Læsetid: 5 min.

Tag med på public service-sightseeing rundt i Europa

Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur
Efter påske kommer regeringens udspil til medieforliget. Rammen er klar: DR skal spare 20 procent, og licensen skal afskaffes. Det lyder voldsomt, men faktisk har flere af landene omkring os været udsat for lignende øvelser. Tag med på public service-rundtur

Thomas Borberg

28. marts 2018

Nogle kalder det »en massakre« og »en nedslagtning«, andre en »nødvendig fokusering«. Uanset hvad man mener, står det ikke til diskussion. Rammen for de kommende medieforhandlinger er, at DR skal beskæres med 20 procent over en femårig periode, og finansieringen af public service omlægges fra licens til skat. Det er – med kulturminister Mette Bocks (LA) ord – den »brændende platform«, der skal til, for at DR kan »gentænke sig selv«.

Ser man ud i Europa, vil man opdage, at de fleste lande fortsat finansierer deres public service-medier gennem licensopkrævning. På den ene eller anden måde. Det viser rapporten License Fee 2017, som sidste år blev udgivet af European Broadcasting Union.

Der er dog undtagelser, herunder Holland, der afskaffede licensen i 2000, Finland, der fulgte i 2013, og Rumænien, der gjorde det sidste år.

Og der bliver flere og flere af den slags undtagelser, for licensen er til diskussion mange steder, samtidig med at store public service-medier oplever besparelser og politiske beskæringer. Kom med på tur rundt i Europa. 

Finland

Den finske model

I 2013 blev den finske licens afskaffet. Dengang lød den årlige opkrævning – korrigeret for moms – på 1.877 danske kroner. Det var på niveau med Danmark, og systemet fungerede også på nogenlunde samme måde.

Erstatningen blev en særlig public service-skat, der opkræves til en fond, hvorfra pengene fordeles til forskellige public service-formål, herunder YLE, den finske pendant til DR.

Finnerne betaler 0,68 procent af deres indkomst, og skatten er progressiv med loft og bund. Allerhøjst kan de komme til at betale, hvad der svarer til 1.100 kroner om året i medieskat. Lavindkomstgrupper betaler omkring 500 kroner årligt, og tjener man mindre end 76.000 kroner, så slipper man helt for at betale – ligesom alle under  18 i øvrigt gør.

Den finske model har været en stor succes, og i forbindelse med medieforliget har mange eksperter herhjemme foreslået politikerne at se mod Finland.

Storbritannien

Mellemlederlagets endeligt

Briterne betaler stadig licens, og satsen lyder på omkring 1.325 kroner. Den er faldet en lille smule de senere år, hvor »alle public service-stationers moder«, BBC, har måttet kæmpe sig gennem markante besparelser.

Faktisk sparede BBC fra 2010-2016 det, der svarer til 20 procent af sit budget – ligesom DR har udsigt til i dag. Det blev en hård omgang, ikke mindst for mellemlederne. Ud af BBC’s cirka 18.000 medarbejdere effektiviserede og afskedigede man omkring 1.000 mellemledere i organisationen. På den måde sparede man ikke mindre end en milliard kroner.

På gulvet blev de fleste redaktionelle afdelinger – især nyheder og sport – også ramt, men dramaproduktionen gik fri. Eksperter forudsagde dengang i The Guardian, at besparelserne ville få »mærkbare konsekvenser« for britiske radiolyttere og tv-seere, men ifølge generaldirektør Tony Hall var det »the right thing to do – at the right time«

Holland

Licensdræberne fra Haag

Allerede i 2000 overgik Holland fra licens til skattefinansiering.

Også hollænderne har oplevet nedskæringer på public service-området, der kan sammenlignes med dem, DR står overfor.

Den første Rutte-regering fra 2010 til 2012 gennemførte en besparelse på 127 millioner euro, knap 1 milliard kroner, og der blev efterfølgende foretaget yderligere tilpasninger. Ifølge udgiverorganisationen NDP Nieuwsmedia har besparelsen været på omkring 20 procent i alt.

Norge

Store besparelser i NRK

Norge har Europas næsthøjeste licens på 2.100 kroner. Traditionelt har befolkningens licensmodstand ikke været helt så udtalt som danskernes, men i slutningen af 2016 meldte den daværende norske kulturminister Linda Hofstad Helleland alligevel ud, at hun var klar til at afskaffe licensen og i stedet indføre en public service-afgift efter finsk forbillede.

Det er ikke sket endnu. Men også i Norge har den statslige medieudbyder, NRK, de senere år været udsat for markante besparelser. Der har været hundredvis af afskedigelser, og i år skal mindst 50 yderligere NRK-ansatte fyres. 

Sverige

Det asketiske ideal 

Broderlandet på den anden side af Øresund trækkes ofte frem i den danske debat som et asketisk ideal med debat- og litteraturprogrammer i bedste sendetid og ingen X Factor-pjat.

I mange år har der ikke desto mindre også været debat om licensen derovre. Sidste år foreslog en enig public service-komité, der består af repræsentanter fra alle partier i Riksdagen, at licensen afskaffes.

Ifølge SVT har den svenske kulturminister, Alice Bah Kuhnke, sagt, at alt tyder på, at det vil blive vedtaget. Modsat i Danmark vil det dog blive en »public service-afgift«, som skal øremærkes til formålet. Det sker for at forhindre, at politikere pludselig kan vælge at bruge pengene til andet end public service-tv og -radio.

Man foreslår en public service-afgift indført i 2019. Lige nu lyder licensen på cirka 1.743 kroner.

Schweiz

Licens til folkeafstemning

Tidligere i denne måned stemte schweizerne nej til at skrotte licensen ved en folkeafstemning, der mødte stor international bevågenhed.

Det EU- og indvandringskritiske SVP og en samling liberale partier stod bag forslaget. De mente, at public service-mediet SRF var blevet for omfattende, for venstredrejet, og at det ødslede for meget med pengene. Det lyder som noget, vi har hørt før.

Forslaget gik på, at stationen skulle overleve på annoncekroner, men et stort flertal på 72 procent stemte imod. Således beholder Schweiz verdens højeste licens på 2.852 kroner, som dog formentlig bliver sænket. SRF har nemlig lovet at fremlægge en spareplan for at imødekomme kritikken.

Rumænien

Licens for 126 kroner

Rumænien har formentlig haft den laveste licenssats i Europa. 126 kroner om året. Sidste år skaffede landet sig imidlertid af med ordningen, som længe har været omstridt, fordi alle borgere, der ejer en computer eller telefon med adgang til nettet, skal betale.

Televiziunea Română (TVR) har de senere år mistet seere og folkelig legitimitet, og mange rumænere argumenterer for, at de derfor ikke får noget for deres licens. I 2016 og 2017 afskaffede det rumænske parlament en lang række skatter og afgifter, herunder tv-licensen. Det var TVR’s primære finansieringskilde, og siden har den haft vanskeligt ved at overleve.

Parlamentets beslutning mødte heftig kritik af den lokale presse, ikke mindst fordi public service nu vil være stærkt afhængigt af statsbudgettet – og af politisk medvilje.

Grækenland

Kampen for overlevelse

Grækerne betalte 380 kroner i licens indtil 2013, hvor regeringen besluttede sig for helt at lukke den offentlige tv- og radiostation ERT som del af en omfattende beskæring i det offentlige.

ERT fortsatte imidlertid med at sende online og genåbnede i 2015, hvor de græske borgere igen skulle betale licens (nu dog kun 268 kroner). Selv om lukningen således kun var midlertidig, var den ifølge græsk presse et tungt slag for landets uafhængige medier, som i dag kæmper for overlevelse.

NB: Alle licenssatser i denne artikel er 2016-satser angivet eksl. moms, jf. European Broadcasting Unions oplysninger.

Kilder: Kulturministeriet, DR, European Broadcasting Union, NRK, SVT, The Guardian, Cultural Policies, Council of Europe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Henrik Brøndum
  • ingemaje lange
Katrine Damm, Henrik Brøndum og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Jeg støtter skattefinansiering hellere end licens (væk med sortseerne), det svenske "asketiske ideal" og i øvrigt en besparelse. På baggrund af informationerne i artiklen ser de det trods alt ud til, at vi betaler en af de dyreste summer i Europa herhjemme. En fælleskasse til mediestøtte har et indbygget element af knaphed. Der er ikke råd til at finansiere alt inden for et bidrag af en rimelig størrelse (som efter min mening er mærkbart lavere end det nuværende). Fælleskassen er til samfundsoplysning. Ikke underholdning -- med undtagelse af børneunderholdning, det er såmænd godt nok.

En ting, jeg savner i artiklen, er information om vurderinger af konsekvenserne af de besparelser, der er blevet gennemført i de andre lande. Der nævnes lidt, fx i forbindelse med Grækenland, men mit personlige indtryk er da, at fx BBC stadig har et ganske fint kvalitetsniveau? Det ville også være fint at høre lidt om konsekvenserne af nedskæringerne i Nederlandene?

Jeg ville også hellere have BBC...
Men som nævnt, det er ikke underholdning, vi søger - tiderne er heller ikke som før, eller medierne, for den sags skyld.

Torben K L Jensen

Hold lige BBC udenfor en dansk kontekst - BBC har en endog meget lang tradition for oplysning til hele det gamle britiske imperium - BBC World News er det eneste alternativ til CNN - så husk på størrelsen.

Javel ja, det var også kun i egenskab af kvaliteten af programmerne.
Men jeg tror faktisk på, at det godt kan lade sig gøre at lave kvalitet med færre resurser, anvendt rigtigt. Det kommer an på de mennesker, man sætter til det.

Skal vi ikke kalde det hvad det rent faktisk har udviklet sig til; "political service" i stedet for det falske "Public service", som bliver brugt af politikere for at skjule sandeheden.