Læsetid: 10 min.

Adonis: »At være digter er for mig at være imod religion«

Den arabiske verdens bedste bud på en nobelpristager i litteratur er en 88-årig revolutionær, der sætter sin poesis mystiske verdensopfattelse op som modbillede til et magtinstrumentelt islam
Adonis er en ukrukket og imødekommende mand. Han har et nysgerrigt blik og let til klukkende latter. Men han er også en revolutionær og kontroversiel skikkelse, der står bag skånselsløst kritiske udtalelser om, at Islamisk Stats barbari skulle være udtryk for den islamiske religions »selvmord og blindgyde«, og at »intellektuelt har islam intet at byde på længere«.

Adonis er en ukrukket og imødekommende mand. Han har et nysgerrigt blik og let til klukkende latter. Men han er også en revolutionær og kontroversiel skikkelse, der står bag skånselsløst kritiske udtalelser om, at Islamisk Stats barbari skulle være udtryk for den islamiske religions »selvmord og blindgyde«, og at »intellektuelt har islam intet at byde på længere«.

Astrid Dalum

13. april 2018

Han ser ikke ud af alverden, den lille mellemøstlige gentleman med hat, som han står der i et vældigt og vidtstrakt klitlandskab med det oprørte Vesterhav som baggrund. Det er en tåget, regnfuld dag i Husby, hvor havets grå farveskala glider i ét med himlen og får horisonten til at forsvinde.

Men Adonis er en sand gigant. Han er det arabiske sprogs og den arabiske verdens digterkonge. ’Ukronet’ er han i den forstand, at han i de sidste mange år har været tårnhøj favorit hos bookmakere og kritikere til at få tildelt Nobelprisen i litteratur. Og dog vil det ikke rigtig lykkes at vinde Det Svenske Akademis ultimative gunst.

Adonis er en ukrukket og imødekommende mand. Han har et nysgerrigt blik og let til klukkende latter. Men han er også en revolutionær og kontroversiel skikkelse, der står bag skånselsløst kritiske udtalelser om, at Islamisk Stats barbari skulle være udtryk for den islamiske religions »selvmord og blindgyde«, og at »intellektuelt har islam intet at byde på længere«. Det sidste sagde han i et interview med Le Figaro i 2016, og dødstruslerne er ikke udeblevet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Christian Skoubye
  • Niels P Sønderskov
  • Jørn Lybech
Jørn Andersen, Viggo Okholm, Jens Thaarup Nyberg, Christian Skoubye, Niels P Sønderskov og Jørn Lybech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poesi på en torsdag i Holstebro har kørt i mindst 10 år, og det betyder at vi her i byen har haft besøg af alt hvad Danmark og også lidt Skandinavien kan byde på af digtere, og det lige fra Rifbjerg, Prins Henrik, Nordbrandt, Laugesen, Tafdrup og 40 andre. Det er et fantastisk initiativ.
Poesi på en torsdag er arrangeret af Odin Teatret i samarbejde med Holstebro Gymnasium & HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Information kunne godt kigge forbi lidt tiere.
Se mere her: http://www.odinteatret.dk/events/poetry-evenings.aspx

Jørn Andersen, Viggo Okholm, Hans Aagaard og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Tak for den artikel, der nærmest er dette års abonnement på avisen værd. Modsat så meget andet vrøvl man læser her.

Jesper Brandt

Befriende artikel. Helt enig i Niels P. Sønderskovs kommentar. Havde man dog blot kunne have tænkt baglæns: Det burde for længe siden have været obligatorisk læsning for alle udenrigskommentatorer på Information.
Men hvordan virkeliggøres paradigmeskiftet? Hvem er Adonis' revolutionære i Syrien? Hvorfor spørger Niels Ivar Larsen ikke ind til det?

Jens Thaarup Nyberg

Udenrigsnyhederne fortæller, Adonis’ revolutionære i Syrien er stridens collaterale ofre.

Skal vi ikke bare nyde ham som menneske med tanker om hvordan livet kunne være anderledes, hvis vi hver især uanset tro og politisk ståsted kunne vælge at fravælge det ulidelige ondskab som mennesket desværre har tilladt dets magthavere og valgte at bruge til løsning af begær og konflikt. Jeg kender ham ikke indrømmet, men jeg er gået glip af noget.

Morten Hjerl-Hansen

Uregerlig er han vel nærmest, med hans egne ord. Men vi har et ord der hedder ordentlig. Poesien kan sagtens sameksistere med både moskeer, kirker, synagoger, templer og regnvejr.

Vi kan ikke tillade os over for os selv at stå af intellektuelt overfor denne mand, Adonis. Ordentlighed indebærer, blandt andet, at vi kan skille tingene ad. Analysere. Forholde os kritisk. Hvis vi uden videre giver efter for denne eksotiske mands vidtløftige credo og skønne strofer bliver vi overophedede og glemmer i næste nu at sorg, det mest komplekse i livet, kan blive til had og had til pænhed af forskellig art, herunder hihi digter-pænhed.

At sorg er det mest komplekse i livet betyder at vi må have respekt for trøstens og opmuntringens veje. Når en person siger "her følte jeg opmuntring eller trøst" er der sket noget værdifuldt som ikke nødvendigvis er at ligestille med  en kunstoplevelse.

Vi har en fri vilje under visse omstændigheder og særligt i forhold til det at sorg er det mest komplekse i livet. Vi kan gøre en forskel.

Henrik Plaschke

Kritikken af den dogmatiske religion og af de religiøse autoriteter er på ingen måde et nyt tema hos Adonis – tværtimod.

Men den afvisende form for holdning til religion, som han udtrykker i ovenstående interview, forekommer mig ret forskelligt fra – og meget mindre nuanceret end - de synspunkter, han tidligere har udtrykt. Om det er Adonis, der har ændret sine standpunkter, eller forskellige interviews, der fremhæver forskellige aspekter af hans tænkning, skal jeg ikke kunne sige, og det interesserer mig heller ikke specielt meget.

Det interesserer mig derimod at fremhæve de sider af de islamiske traditioner – sufismen – som Adonis er beslægtet med, og som han tidligere har udtrykt sit slægtskab med, men som stort forties i ovenstående interview. I et interview bragt i Politiken i 2008 kan vi således læse den følgende ordveksling:

Man mærker i mange af dine digte et dybt slægtskab med middelalderens sufidigtere ...

»Ja, mit forhold til sufierne er ganske rigtigt stærkt. Jeg er især inspireret af deres opgør med institutionerne. Deres forbillede var Jesus, som nægtede at underordne sig autoriteterne, og på samme måde nægtede sufierne at acceptere dogmatisk religiøsitet. De repræsenterer derfor en af de største revolutioner i islams historie. Lad mig blot nævne fire områder, hvor sufisterne efter min mening stadig er lyslevende: For det første placerede de Gud inden i det enkelte menneske og ikke hos en udenforstående teologisk autoritet. For det andet betragtede de sandhed som en proces og ikke som noget givet. Man kan ikke arve sandheden, sagde de, man må selv opdage den. For det tredje understregede de, at identitet ikke er noget statisk, men noget, som bliver til løbende, mens man lever. Og endelig vendte de op og ned på forholdet til ’den anden’, som de ikke anså for et problem eller en trussel, men som en livsnødvendig dialogpartner. Vejen til dig selv går altid gennem ’den anden’, sagde de, og deres menneskesyn var derfor imødekommende og nysgerrigt«.

Men sufisme er jo også et religiøst system. Hvilken placering har religionen i dit eget liv og forfatterskab?

»Religion er en proces, som kan organisere menneskers forhold til det usynlige, det ukendte. Som jeg ser det, er der tale om et almenmenneskeligt behov for struktur og mening i galskaben, og det har min dybeste respekt. Menneskers måde at forholde sig til det uforståelige på fortjener altid respekt. Men det skal være et individuelt anliggende. Jeg er stærk modstander af religion som en massebevægelse, fordi religiøse ideologier altid berøver folk deres frihed. Ligesom man skal have lov at være religiøs, betragter jeg det som en menneskeret ikke at tro på noget«.

Så religiøse fundamentalister står i virkeligheden i vejen for noget helt grundlæggende i religionen? Jeg har endda set dig citeret for at sige, at de vantro forstår islam bedre end mange imamer.

»Fuldstændig korrekt. Sand religiøsitet forholder sig ligesom poesien til det uudgrundelige, til det enkelte menneskes vilkår i evigheden, og både religion og poesi trives dårligt med regler og dogmer. I den forstand repræsenterer mange imamer for mig at se en trussel mod deres egen religion«.

(Christian Graugaard, At generobre sit sprog – interview med Adonis, Politiken, 31. maj, 2008).

Ortodoks islamisk tænkning fremhæver sufismen som værende fremmed for islam. Adonis forfægter i citatet faktisk det modsatte synspunkt. Er Adonis 2008 ikke en smule mere nuanceret end Adonis 2018?