Læsetid: 3 min.

Aleksandr Sokurov – den europæiske russer

Det kræver tålmodighed og overgivelse at se Aleksandr Sokurovs film, der dykker ned i fortiden og tager sig tid til blandt andet at skildre menneskets problematiske forhold til magt
Det kræver tålmodighed og overgivelse at se Aleksandr Sokurovs film, der dykker ned i fortiden og tager sig tid til blandt andet at skildre menneskets problematiske forhold til magt

Sofie Holm Larsen

3. april 2018

Aleksandr Sokurov er mest kendt for det tekniske mesterstykke, Den russiske ark (2002), en 90 minutter lang, uklippet ’rundvisning’ på Eremitageslottet i Skt. Petersborg, hvor nogle af de vigtigste øjeblikke i russisk historie udspiller sig for ens øjne. Guiden på denne tidsrejse er en flamboyant fransk aristokrat, og filmen er en visuel tour de force, der understreger Sokurovs status som en alsidig instruktør med hang til kunstneriske og visuelle eksperimenter og historisk funderet drama.

Det er også den 66-årige filmskabers mest tilgængelige film – den er mere energisk og humørfyldt end de fleste andre af hans andre værker – og en af blot en lille håndfuld, der har fået dansk biografpremiere.

Sokurovs foreløbige magnum opus blandt det dusin spillefilm, han har kreeret, er hans magtkvartet Molok (1999), Tyren (2001), Solen (2005) og Faust (2011). De tre første handler om nogle af historiens mest kontroversielle statsledere og diktatorer – Hitler, Lenin og kejser Hirohito – og portrætterer dem som skrøbelige, humørsyge, isolerede og faktisk sølle skikkelser, der ikke har formået at tøjle den magt, de er blevet givet eller selv har taget.

»Det er umuligt at få denne magt, for den eksisterer ikke i virkeligheden. Den eksisterer kun i den udstrækning, folk er villige til at underkaste sig den. Magt er ikke håndgribelig. De (Hitler, Lenin og Hirohito, red.) underkastede sig den også. De underkastede sig deres kampfællers behov, deres egne svagheder og deres egne vrangforestillinger. I virkeligheden er storhed og magt uforenelige størrelser,« sagde Sokurov i 2011 til The Guardian, da Faust havde premiere. Faust, der altså afslutter kvartetten, handler ikke om en statsleder, men er baseret på Goethes berømte historie om den forlystelsessyge mand, der sælger sin sjæl til Djævelen. Den tager dog også fat i begæret efter magt og er en art filosofisk akkompagnement til de tre andre film.

Fælles for de fleste af Sokurovs film er, at de visuelt er meget distinkte – de har f.eks. næsten monokrome billedsider og minder indimellem om ekspressionistiske malerier. De er også fulde af poetiske billeder og symboler og kan være endog meget krævende at se – Sokurov er glad for lange, langsomme takes og en sparsom, næsten elliptisk dialog. Men når de fungerer, og man tør overgive sig til dem, kan det føre til fantastiske oplevelser.

Aleksandr Sokurov (f. 1951)

Født i Sibirien, men opvokset i en militærfamilie, der flyttede meget rundt. Læste historie på universitetet i Novgorod, hvorfra han fik sin eksamen i 1974. Blev derefter optaget på filmskolen i Moskva, hvor han mødte og blev venner med Andrej Tarkovskij. Begyndte med at lave dokumentarfilm, inden han debuterede som fiktionsinstruktør, og han har siden lavet begge dele side om side. Ragede tidligt i sin karriere uklar med det sovjetiske etablissement, der mente, at han lavede undergravende film.

Det blev dog nemmere for Sokurov, da Sovjetunionen gik i opløsning. Fik et internationalt gennembrud med dramaet Mor og søn (1997), som han fulgte op med Far og søn (2003). Den russiske ark (2002) er dog hans største internationale succes. Adskillige af hans film er blevet vist på filmfestivalerne i Berlin, Cannes og Venedig, hvor Faust vandt Guldløven i 2011. Forfatteren Susan Sontag og rockmusikeren og poeten Nick Cave hører til blandt Sokurovs største fans.

En af Aleksandr Sokurovs mentorer var Andrej Tarkovskij – der er dog lige så mange forskelligheder, som der er ligheder mellem deres film og visuelle og narrative stil. Tarkovskij hjalp sin halvt så gamle kollega med at finde arbejde i 1970’erne og 1980’erne, hvor Sokurov ragede uklar med myndighederne, der anså hans film for at være antisovjetiske. Instruktøren har beskrevet sit forhold til den statslige censur som legen katten efter musen, og havde det ikke været for Gorbatjov, var Sokurov efter eget udsagn endt i en arbejdslejr i Sibirien.

Sokurov kvitterede i 1998 for Tarkovskijs hjælp med at lave en dokumentarfilm om sin læremester. I det hele taget har Sokurov, der definerer sig mere som europæer end som russer, gennem sin karriere både lavet dokumentarfilm om nogle af sine store helte; han har baseret spillefilm på værker af andre; og han har ladet sig inspirere af dem alle, deriblandt Beckett, Dickens, Mozart, Flaubert, Dostojevskij, Bernard Shaw, Tjekhov, Zola, Sjostakovitj og både franske, tyske og engelske malere.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu