Læsetid: 4 min.

Nikita Mikhalkov er en nostalgiker inden i en kriger

Kunstnere og intellektuelle er ude af trit med virkeligheden i Mikhalkovs film, der handler om, hvordan den kunstneriske sjæl bliver korrumperet og ødelagt af mødet med et hårdhændet system
Kunstnere og intellektuelle er ude af trit med virkeligheden i Mikhalkovs film, der handler om, hvordan den kunstneriske sjæl bliver korrumperet og ødelagt af mødet med et hårdhændet system
3. april 2018

Det er ikke for meget at sige, at Nikita Mikhalkov er en potent filminstruktør og en larger than life-figur, både når han laver film og i virkeligheden. (Jeg har engang delt hus med ham på en filmfestival i Serbien, og det var lidt af en oplevelse.) Han er Putin-støtte og en, mener hans kritikere, lidt for diktatorisk leder af filmfestivalen i Moskva og af den filmfagforening, der også er paraplyorganisation for alle øvrige fagforeninger i den russiske filmbranche.

Og Mikhalkovs film er ligesom manden selv – og måske ligesom Rusland: Store følelser og deklamationer det ene øjeblik og eftertænksomhed og poesi det næste. Han er ud af kunstnerisk slægt – hans mor var digter, faren forfatter og broren, Andrej Kontjalovskij, også filminstruktør – og begyndte at studere og spille skuespil, allerede da han var dreng. Men selv om han i stigende grad står foran kameraet i sine egne film, er det som instruktør, at den nu 72-årige Mikhalkov for alvor har sat sig spor i russisk film.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu