Læsetid: 2 min.

Natalja Gontjarova var tro mod den dybe, folkelige russiske tradition

Natalja Gontjarova (1881-1962) bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme
Natalja Gontjarova (1881-1962) bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme

Sofie Holm Larsen

9. marts 2018

I 1901 skriver hun sig ind på Kunstakademiet. Omkring denne tid træffer hun sin senere mand, Mikhail Larionov (1881-1964). Pendler mellem primitivisme og symbolisme, derefter fauvisternes farveskala, og som Malevitj elsker hun somre på landet, den nordlige sommers farvepragt. Udstiller på Guirlanden i 1907, Høstakken i 1907 og Det Gyldne Skind i 1908. Ikonmaleriets rene farvekontraster. Persiske miniaturer i billedet Skøjteløberen, 1908. Kræver intuition som modpol til kubismens dyrkelse af det rationelle. Sammen med Larionov arrangerer hun udstillingen Æselhalen i Moskva 1912. Udstiller samme år med Blaue Reiter i München.

Hun rejser i første omgang ikke til Paris, men til den russiske landsby. Folkelige tryk der tangerer det religiøse. Illustrerer Krutjonykhs futuristiske almanakker med billeder, der har titler som lege i helvede eller Eremitter. Stifter den maleriske retning rayonismen sammen med Larionov, et maleri der flyder hinsides tid og rum og udgør en forbindelsesvej mellem forskellige opfattelser af disse fænomener. Bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme.

Flyvemaskine på tog, 1912, Cyklist, 1913. Mere end 700 værker på hendes første separatudstilling i Moskva 1913. »I dag ryster jeg støvet af fødderne og fjerner mig mere og mere fra vesterlandet, min vej går derhen, hvor al kunsts primære kilder findes, Orienten.« Kostumer til Sergei Diaghilevs Den gyldne hane med den russiske ballet i Paris. Diaghilev siger:

»Denne kvinde slæber hele Moskvas og Sankt Petersborgs ungdom efter sig, alle efterligner hende, ikke bare hendes billeder, men også hendes ydre. (…) Og ikke nok med det. Hvis hun maler blomster på kroppen, så følger adelen og bohemerne efter hende med heste, huse og elefanter på kinderne, i panden og på halsen.«

Natalja Gontjarova: Havearbejde, 1908.

Hun rejser sammen med Larionov til Paris og er til stede ved premieren. Med Diaghilev arbejder hun senere i Schweiz, i New York, i Spanien. Det er hende, der laver scenografi til Stravinskijs Ildfuglen.

Hendes scenografi gengiver hele pragten i den gamle russiske bondekultur. I slutscenen lyser hvide kirker med forgyldte kupler mod en blå himmel. Hun dør i Paris i 1962, til det sidste tro mod den dybe, folkelige russiske tradition.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu