Læsetid: 13 min.

»Hvis vor tids modkultur bliver ansvar og forpligtelser, så har 68’erne fået noget at tænke over«

Undergangseuforien er fordampet hos Theis Ørntoft. Han er færdig med digtene og aktuel med en antidannelsesroman om længslen efter alternative og bæredygtige livsformer. Og efter en litteratur, der ikke bilder sig ind, at mennesket er verdens navle, som ellers har hersket blandt foregående forfattergenerationer
»Jeg er meget optaget af evolutionsteori og -historie. Og så er jeg optaget af opløsningen af begreber som det antropocentriske. Begreber og tankemåder, der insisterer på at have mennesket i centrum og dermed overser størstedelen af kosmos og den verden, vi er en del af,« siger Theis Ørntoft til Information.

»Jeg er meget optaget af evolutionsteori og -historie. Og så er jeg optaget af opløsningen af begreber som det antropocentriske. Begreber og tankemåder, der insisterer på at have mennesket i centrum og dermed overser størstedelen af kosmos og den verden, vi er en del af,« siger Theis Ørntoft til Information.

Sigrid Nygaard

23. marts 2018

Undergangen var nær i 2014. Ikke for planeten Jorden, men for mennesket som art. Og tragedien var selvforskyldt, lød det. Det var en særlig form for undergangseufori, der prægede kulturen på det tidspunkt. Først erklærede Justine fra Lars von Triers Melancholia mennesket for ondt og dets endeligt for velfortjent. Dernæst lød det fra True Detective’s Rust Cohle, at mennesket simpelthen er evolutionens mest tragiske og destruktive fejltrin. Og den eneste moralsk forsvarlige handling er, ifølge Cohle, at vi holder op med at reproducere os selv og går hånd i hånd ind i vores udslettelse som art. Og dertil kom så digterjeget i Theis Ørntofts ikoniske og fejrede Digte 2014, der ligeledes erklærede samfundene for døde og afvikling for eneste mulighed:

»Hver gang jeg ikke distraherer mig selv med ligegyldige gøremål/ tænker jeg på apokalypsen/ hver gang nogen udtrykker håb for det bestående/ får jeg det fysisk dårligt,« lød det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
  • Hanne Pedersen
  • Jonathan Jakobsson
Niels Nielsen, Hanne Pedersen og Jonathan Jakobsson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Siden alid, jeg hørte at alle folke slag omkring middelhavet og specielt i Italien og Tunesien havde livsglade og deres mål med livet er at være glad. Så jeg finder det ikke at destruktivisism gælder alle mennesker. Man skal først og fremmest gå væk fra "Universalismen. "Universel" findes ikke engang i Universet for ex: ikke alle planeter har vand eller ilt.