Læsetid: 5 min.

Tag med på public service-sightseeing rundt i Europa

Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur
Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur

Thomas Borberg

28. marts 2018

Nogle kalder det »en massakre« og »en nedslagtning«, andre en »nødvendig fokusering«. Uanset hvad man mener, står det ikke til diskussion. Rammen for de kommende medieforhandlinger er, at DR skal beskæres med 20 procent over en femårig periode, og finansieringen af public service omlægges fra licens til skat. Det er – med kulturminister Mette Bocks (LA) ord – den »brændende platform«, der skal til, for at DR kan »gentænke sig selv«.

Ser man ud i Europa, vil man opdage, at de fleste lande fortsat finansierer deres public service-medier gennem licensopkrævning. På den ene eller anden måde. Det viser rapporten License Fee 2017, som sidste år blev udgivet af European Broadcasting Union.

Der er dog undtagelser, herunder Holland, der afskaffede licensen i 2000, Finland, der fulgte i 2013, og Rumænien, der gjorde det sidste år.

Og der bliver flere og flere af den slags undtagelser, for licensen er til diskussion mange steder, samtidig med at store public service-medier oplever besparelser og politiske beskæringer. Kom med på tur rundt i Europa. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Henrik Brøndum
  • ingemaje lange
Katrine Damm, Henrik Brøndum og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Jeg støtter skattefinansiering hellere end licens (væk med sortseerne), det svenske "asketiske ideal" og i øvrigt en besparelse. På baggrund af informationerne i artiklen ser de det trods alt ud til, at vi betaler en af de dyreste summer i Europa herhjemme. En fælleskasse til mediestøtte har et indbygget element af knaphed. Der er ikke råd til at finansiere alt inden for et bidrag af en rimelig størrelse (som efter min mening er mærkbart lavere end det nuværende). Fælleskassen er til samfundsoplysning. Ikke underholdning -- med undtagelse af børneunderholdning, det er såmænd godt nok.

En ting, jeg savner i artiklen, er information om vurderinger af konsekvenserne af de besparelser, der er blevet gennemført i de andre lande. Der nævnes lidt, fx i forbindelse med Grækenland, men mit personlige indtryk er da, at fx BBC stadig har et ganske fint kvalitetsniveau? Det ville også være fint at høre lidt om konsekvenserne af nedskæringerne i Nederlandene?

Jeg ville også hellere have BBC...
Men som nævnt, det er ikke underholdning, vi søger - tiderne er heller ikke som før, eller medierne, for den sags skyld.

Torben K L Jensen

Hold lige BBC udenfor en dansk kontekst - BBC har en endog meget lang tradition for oplysning til hele det gamle britiske imperium - BBC World News er det eneste alternativ til CNN - så husk på størrelsen.

Javel ja, det var også kun i egenskab af kvaliteten af programmerne.
Men jeg tror faktisk på, at det godt kan lade sig gøre at lave kvalitet med færre resurser, anvendt rigtigt. Det kommer an på de mennesker, man sætter til det.

Skal vi ikke kalde det hvad det rent faktisk har udviklet sig til; "political service" i stedet for det falske "Public service", som bliver brugt af politikere for at skjule sandeheden.