Læsetid: 4 min.

Billedpoeten Andrej Tarkovskij var ikke interesseret i traditionelle filmfortællinger

I sine film manipulerede Tarkovskij med tid og rum og fortalte spirituelle, eksistentialistiske og metafysisk ladede historier
I sine film manipulerede Tarkovskij med tid og rum og fortalte spirituelle, eksistentialistiske og metafysisk ladede historier

Sofie Holm Larsen

3. april 2018

»For mig er han Gud,« sagde Lars von Trier engang i et interview om Andrej Tarkovskij. Der er da heller ingen tvivl om, at Trier er en af de nulevende instruktører, som er allermest inspireret af russeren i stort set alle sine film, fra Forbrydelsens element og Europa til Melancholia, Antichrist og Nymphomaniac.

Det handler både om, hvordan Tarkovskij legede med elementer som vand, ild, jord og luft og symboler som kirkeklokker, dyr og spejle, når han fortalte sine spirituelle, eksistentialistiske og metafysisk ladede historier. Og når han malede med lys, skygger og farver og benyttede sig af langsomme kamerabevægelser, lange, uklippede takes og utraditionelle fortællestrukturer til at manipulere med publikums opfattelse af tid og rum.

Denne artikel fra Det skønne Rusland findes også som podcast. Du kan lytte her.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu