Læsetid: 4 min.

Den mest forudsigelige og politiske Oscar-uddeling nogensinde

Årets Oscar-vært, Jimmy Kimmel, gav fra begyndelsen ordet frit, og både Oscar-vindere og Oscar-overrækkere talte om #MeToo, #TimesUp, inklusion, tolerance og diskrimination fra scenen ved dette års Oscar-uddeling, som på én gang var den noget nær mest forudsigelige og mest politiske nogensinde
Tre af de skuespillere, som har rettet alvorlige anklager mod Harvey Weinstein, Ashley Judd, Annabella Sciorra og Salma Hayek, var sammen på scenen og talte om vigtigheden af at træde frem og blive hørt.

Tre af de skuespillere, som har rettet alvorlige anklager mod Harvey Weinstein, Ashley Judd, Annabella Sciorra og Salma Hayek, var sammen på scenen og talte om vigtigheden af at træde frem og blive hørt.

Ritzau Scanpix

6. marts 2018

Årets Oscar-priser gik stort til de film og præstationer, man havde regnet med – ikke mindst Gary Oldman, Frances McDormand, James Ivory, Guillermo del Toro – men selve showet, det 90. af slagsen, var så politisk som aldrig før. Og det var måske i virkeligheden også, hvad man havde kunnet forvente.

#MeToo og #TimesUp har præget Hollywood gennem de seneste måneder, i takt med at ikke mindst kvindelige skuespillere har delt forfærdelige historier om chikane, chauvinisme og overgreb fra nogle af filmbranchens magtmænd, og det store spørgsmål var på forhånd, hvordan det ville afspejle sig til uddelingen af den sidste og største af årets amerikanske filmpriser.

Fra begyndelsen lagde aftenens vært, komikeren og talkshowværten Jimmy Kimmel, en tilbagelænet, humoristisk stil, hvor intet syntes at være tabu. Han lavede sjov med #MeToo, Harvey Weinstein og sidste års kuvertkoks, hvor La La Land næsten fik en Oscar for Bedste Film, selv om den rigtige vinder viste sig at være Moonlight. Kimmel var dog samtidig en smule mere afdæmpet og alvorlig end i 2017, og bagefter var der dem, som mente, at han ikke havde været sjov eller skarp nok.

Men det virkede faktisk meget passende, at han efter en morsom åbningsmonolog holdt sig i baggrunden i store dele af showet og på den måde gav Oscar-vindere og prisoverrækkere plads til at sige det, de gerne ville. Til at begynde med understregede Kimmel ligefrem, at der ikke var noget, de ikke måtte tale om. Det tog de til sig, og selv om kvinderne ikke havde klædt sig i sort – som ved Golden Globe-uddelingen for en måned siden – blev der ofte talt med store bogstaver fra scenen.

For mange sorte?

Folk stod nærmest i kø for at tale om tolerance, åbenhed og intersektionalitet og om at bygge bro i stedet for mure, gøre op med stereotyper og fordomme og ændre på, hvordan folk bliver set og ser sig selv. Tre af de skuespillere, som har rettet alvorlige anklager mod Harvey Weinstein, Salma Hayek, Ashley Judd og Annabella Sciorra, var sammen på scenen og talte om vigtigheden af at træde frem og blive hørt.

I et filmet indslag fortalte den pakistanskfødte komiker og skuespiller Kumail Nanjiani – der sammen med sin kone var nomineret for manuskriptet til den selvbiografiske komedie, The Big Sick, at »nogle af mine favoritfilm er lavet af heteroseksuelle hvide fyre om heteroseksuelle hvide fyre. Nu kan heteroseksuelle hvide fyre se film om mig. Så kan de relatere til det«.

Frances McDormand, der fik overrakt en Oscar for sin hovedrolle som vred og sørgende mor i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, bad alle de tilstedeværende, kvindelige nominerede om at rejse sig op: »Se jer omkring,« sagde hun, »vi har alle historier at fortælle. Vi har alle projekter at finansiere.«

Hun sluttede sin takketale med ordene ’inclusion rider’, hvilket er et fagudtryk for, at man på en filmproduktion får skrevet ind i sin kontrakt, at der bliver hyret et mangfoldigt filmhold, når det kommer til køn og hudfarve. Og hvis Oscar-uddelingen i år opnåede noget, så var det i høj grad inklusion og mangfoldighed på scenen. Der var masser af kvinder, også af farve, på scenen, og på et tidspunkt, da de skulle overrække en pris, spurgte skuespillerne Tiffany Haddish og Maya Rudolph spøgefuldt, om »Oscar-uddelingen er blevet for sort?«

De svarede selv: »Bare rolig, der er mange flere hvide mennesker på vej.«

Spark døren ind

Man kan ærgre sig over, at Greta Gerwigs fortryllende Lady Bird ikke vandt en eneste pris – hun er kun den femte kvindelige instruktør nogensinde til at blive nomineret til en Oscar – og at filmfotografen Rachel Morrison, der som den første kvindelige fotograf nogensinde var nomineret til en Oscar for sine billeder til Mudbound, heller ikke fik en Oscar.

På den anden side vandt den sorte komiker og nu også manuskriptforfatter og instruktør Jordan Peele for sit originalmanuskript til Get Out, mens veteranen James Ivory vandt for sit adapterede manuskript til Call Me by Your Name. Begge film vil publikum noget, og hvor Get Out er et begavet og på én gang uhyggeligt og morsomt opgør med racisme, er Call Me by Your Name et sommervarmt og charmerende drama om kærligheden mellem to mænd, den ene ung og påvirkelig, den anden ældre og mere erfaren.

Og hvem kunne for alvor blive vred over, at mexicanske Guillermo del Toro måtte på scenen for at modtage Oscar-statuetter for både Bedste Instruktion og Bedste Film for The Shape of Water? Filmen, der var nomineret til 13 Oscars og vandt en håndfuld, er et eventyr om netop at favne det fremmede og med sin usædvanlige kærlighedshistorie et modsvar til enhver form for homofobi, sexisme, xenofobi og racisme.

»Jeg vil dedikere denne til hver eneste ung filmskaber i hvert eneste land i verden,« sagde en berørt del Toro fra scenen.

»Da jeg var dreng i Mexico, drømte jeg aldrig om, at dette ville ske. Jeg siger til jer, at dette er en dør, spark den åben og træd ind. Jeg er en indvandrer ... Det mest fantastiske, som vores kunst og industri gør, er at udviske stregerne i sandet. Vi bør fortsætte med at gøre det, når verden siger til os, at vi skal gøre dem dybere.«

En Oscar-uddeling gør det naturligvis ikke alene, men årets filmiske selvfejring var i det mindste et forsøg på fra det etablerede Hollywoods side at tage #MeToo, #TimesUp og den aktuelle diskussion om ligestilling og inklusion alvorlig. Spørgsmålet er så, som også Anita Brask Rasmussen forleden bemærkede det i en artikel her i avisen om Oscar-uddelingen, tidsånd og politik, hvordan branchen har tænkt at omsætte de mange fine ord til handling.

Se alle vinderne på oscars.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Torben Lindegaard, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu