Læsetid: 1 min.

Olga Rozanova tænker med malingen som selvstændigt fænomen

Olga Rozanova (1886-1918) blev aldrig fanget af det statiske. Hun var medlem af grupperne De Unges Union og Supremus, med i udstillingerne ’Sporvogn V’, ’0,10’, ’Ruder Knægt’
Olga Rozanova (1886-1918) blev aldrig fanget af det statiske. Hun var medlem af grupperne De Unges Union og Supremus, med i udstillingerne ’Sporvogn V’, ’0,10’, ’Ruder Knægt’

Sofie Holm Larsen

9. marts 2018

Rozanova levede sammen med digteren Aleksej Krutjonykh, der sammen med Velimir Khlebnikov opfandt det transrationelle eller transmentale sprog Zaum (udtrykket betyder cirka ’hinsides mening’) og medvirkede derfor ustandseligt i alle mulige publikationer.

Hun begyndte med kubofuturistiske malerier, var det sidste år af sit korte liv medlem af Narkompros, et statskommisariat, der især beskæftigede sig med undervisning.

I hendes billeder truer den store dekorative kraft hele tiden med at bryde sig vej ud over rammen, ud af museerne, ud på gader og torve. Intuitionens princip, det synliges tryllekraft, en hest, der stejler, den ubevægelige klippe, en sprød blomst. Intuitionen er skabelsens evige stimulans, og gennem den individuelle, praktiske udformning, som er skabelsens næste stadie, leder det frem til det abstrakte.

Hun tænker med malingen som selvstændigt fænomen, og det er kun manglende uddannelse, der kan forklare hånlatteren på avantgardens udstillinger. Kun manglen på oprigtighed og sand kærlighed til kunsten gør det muligt for visse kunstnere at have den frækhed at ernære sig på forældede produkter puget sammen gennem mange år og at fortsætte deres mumlen om argumenter, der betød noget for dem, da de var 20, år ud og år ind, til de bliver 50 eller mere.

Olga Rozanova: Zaumnaia gniga (bogomslag), 1915.

Intet i verden er mere forfærdeligt end det statiske billede af kunstneren, som venner og gamle købere nemt kan kende igen på udstillinger, denne forbandede maske, der fortsat forhindrer hende i at se fremad, dette skammelige skin, som alle berømte kunstnere gemmer sig i. Hvert øjeblik i nuet er forskelligt fra hvert øjeblik i det forgangne, og fremtidens stunder fører uudtømmelige muligheder med sig.

Rozanova oplevede revolutionen, men ikke dens fortsættelse.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu