, end det gør om børns.

Kids News skriver til mange forskellige slags børn; børn, der interesserer sig for dyr; børn, der gerne vil vide, hvad det er, de voksne taler om, og som vil tale med; børn, der har kæresteproblemer; og børn, der interesserer sig for kendte mennesker. Og det hele er gengivet i et billedrigt kaos, som nok vil fornærme den meget trænede voksne avislæsers æstetiske sensibilitet, men som muligvis vil tiltale de såkaldt digitalt indfødte, der er vant til at forholde sig til mange indtryk på én gang.

Oplysningstanke

Netop det billedrige kaos har siden oplysningstiden været en måde at præsentere viden for børn på. Som en anerkendelse af børns behov for og evne til selv at kuratere og ordne verden.

Som Nina Christensen, leder af Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet, fortalte i denne avis, da Kids News blev lanceret i 2014, så er der de seneste ti år blevet skabt en del medier og litteratur, der bærer oplysningstidens barndomsopfattelse i sig:

»Den overordnede fællesnævner er, at man mener, at barnet er videbegærligt og reflekteret, og at barnet ikke skal forholdes information. Barnet skal ikke være i et fuldstændig afsondret univers, tværtimod skal det bringes i dialog med sin samtid. I begge de tilgange ligger der en respekt for barnet som individ. Og at det også skal være med til at danne sin egen identitet.«

Det var udgangspunktet for aviser for børn i 1700-tallet og er det stadig i dag, men det gør det på ingen måde gammeldags. Kids News var et moderne bud på at møde børn med tillid og begejstring.

Bevares, nogle gange blev der gjort lidt for meget for at opretholde den gode stemning; kritiske spørgsmål til kilder er der ikke mange af i Kids News. Heller ikke i denne uge, hvor Ulla Tørnæs (V) bliver interviewet om, hvor skønt det er at hjælpe de fattige lande. Det er vores pligt, siger hun, men bliver ikke spurgt om, hvorfor regeringen så konsekvent har skåret i udviklingsbistanden.

Men det, at det er børn, der interviewer, og at det er børn, svarene skal formidles til, gør, at der sker noget særligt med de voksne. De formulerer sig klart og tydeligt og svarer faktisk på det, de bliver spurgt om. Jeg husker stadig dengang, Kids-reporterne spurgte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, hvordan børnene skulle få tid til fritidsaktiviteter, når de lange skoledage blev indført. Det må komme i anden række, svarede statsministeren. Det var da klar tale.

Tro på det

I 2015 vandt Kids News sølv ved uddelingen af den internationale Young Reader Prize, der uddeles af The World Association of Newspapers, for deres dækning af terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris.

Man var aldrig i tvivl om, at det var en avis lavet for børn baseret på en idé om, at børn interesserer sig for verden og ønsker at deltage i de store samtaler, vi har om den. Samtidig med, at de har deres helt egne samtaler: om klamme skoletoiletter, om det første kys og om seje 11-årige Mille fra Risskov, der vandt MGP. At man ikke længere troede på det i Berlingske Media koncernen, er ærgerligt for os alle – ikke kun børnene.

Heldigvis er det ikke tendensen blandt alle de nye medier målrettet børn og unge. DR Ultra producerer stadig nyheder for børn, overbliksmediet for børn og unge Koncentrat er netop gået i luften og til fagbladet Journalisten fortæller koncernchef Dorthe Bjerregaard-Knudsen, at JP/Politikens Hus er på vej med en børneavis.

Så måske får børnene igen en printavis at forsvinde bag. At de er digitalt indfødte, betyder ikke, at de ikke også sætter pris på den rolige taktile oplevelse, det er at få en avis mellem hænderne og den anerkendelse, der ligger i, at voksne har taget dem og verden alvorligt nok til at lave en printavis kun til dem. Det er vi mange, der stadig tror på.