Baggrund
Læsetid: 3 min.

Mikhail Botvinnik havde status som patriarken i det sovjetiske skakliv

Mikhail Botvinniks forskeragtige tilgang til skakspillet bevirkede, at han blev kaldt ’Jernlogikeren’
Mikhail Botvinniks forskeragtige tilgang til skakspillet bevirkede, at han blev kaldt ’Jernlogikeren’

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Kultur
21. marts 2018

Mikhail Botvinnik havde status som patriarken i det sovjetiske skakliv og blev behandlet med en respekt som den, der blev komponisten Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) til del.

De sovjetiske ledere Lenin, Trotskij og Stalin var entusiastiske skakspillere, ligesom partikommissæren N.V. Krylenko, der i 1930’erne formulerede skakspillets betydning således:

»I vort land, hvor det kulturelle stadie er relativt lavt, og hvor det for de store masser har været den mest yndede fritidsbevægelse at drikke sig fuld og slås, betyder skakspillet en voldsom højnelse af det kulturelle niveau.«

Hvor rettroende en kommunist Krylenko end var, blev han i 1938 skudt som et af ofrene for Stalins udrensningsprocesser. Det undgik Botvinnik, der også var en stålsat kommunist.

Hans forskeragtige tilgang til skakspillet bevirkede, at han blev kaldt ’Jernlogikeren’. Efter at han havde vundet Sovjetmesterskabet i 1931 og 1933, var tiltroen til ham så stor, at man turde sende ham til Vesten.

Det gav pote i 1936, hvor han vandt en stor turnering i Nottingham på deling med den cubanske eksverdensmester José Capablanca. Hjemme i Moskva jublede partiavisen Pravda, og Botvinnik sendte et takkebrev til Stalin, hvori han skrev, at hans præstation kun havde været mulig, »fordi jeg bag mig følte støtten fra hele mit land, omsorgen fra vor regering og vort parti, og fremfor alt den daglige omsorg, som De, vor store leder og fører, har vist og stadig viser ved at løfte vort store fædreland til aldrig tidligere opnåede højder«.

På grund af Anden Verdenskrig måtte Botvinnik vente til 1948, før han erobrede VM-titlen. Efter Aljechins død i 1946 stod VM-tronen tom i et par år, inden det internationale skakforbund FIDE arrangerede en turnering om titlen. Botvinnik sejrede sikkert og blev dermed Sovjetunionens første verdensmester.

I de følgende 15 år forsøgte et kobbel af stærke sovjetiske stormestre at støde ham fra tronen. Botvinnik havde sit hyr med at afvise dem. I 1951 måtte han nøjes med 12-12 mod David Bronstein, der var 13 år yngre og i topform, mens Botvinnik havde været optaget af at færdiggøre sin doktorafhandling om datamaskiner.

Den næste udfordrer var Vasilij Smyslov. Botvinnik spillede 12-12 med ham i 1954, men tabte i 1957 med klare 9,5-12,5 – de halve points står for remis (uafgjort), mens en gevinst giver ét point, et tab nul. Året efter fik Botvinnik dog revanche med en sejr 12,5-10,5.

I 1960 stod en ny udfordrer klar: Mikhail Tal. Historien gentog sig. Botvinnik tabte, men vandt året efter revanchematchen. I 1963 blev der omsider sat punktum for hans æra. Den 34-årige armenier Tigran Petrosjan (1929-1984) væltede Botvinnik af pinden med ultratålmodigt spil. Petrosjan sled sin ældre modstander op og vandt efter 22 partier med cifrene 12,5-9,5 i en match, hvor det kun lykkedes Botvinnik at vinde det 1. og 14. parti.

Der stod stadig gny om den gamle mesters navn. Ved en stor turnering i Bruxelles fik jeg i august 1991 lejlighed til at hilse på den dengang 80-årige legende. Netop i de dage gjorde de ortodokse kommunister et sidste forsøg på at generobre kontrollen over sovjetstaten. Journalisterne havde fået at vide, at man ikke skulle udfritte Botvinnik om politik, men holde sig til emnet skak.

Jeg ville vide, hvor han stillede sig i forhold til den aktuelle rivalisering mellem de to store K’er i russisk skak: Karpov og Kasparov. Karpov var det sovjetiske regimes kæledægge, men Botvinnik lod ingen tvivl tilbage om, at han foretrak Kasparov.

Hans tidligere elev fra hans egen skakskole i Moskva havde fulgt ’patriarkens’ anbefaling, der lød: »Du bliver aldrig nogen ny Aljechin (russiskfødt skakstormester, red.), hvis du lader varianterne styre dig i stedet for selv at styre varianterne.«

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her