Læsetid: 3 min.

Bulgakovs sørgmuntre ’Mesteren og Margarita’ er et stjerneeksempel på en moderne roman

Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur
Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur

Sofie Holm Larsen/iBureauet

6. april 2018

Kan det tænkes, at der, i hvert fald inden for litteraturen, findes noget (ideologisk set) så uhåndterbart som en særlig russisk sorg?

Og kan det tænkes, at det er denne grundstemning – skiftevis kombineret med dyb melankoli og sørgmunter desperation – der på tværs af perioder og ismer får én til at fornemme et åndeligt slægtskab mellem især Pusjkin, Gogol, Dostojevskij, Tjekhov, Bulgakov – og Anna Akhmatova?

Sikkert er det i hvert fald, at de yngre blandt disse seks giganter forholder sig til de ældre. Gogol blev efter sigende rystet ved nyheden om idolet Pusjkins tidlige død i 1837, og groteskrealisten Bulgakov tog i sit hovedværk direkte afsæt i strofer af samme. Mesteren og Margarita gentager ved sin konfrontation af Jesus og Pilatus samme mønster, som man kender fra Dostojevskijs grumme beretning om storinkvisitoren fra Brødrene Karamazov, og for resten var Bulgakov en stor beundrer af både Gogol og Chaplin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu