Læsetid: 8 min.

Anne-Mette Rasmussen danser helst en stille rumba

Siden den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen tog Danmark med storm i ’Vild med dans’, har hun danset sig igennem tilværelsen. Hun har bygget en karriere på dansen med foredrag og undervisning. Nu vender hun tilbage til konkurrencedansen i Copenhagen Superdance, hvor danserne glemmer »hverdagens bullshit«
Anne-Mette Rasmussen og danser Jesper Dalsgaard.

Anne-Mette Rasmussen og danser Jesper Dalsgaard.

Peter Nygaard Christensen

21. april 2018

I ballroom-salen på det eksklusive Hotel Marriott på Kalvebod Brygge i København svæver otte par hen over dansegulvet i en hvirvlende wienervals til lyden af »Wonderful Copenhagen«. Salen er hotellets fineste. For en balsal er den relativt lavloftet og ikke særlig stor, oplyst og prydet af store elektriske lysekroner, der er lavet af gyldne metalfjer.

I midten af salen er der gjort plads til danserne. Der er blevet lagt et lyst og midlertidigt trægulv, som skjuler det grønmønstrede konferencegulvtæppe. I bedste Vild med dans-stil er der rundt om dansegulvet placeret borde og stole til tilskuerne, så de kan komme helt tæt på de 70 dansere, som har tilmeldt sig. Der er ikke ankommet nogen tilskuere endnu.

Det er søndag, klokken er 09.30, og danseturneringen Copenhagen Superdance er i gang. Foran os venter 207 runder standard- og latindans.

Ren livsglæde

Copenhagen Superdance er et såkaldt ProAm-event – et verdensomspændende fænomen, der er udviklet i USA. Konceptet er ganske enkelt, at en professionel danser stiller op i en dansekonkurrence sammen med en amatør. Den britiske tv-kanal BBC udviklede i sin tid tv-fænomenet Vild med dans ud fra denne konkurrence. BBC’s udgave hed ’Strictly Come Dancing’, tv-programmet tog verden med storm, og i Danmark har udsendelsen haft omkring en million tv-seere hver fredag aften.

Vild med dans går nu ind i sin 15. sæson, og i år er det ti år siden, at den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen svingede hofterne i bedste sendetid og halvt fascinerede, halvt forargede det borgerlige Danmark ved at vise trusser hver fredag aften.

Peter Nygaard Christensen

For Anne-Mette Rasmussen var det starten på et nyt liv, og hun betænkte sig ikke et sekund, før hun sagde ja. Danskerne havde indtil 2008 kendt hende som en tilbagetrukken førstedame, men det ændrede dansekonkurrencen. Hun har tidligere fortalt, at folk troede, at hun ændrede sig meget i den periode, men Anne-Mette Rasmussen siger nu selv:

»Jeg fik bare for første gang mulighed for at vise, hvem jeg er. Som statsministerfrue har man bare den rolle, man får tildelt. Der står man jo ikke og skaber sig. Der er man bare med, og så er der ingen, der ved, hvordan det menneske, der står ved siden af statsministeren, egentlig er. Det havde jeg ikke haft lejlighed til at vise nogen steder før.«

Vild med dans blev startskuddet på et nyt kapitel i Anne-Mette Rasmussens liv. I dag underviser hun seks gange om året på Club la Santa Sport på Lanzarote, hun er ambassadør for Parkinsonforeningen og holder foredrag om at turde kaste sig ud i livet.

Hun har besluttet sig for at deltage i Copenhagen Superdance, fordi dansen stadig betyder noget helt særligt for hende: »Min yndlingsdans er rumba. Det er ren livsglæde. Jeg elsker at svæve henover gulvet, og gør man noget forkert, er det fuldstændig ligegyldigt. Det handler om de her moments. Jeg bruger det til at blive stærkere – til at blive mere frygtløs.« 

Peter Nygaard Christensen

Drammatisk passion

Anne-Mette Rasmussen sidder tæt på dansegulvet sammen med Anders Fogh Rasmussen. Han agerer den støttende ægtemand, der sørger for at holde et skarpt øje med, hvornår hun skal på dansegulvet. Han sidder med programmet og krydser af, hver gang Anne-Mette Rasmussen har danset. Han holder styr på det hele.  

Copenhagen Superdance er en international konkurrence. Der er dansere fra Rusland, Tyskland, USA, Norge, Sverige og Danmark. Værten er britisk, så alle kan følge med i dagens forløb. Han har et hårdt job. Dels står han for det logistiske overblik med at præsentere danserne over højtaleren, og hvad de skal danse, og dels står han for at underholde det lille publikum, som har forvildet sig ind i salen. Han er mildest talt energisk, men det er et automatiseret energiniveau. 

Værten er med til de fleste af disse ProAm-arrangementer rundt omkring i verden, så han ved, hvordan han skal håndtere sit publikum. I løbet af formiddagen fornemmer han, at stemningen i lokalet er lidt død. Danserne går tranceagtigt rundt i lokalet, og ingen hører rigtigt efter. Derfor beder han DJ’en skifte til AC/DC’s rockklassiker ’She Shook Me All Night Long’, mens han ruller bukserne op og tager en AC/DC-T-shirt uden på sit jakkesæt. Derefter hopper han ned fra scenen blandt danserne og hinker luftguitarspillende rundt blandt de chokerede dansere, mens publikum klapper i en pensionistlangsom takt. 

Anne-Mette Rasmussen er iført en sort corsage og et stort, hvidt tyldskørt. Hun er på gulvet til et remix af Michael Jacksons ’Beat It’ og danser endnu en tango. Hun læner sig ind i den dramatiske passion, som tangoen kræver. Danseren Jesper Dalsgaard fører hende fast og bestemt. De er begge dybt koncentrerede om tangoens alvor. Med hårde skridt og pludselige retningsskift formidler de tangoens væsen til stor begejstring for folk i salen. I deres glitrende kjoler og tætsiddende jakkesæt kommer de med hujende tilråb, og da dansen stopper, lyser Anne-Mette Rasmussen op i et stort smil. 

Peter Nygaard Christensen

Med et ben på dansegulvet

Det er ikke bare Anne-Mette Rasmussen, der er frygtløs til Copenhagen Superdance. Jesper Dalsgaard danser også med andre elever, og nogle har et par udfordringer, der nemt kunne kaldes uoverstigelige.

Marianne har danset i 17 år, men blev for syv år siden udsat for en trafikulykke, hvor hun, som hun selv fortæller det, fik »ødelagt alt i kroppen og mistede mit ene ben«. I dag danser hun ufortrødent videre, nu wienervals til tonerne af R.E.M’s ’Everybody Hurts’. Mariannes udfordring er at styre sin protese i den rigtige retning, når hun danser. De fleste gange går det godt, selv når hun en gang i mellem mister et skridt, formår hun at redde den. Da Marianne har danset runden færdig, fortæller hun:

»Det er selvfølgelig noget andet at danse nu. Jeg har jo kun et ben, men dansen er stadig et fristed, og det er vigtigt. Jeg arbejder virkelig meget, da jeg er redaktør på bladet Sund Forskning, men jeg kan lægge alt fra mig i dansen. Derfor var det en vigtig måde at komme tilbage til livet efter uheldet.«

Ved siden af dommerne sidder dagens DJ, der er en lidt tyk og meget solariebrun mand, hvis opgave er at afspille remixes af kendte sange, så de svarer til den specifikke dans’ tempo og længde. Manden rejser sig ikke op eller udviser sønderlig interesse i løbet af de ni timer, Copenhagen Superdance varer, men han har en fantasifuld musiksmag. 

Cirka halvvejs igennem dagens program skal Anne-Mette Rasmussen på gulvet sammen med dagens to russiske par, der begge danser så godt, at værten på et tidspunkt er henne at spørge, om de er professionelle.

Anne-Mette Rasmussen skal danse en såkaldt championship-runde, hvor de tre par uden pause skal igennem tre forskellige danse. DJ’en tænder musikken, der er en lidt hurtigere version af temaet til tv-serien Game of Thrones. Det er svært at tro, at de to russiske par ikke lever af at danse. For det første er de ranke og fri for kontorrygge, som kun dansere kan være, og for det andet bevæger de sig hen over dansegulvet på en måde, så hele lokalet bliver stille.

Det ene par er som taget ud af et bal i starten af det 19. århundrede. Han er i kjole og hvidt, og hans hud er fuldstændig perfekt. Han løfter hende, der er iført en sprudlende lyserød kjole, nænsomt henover dansegulvet, så man end ikke mærker bevægelserne i gulvet. De svæver. Intet mindre. Man er kun der – ved deres fødder, ved deres små hop og evne til at finde hinanden i det, der ligner et uigennemskueligt system. Publikum vågner først op, idet Games of Thrones-temaet stopper.

Peter Nygaard Christensen

Kropsnært satin

Det er efter frokost, og de latinamerikanske danse starter. Anne-Mette Rasmussen danser sin yndlingsdans rumba, der er den langsommeste og mest sensuelle af de latinamerikanske danse. Hun danser blødt og stille med smidige hoftebevægelser, som er imponerende efter de mange timers dans, hun allerede har været igennem. Hendes ansigt er smeltet i et smil, mens hun føres af Jesper Dalsgaard. Hun er nu iført en mørk kjole, der er slidset op i siden og besat med similisten. Kjolen glider lidt op, idet hun laver en hurtig bevægelse.

Ved Anne-Mette Rasmussens bord sidder Bjarne og Hanne. De danser også hos Jesper Dalsgaard. Hanne sidder i kørestol, og hun har danset i 16 år. Hun skal på gulvet 29 gange og danse seks forskellige danse. Det er første gang, at hun er til konkurrence.

»Jeg startede med at danse, fordi mig og min mand ikke kunne finde ud det, når vi var til fest. Det var inden jeg røg i kørestol, og det var umuligt for mig at lokke min mand med til dans. Da jeg fik kørestol, ville jeg altid hjem, når folk begyndte at danse til fester, og det fik min mand Bjarne til at give sig. Så måtte vi finde en løsning, og vi begyndte til dans. Jeg elsker det mere end noget andet, og det giver os en fælles ting at gøre sammen som par.«

Jesper Dalsgaard fører Hanne rundt på gulvet. De danser i glidende bevægelser. Hanne bruger sine mavemuskler til at vende kørestolen på de rigtige tidspunkter. Det er hårdt arbejde at få den til at følge med, men hun vil ikke undvære dansen for noget i verden: »Det er den reneste form for livsglæde.« 

Dagen er ved at være slut, og Anne-Mette Rasmussen danser mindre nu. Hun er ikke lige så vild med de latinamerikanske danse, som dominerer dansegulvet i de sidste timer. Hun sidder sammen med sin familie, der alle er kommet for at støtte op. I dette øjeblik kommer Anders Fogh Rasmussen gående forbi i sit ulastelige jakkesæt og spiser en vaffelis. Der er varmt i lokalet efter mange timers dans. 

Peter Nygaard Christensen
På gulvet er der en hustle i gang. Alle danserne har skiftet fra det stivere og mere neutrale dansetøj fra standarddansene, og kostumerne er blevet kropsnære. Mængden af similisten og satin er steget markant, og det er interessant, hvor meget mændene kan gøre ud af sig selv i dansens rum.

Med smidige hofter danser de fleste rundt i skarpe nuancer fra den selvlysende farvepalet i næsten gennemsigtige stykker stof, mens flere af dem har benyttet chancen til at tegne deres træk skarpere op med pudder, bruncreme og en diskret make-up. Dagens sidste runde er en cha-cha-cha til lyden af elektrodouen LMFAO’s »Sexy and I Know It«. Anne-Mette Rasmussen klapper med i takt.

Undervejs spørger jeg flere gange Anne-Mette Rasmussen og Jesper Dalsgaard, hvordan der uddeles point til konkurrencen, og hvordan og hvornår der kåres en vinder. Ingen af dem formår at give et klart svar, men det er også, som om det ikke fylder ret meget for de dansere, som er mødt op i dag.

Det er noget andet, som er vigtigt. John, der har danset i fire år, udtrykker det bedst:

»Jeg glemmer dagligdagens bullshit og tænker kun på mine dansetrin.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Victor Boy Lindholm

Hold da op .... Georg Metz titulerede hende Anne-Mette Rasmussen, med lår i skoene, for 10 år siden - gad vide hvad han finder på nu ??

Dorte Sørensen

Hørte lige i P1 at Information har skrevet en artikel om Fru Fogh Rasmussens danse glæde mv.
Det positive ved historien må være, at Fru Fogh Rasmussen blev mere selvstændig efter hun havde stillet op til Vild med dans i TV2. Men hvorfor var hun ikke selvstændig før - var hun ikke pædagog?
Ligeledes minder det om familiekontrol, når der kan læses at hr. Fogh Rasmussen ledsager hende og krydser af for hver af hendes danse. Tænk hvis det havde været en oplysning om en muslimsk familie - hvilke udlægning kunne der ikke været kommet ud af disse oplysninger.

Anne Koed Westergaard, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Hans Jeppesen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Sikke en underoverskrift. Jeg er også dansker, og hun tog ikke mig med storm.
Er det tegn på stigende sjusk på avisen, når den slags ikke redigeres, inden det trykkes?

jørgen djørup, Anne Koed Westergaard, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Hans Jeppesen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorte Sørensen

Det er skægt nok - jeg fik helt andre associationer ved at læse, at Anders Fog Rasmussen tager med til danseturneringerne og holder styr på, hvornår Anne-Mette skal på gulvet.

Jeg synes faktisk, at det er ret godt gået af ægteparret.

jørgen djørup

Er redaktionen på ferie mens en vikar fra Billed-Bladet passer biksen

Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Hans Houmøller og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der er fut i fejemøget når Sofie smider tøjet

Man skal sgudda da blive lidt sær af at køre parløb med sådan en træmand i så mange år, som fru Rasmussen har kørt parløb med Rasmussen ...;o)

Grethe Preisler

@Torben Lindegaard

Det må hun vel være, siden hun ikke kan slå en prut, uden at The gentlemen of the Danish press m/k refererer og fotodokumenterer det. For mig at se er fru Rasmussen en ganske almindelig kone som dem, der gik tretten på dusinet af for fyrre år siden i Venstres Ungdom, der hun kommer fra på egnen omkring Viborg ... ;o)

Grethe Preisler

@Torben Lindegaard

Ikke mere 'sær' end en gråspurv eller agerhøne i en voliere fuld af guldfasaner og andre eksotiske skabninger med vinger og fjer.

For dårligt Information, denne petitesse artikel hører for det første ikke til i Information, som en virkelig begivenhed, når det er en sølle pseudobegivenhed.

Den slags småbegivenheder bør også forsvinde fra bladets spalter efter 2 - 3 dage, og ikke vare i ugevis, - som tilfældet er.