Læsetid: 5 min.

Ni bøger om ubådssagen på tegnebrættet – ingen af dem bliver til noget

Forsøget på at sætte kriminalsagen i forbindelse med en dybere samtidsanalyse har altid været et anliggende for litteraturen. I forhold til ubådssagen viser en lille stikprøve, at der er interesse for at skrive om sagen, men at forlagene forståeligt nok tøver
Det er tvivlsomt, om vi allerede op til sommerferien vil se en god håndfuld danske bøger om den aktuelle ubådssag med anklagen mod Peter Madsen for drab på den svenske journalist Kim Wall. Det er et spørgsmål om mange ting, ikke mindst timing.

Det er tvivlsomt, om vi allerede op til sommerferien vil se en god håndfuld danske bøger om den aktuelle ubådssag med anklagen mod Peter Madsen for drab på den svenske journalist Kim Wall. Det er et spørgsmål om mange ting, ikke mindst timing.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

16. marts 2018

Det er ikke nyt, at der spekuleres i bogudgivelser, når det drejer sig om spektakulære begivenheder og kriminalsager.

Forlag vil dels gerne kapitalisere på fascinationen og nysgerrigheden efter detaljer eller efter at komme helt ind under huden på en gådefuld forbryder, dels skabe den større fortælling, der giver mulighed for at sætte den konkrete sag i et større perspektiv og skabe sammenhænge, der gør os alle klogere på vores tid og samfund.

Norske Åsne Seierstads bog om Breivik eller svenske Niklas Orrenius’ bog Skuddene i København om Lars Vilks og Omar-sagen er eksempler på bøger, hvor man vil berige den offentlige samtale og ikke bare jagte en skandaløs historie, sådan som det i nogen grad er tilfældet med bøgerne om Peter Lundin og Amagermanden.

Der er også tilfælde, hvor danske forfattere og forlæggere er løbet for hurtigt efter en brandvarm sag og læserne dermed blevet ladt i stikken med et beskedent udbytte.

Det var tilfældet med Stein Bagger-sagen tilbage i 2008, hvor der bare tre måneder efter afsløringen af svindelskandalen med få dages mellemrum udkom ikke færre end seks bøger med bud på, hvem Stein Bagger egentlig var. Gåden Stein Bagger var ikke løst med de cirka 1.500 sider.

Det er tvivlsomt, om vi på lignende vis allerede op til sommerferien vil se en god håndfuld danske bøger om den aktuelle ubådssag med anklagen mod Peter Madsen for drab på den svenske journalist Kim Wall.

Hvorvidt det er Stein Bagger-sagen eller andre skandalesager, der spøger i baghovedet på de danske forlæggere, når de i ubådssagen er mere afventende og forsigtige, er svært at svare på.

’Hvis det er umoderne ikke at være sadistisk og ikke at følge et journalistiske spor, jamen så er jeg lidt umoderne,’ siger forfatter Anna Grue, der skriver danske krimier i den traditionelle britiske krimis ånd.
Læs også

Jeg har ringet lidt rundt for at undersøge det. På landets største forlag, Gyldendal, påstår Nadia Petersen, der modtager alle de indkomne forslag til nonfiktionafdelingen, at Gyldendal ikke har modtaget et eneste forslag til en bog om Peter Madsen eller om ubådssagen. Heller ikke i fiktionsafdelingen. Det bliver altså et rent nul fra Gyldendal, hvilket er lidt underligt i betragtning af forlagets tidligere udgivelser.

I forventning om større held ringede jeg derfor til Forlaget Turbulenz og Bogkompagniet, to forlag, der begge er kendt for ikke at gå af vejen for spektakulære bøger, men også her var meldingen, at de ikke har modtaget et eneste forslag.

På JP/Politikens Forlag, der også omfatter Ekstra Bladets forlag, fortalte marketingschef Camilla Høy-Jensen, at man har modtaget to forslag til manuskripter om sagen, men man regner ikke med, at nogen af dem bliver til noget.

Jakob Kvist, kreativ direktør på People’s Press – et forlag, der har udgivet flere højaktuelle og kontroversielle bøger – skrev i en mail, at forlaget har modtaget tre-fire forslag til bøger. Ingen af dem har forlaget tænkt sig at gå videre med.

Og samme besked lyder fra Søren Anker Madsen, pressechef på Lindhardt og Ringhof, hvor antallet er tre – heller ingen af dem vil forlaget gå videre med. Det skyldes ifølge Søren Anker Madsen ikke en principiel afvisning af at udgive en bog om Peter Madsen, men han siger samtidig, at forlagene i den her sag er meget forsigtige.

Journalist og krimiforfatter Lone Theils er blevet set i byretten til sagen om Peter Madsen, men da jeg kontakter hende, kan hun fortælle, at hun ikke samler materiale til en bog om ubådssagen, men at hun skriver en longread for BBC.

Der kan selvfølgelig være gengangere, men ud fra denne lille stikprøve lander vi på ni forslag til bøger om ubådssagen. Interessen for at skrive om sagen er der, men forlagene tøver forståeligt nok.

De er bange for at komme for tidligt, sådan som man så allerede ved årsskiftet, da forlaget Saxo trak den planlagte bogserie Ubådsmysteriet af Thomas Djursing tilbage med den begrundelse, at timingen var forkert. Udgivelsen var for tæt på selve begivenheden, og før der var fældet dom i sagen.

Så vidt et lille aktuelt indblik i mellemværendet mellem kriminalsager og litteratur.

Forsøget på at sætte kriminalsagen i forbindelse med en dybere samtidsanalyse har altid været et anliggende for litteraturen.

Franske Luc Boltanski, som Rune Lykkeberg skriver om i dagens krimiavis, sætter den klassiske detektivroman og spionromanen ind i en sociologisk sammenhæng og ser den som et udtryk for, at der for godt hundrede år siden, hvor den moderne nationalstat blev grundlagt, og hvor alt tilsyneladende kunne forklares rationelt, var behov for, at der fandtes gåder og mysterier.

Når den klassiske detektivroman så igen i vores tid står så stærkt, kan man omvendt forstå den som længsel efter fortiden og som behovet for i en usikker tid at ty til gåder, man kan forstå og løse, og forbrydelser, der ender med at blive opklaret.

Litteraturen er tilbage til antikken fuld af kriminalgåder. På en måde kan krimierne læses som moderne pendanter til de græske tragedier, hvor en grundkonflikt med en række variabler køres igennem en klar plotstruktur. Overalt i verdenslitteraturen findes krimielementer. Hos Kafka, Musil, Dürrenmatt og hos sidste års nobelprismodtager Kazuo Ishiguro. Og listen er endnu længere.

På et tidspunkt fortættede den kriminalistiske plotstruktur sig til en særlig genre og stil. Det skete for hundrede år siden, da den britiske detektivroman oplevede en sand guldalder.

Detektivromanen fra den gyldne periode med den puslespilsagtige måde at komponere gåder på oplever i disse år ifølge Tonny Vorm en sand revival.

Detektivromanens gyldne tidsalder og dens nye aktualitet er netop temaet for dagens krimiavis, der foruden at søge tilbage til baggrunden for dens storhedstid også søger forklaringer på, hvorfor genren igen er blevet så populær i en tid med økonomisk krise, krige og Brexit. I tilknytning til temaet har Stine Saugmann interviewet den nok mest åbenlyse danske repræsentant for den klassiske britiske detektivroman, Anna Grue.

Der er også helt aktuelt kriminalstof. Mathilde Moestrup har talt med den tidligere topchef for det svenske forlag Bonnier og nu krimiforfatter Jonas Bonnier, der i sin nye krimi, som netop er kommet på dansk, har foldet det berømte helikopterkup i Stockholm i 2009 ud og fortalt det fra gerningsmændenes side.

Og der er meget mere. Bag kulissen har Lone Nikolajsen talt med en privatdetektiv, en drabschef, en kriminaltekniker og en retsmediciner om, hvordan krimien som litterær genre tager sig ud set gennem ekspertbriller.

Og som noget nyt i den her sammenhæng har vi også kritik af de nye krimier, skrevet af avisens litterære anmeldere. Hvad vil vi sige med det? Jo, vi vil sige, at vi også gerne vil anmelde krimier, og at vi ønsker at behandle dem som det, de er, nemlig litteratur.

Så velkommen til nye krimitider!

Krimi 2018

Litteraturen har altid forsøgt at sætte kriminalsager i forbindelse med en dybere samtidsanalyse – for måske er det gåderne, der gør os i stand til at leve i et gennemrationaliseret samfund. Vi sætter fokus på krimien som et pusterum i en verden præget af usikkerhed og frygt for fremtiden, men også på hvordan virkelighedens efterforskere læser krimien, og så anmelder vi 19 krimier – blandt andet ’Rosernes torne’ skrevet af Stephen King i fællesskab med hans søn.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvilken krimitype er du?

    16. marts 2018
    Er du den moralske læser, der tager afsted for at bakke op om krimiforfattere, der tør tænke ud over døde kvinder på kødkroge, eller går du selv med en ikke så hemmelig drøm om at skrive Danmarks næste kriminalbestseller?
  • Stephen King og hans søn fejrer kvinden i ’Rosernes torne’

    16. marts 2018
    Kvinder falder i søvn og forpupper sig i Stephen og Owen Kings ’Rosernes torne’, en sælsom og underholdende genfortælling af historien om Tornerose og vel nærmest et feministisk kampskrift om forholdet mellem gode kvinder og vrede mænd – og alle dem midt imellem
  • Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

    16. marts 2018
    Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu