Læsetid: 2 min.

Malevitj rev farverne løs fra deres binding til fjendtlige mekanismers bestemte regler

Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab
Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab

Sofie Holm Larsen

9. marts 2018

Suprematismens mester Malevitj er tekoppers snurrende rumskibe, atomare partiklers dans i stolebenene, sprogets snurrende palaver og poesi. Som var alting pludselig blevet et stort, legende barn.

Han var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab. Det var med sin gåen til maleriske grænser og ud over dem, han ville påpege den vej, verden efter hans mening skulle bevæge sig ad. Hvis man ser på det åndelige, som Kandinskij ville vise det med sin roterende trekant, var det Malevitj, der sad i spidsen, ofte alene, men når det var bedst, som mens han var kommissær for alt nyt i kunsten i Vitebsk, hvor han havde fortrængt den lidt mere traditionelt tænkende Chagall, var han den dynamiske motor i et kosmisk samarbejde om det for ham væsentlige. At rive farverne løs fra deres binding til det fremmede, fjendtlige mekanismers bestemte regler.

Denne artikel fra Det skønne Rusland findes også som podcast. Du kan lytte her.

Hans ledestjerne var Cézanne. Hans styrt fra tinderne, da revolutionen var overstået, og staten ikke længere havde brug for ham, var gigantisk. Pludselig var han ingenting, men det var på en måde det, han altid havde stræbt efter at blive: bare en skramlende lille rumfærge i det store himmelrum over det mægtige Rusland.

Malevich: Dynamisk Suprematisme No 57, 1916.

Og det var der, han efter at have holdt pause fra maleriet i mange år, mens han nedskrev sine tanker, vendte tilbage med sine billeder af bønder og andet folk, for eksempel sig selv. Her kommer farverne hjem fra de parallelle universer, han sendte dem ud i gennem sit skæve sorte, krakelerede kvadrat, og danner en ny tids lysende skikkelser. Den nye tid er endnu ikke rigtig kommet, og hans ofte forbløffende tanker er ligesom endnu ikke rigtig landet, men måske det kommer:

»Vækkelsen – den kosmiske flamme lever, genstandsløs, og kun i hjerneskallen afkøler den sin tilstand i de reale forestillinger om sin egen umålelighed, og tanken bevæger sig som et trin i vækkelsens handling, ophedet af dens flamme, stadig videre, idet den efter sig skaber et univers af verdener.«

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu