Læsetid: 7 min.

Solen skinner, og de er liderlige og intrigante, døsige og forlystelsessyge

Den amerikanske streamingtjeneste Hayu giver fra nu af danske tv-seere lovlig adgang til en uendelighed af tv-programmer om obskønt rige og kirurgisk opstrammede amerikanere
plastickirurgiprogrammet 'Botched'

plastickirurgiprogrammet 'Botched'

Hayu

2. marts 2018

Freakshows har historisk set handlet om at udstille særprægede menneskekroppe. Meget små, meget store og meget atypisk formede kroppe er før i tiden blevet vist frem for penge i omrejsende cirkusser og på gøglermarkeder. Den slags gik man væk fra i løbet af det tyvende århundrede, men der er stadig efterspørgsel på muligheder for at glo på fremmede mennesker i kunstfærdigt modificerede udgaver af deres naturlige habitat. Det er den trang, reality tv er skabt for at tilfredsstille.

Når man giver sig hen til den underholdning, den nye amerikanske streamingtjeneste for reality tv Hayu har at byde på, får man klart følelsen af et endeløst freakshow.

På Hayu kan man se tusindvis af afsnit af over 150 forskellige realityprogrammer, herunder de 15 engelsksprogede versioner af The Real Housewives om rige kvinder i forskellige storbyer, der fordriver tiden med at skændes, bruge penge og realisere forskellige forbipasserende visioner.

Hayu rummer utallige moderne freakshows, der kalder på seernes fascination og distance frem for på identifikation og forståelse, men trækplasteret er sjældent den afvigende, særprægede krop – tværtimod.

Rige damer slår tiden ihjel

Efter at have tilbragt en god weekend i streamingtjenestens vold er det påfaldende, hvor ekstremt ensartede de menneskeskikkelser, der defilerer hen over skærmen, er. Det er det samme standardiserede kvindeansigt med høje kindben, lys hud, smal næse og struttende læber, man ser, uanset om man stener over de forskellige udgaver af The Real Housewives eller over det beslægtede Big Rich Texas om mor-datter-forhold i et texansk overklassemiljø.

Al hud er stram og solbrændt, kun engang i mellem falder en abnormt stor overlæbe i øjnene, men også den er et resultat af en overdreven optimeringstrang. Det gør det svært at se forskel på de medvirkende.

I introen til The Real Housewives ser man slanke kvinder i ubestemmelige aldre og dyrt tøj slænge sig i sofaer med guldben, mens de siger ting som »Man kan ikke få for meget af noget – undtagen beskedenhed«. Den indstilling til tingene gennemsyrer en stor del af de medvirkende i de mestendels amerikanske reality-programmer på Hayu.

Streamingtjenestens flagskib er Keeping up with the Kardashians, som på 14. sæson skildrer en velhavende families hverdag og fester. Det er svært at komme skøjtende ind fra sidelinjen i sæson 11 og så forstå, hvorfor programmet er tilrettelagt ud fra en forvisning om, at man selvfølgelig vil interessere sig for de for den udenforstående minimale begivenheder i familiens liv.

Khloé, en af de tre Kardashian-søstre, er gravid og i første trimester. Hun tager en form for medicin for ikke at tabe barnet. Medicinen har generende bivirkninger. Hendes storesøster undersøger mulighederne for at få taget nogle æg ud til senere i livet, hvis nu hun vil have flere børn. Hendes søskende udfritter hende om, hvilken ung mand hun nu er faldet for. Deres mor, Kris Jenner, synes Kims afblegede hår er flot og får afbleget sit eget. Det synes nogen er pinligt, men kun lidt. En bror kommer gående gennem huset, de hilser hjerteligt, og han er ude af afsnittet igen.

Familien Kardashian 

Hayu

Egentlig er det rart nok, at Kardashian-familien bare hviler i deres kendthed. Det bliver skingert at se på, når de medvirkende i de forskellige udgaver af The Real Housewives skal markere sig som markante reality-karakterer.

Programmerne handler om kvinder, der er i underskud af ting at bruge deres penge og tid på. De mødes og sladrer, arrangerer ferieture i privatflyvere, får nye hobbyer og hjælper deres børn (endnu længere) frem i verden. Klipningen sørger for, at enhver uoverensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør, står tydeligt frem. Det er reality-tv efter den standardopskrift, hvor man veksler mellem at se scener, hvor de interagerer med hinanden, og individuelle interviews, hvor de medvirkende evaluerer de andres opførsel.

Jeg kan huske, at jeg for år tilbage har set Beverly Hills-versionen med stor fornøjelse, og at fornøjelsen bestod i at blive overrasket, om ikke konstant så i hvert fald regelmæssigt af, hvilke vrangforestillinger, man kan tillade sig at have som velhavende. En blond kvinde satte sit standardiserede ansigt i bevægelse, idet hun gumlede på et stykke kyllingebrusk og forklarer, at det er rigtig godt mod brusk. Selvom jeg leder, finder jeg ikke den slags perler på Hayu.

Som freakshow betragtet er Big Rich Texas bedre. Det er, fordi de har nogle børn at opdrage, og få aktiviteter giver så megen anledning til selvmodsigelse og så meget rum for forargelse. Straks er konflikterne større end hvem, der gik hvem på nerverne først.

En kvinde kan ikke blive medlem af en fashionabel country club, før hendes niece får fjernet det engelske ord for fisse, hun har fået tatoveret på sin fod. En anden kvinde kan ikke få afløb for sin iver for cheerleading, selvom hun tager med til sin datters træning og selv stjæler rampelyset ved at lade sig kaste op i luften igen og igen, når hun ser sit snit til det.

De her mennesker er lykkedes så godt med at være rige og pæne, at de er begyndt at ligne komiske monstre. Det har jeg nydt synet af på de danske sendeflader i årevis, men med så meget af samme skuffe samlet på et sted bliver Hayu alligevel et klaustrofobisk sted at opholde sig. 

Real Housewives

Hayu

Problemløsningsprogrammer

Det passer ikke helt, at der kun er polerede og færdigfiksede kroppe at se på Hayu. Programmet Botched (engelsk for ’forkludret’) findes i tre varianter: Botched, Botched by Nature og Botched Post Op. Der er en direkte forbindelse til tidligere tiders udstilling af såkaldte vanskabninger, når programmerne præsenterer de medvirkendes kropslige afvigelser og excesser.

Nogle er bare født med en næse, der ikke ligner så mange andre næser, mens andre har levet efter princippet om, at man ikke kan få for meget af noget, og nu er blevet gjort helt skøre at se på af plastikkirurgiske indgreb. Noget må gøres for at rette op, og det er så den korrigerende indsats, man følger. 

Jeg har lettere ved at holde ud at se på en korrigerende indsats i et træningslokale end en på en operationsstue. Derfor foretrækker jeg at se Revenge Body. Det makeover-program, hvor en af Kardashian-søstrene hjælper folk til at få det bedre med deres krop.

Det er meningen, at den nye forbedrede krop skal være en form for hævn over nogen, men den del af det virker ikke. Ingen føler sig truffet (eller bare tvunget til at tage deres afvisning op til revision) af andres vægttab. Til gengæld bliver de medvirkende glade for at komme i form.

Den meget tydelige før/efter-opbygning falder til jorden på en spændende måde, når den tykke dreng, der aldrig er blevet kysset, forklarer Khloé Kardashian, at hans trænings- og selvoptimeringsforløb er en ædel kærlighedserklæring til hans bedste veninde, på samme måde som dengang han købte en ny bil, fordi hun sagde, at den gamle var tøset. 

Huden er rigtig gylden i dokusoapen Below Deck, der følger personalet på en luksusyacht. Her finder man klart de mest ægte og reelle konflikter, jeg har set i nogle af Hayu-programmerne: De ansatte skal passe deres arbejde, men det er ikke altid, de gider. Solen skinner, og de er liderlige, døsige og forlystelsessyge.

Below deck 

Hayu

Konflikterne er nummeret mere opsatte i et andet af mine favoritprogrammer på Hayu, Relative Succes. Det er næsten samme koncept som i Kniven for struben, hvor værten er en tjekket kok, der skal redde restauranter fra fallit. Her er der bare tale om forskellige typer familieejede virksomheder, det kører dårligt for. Værten Tabatha er en australsk frisør, hvis opstrammede hud ikke fremstår rynket, men i stedet sådan nærmest draperet.

Igen skal deltagerne passe deres arbejde, men det er svært, fordi de ikke altid kan holde deres familie ud. Tabatha er generøs med opsangene uden at sætte sympatien over styr. Det er den slags værter, problemløsningsprogrammer har brug for. En anden styrke ved Relative Succes er, at de medvirkende ser forskellige – og dermed meget mere almindelige – ud end i de fleste andre programmer, man finder i den jungle af amerikansk reality-tv, Hayu er. 

Fem specialiserede streaming-tjenester

Docsville

  • Dokumentar tidligere dokumen-tarredaktør for BBC Nick Fraser startede for et par år siden streamingtjenesten Docsville, hvor man for fem pund om måneden får adgang til dokumentarfilm udvalgt af garvede dokumentarister. Nye, gamle, korte og lange, bare de holder sig til virkeligheden og med Frasers ord er »brillant and absorbing«.

Spuul

  • Bollywood verdensomspændende streaming-tjeneste for indiske film og tv-serier på hindi, punjabi, tamil og andre regionale sprog. Nogle film har engelske undertekster, andre har ikke. Nogle film er gratis, men det meste af indholdet kræver abonnement, som koster fem dollars om måneden efter en gratis prøvemåned.

Crunchyroll

  • Anime amerikansk tjeneste med østasiatisk indhold. Crunchyroll er først og fremmest en service for klodens mange fans af japansk populærkultur med et stort udvalg af anime (tegnefilm) og manga (tegneserier) i diverse subgenrer, japanske computerspil, hørespil og tv-programmer. Crunchyroll er også et onlineforum for anime- og mangafans. Crunchyroll koster syv dollar om måneden, og der er en gratis prøveperiode på 14 dage.

Gaia

  • Spiritualitet og selvudvikling Gaia tilbyder »verdens største samling af bevidsthedsudvidende videoer«. De kommer i form af instruktioner i yoga og personlig udvikling og dokumentarer om emner knyttet til moderne spiritualitet og alternativ verdens-anskuelse. For 10 dollar om måneden får man nyt om alt fra lydhealing, forbudt videnskab, mindfulness, alternativ kræftbehandling, illuminati-symboler, rumvæsner og hemmelige rumprogrammer.

De nævnte programmer kan ses på hayu.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man fristes til ikke alene at ville styrke DR, men at sætte en stopper for alskens private skodalternativer, nå den slags går i svang.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Steffen

Hvornår har du sidst set DR?
Der er stort set ikke andet en den slags efterhånden.
Den såkaldte 'Public Service' er en saga blot.

/O