Det Svenske Akademi består af 18 fornemme, polstrede stole i rokokostil, og på de stole sidder de ypperste repræsentanter for svensk litteratur og sprogforskning. Den svenske digter Katarina Frostenson, der forrige år modtog Nordisk Råds Litteraturpris, indtager således stol nummer 18. Selv er hun tavs som graven, men ikke desto mindre har hun en hovedrolle i det drama, der i disse dage udspiller sig omkring Det Svenske Akademi, og som truer med at splitte det i stumper og stykker. Eller med en måske mere passende metafor, få det svenske babelstårn til at kollapse.
Frostenson er gift med den mand, som svenske medier konsekvent omtaler som »kulturprofilen«. Det er ham – eller snarere hans eskapader gennem en årrække – der er den egentlige ansats til dramaet, der lige nu udspiller sig for fuldt blus. Frostenson og »kulturprofilen« ejer i fællesskab kunstklubben Forum i det centrale Stockholm; manden fungerer som den daglige leder. I slutningen af sidste år bragte Dagens Nyheter en række afsløringer af manden, der er anklaget af 18 kvinder for krænkelser og overgreb foruden en mistanke om, at Frostenson skulle have delt fortrolige oplysninger fra akademimøderne med sin mand, som efterfølgende brugte dem i egen interesse, herunder især årets modtager af Nobelprisen i litteratur forud for offentliggørelsen af navnet.
Lad os kalde det prologen til dramaet. De øvrige medlemmer af Akademiet indtager herefter på skift andre centrale roller i dramaet, der har udspillet sig i løbet af denne uge.
Lad os begynde med litteraturforsker og forfatter Sara Danius, der sidder på stol nummer 7. Hun er permanent sekretær og dermed ifølge de strenge vedtægter for Akademiet den eneste person med taleret i forhold til offentligheden, mens de øvrige medlemmer er underlagt tavshedspligt om alt, hvad der foregår i Akademiet. Det er også den permanente sekretær, der hvert år i oktober bekendtgør årets modtager af Nobelprisen i litteratur.
En uafhængig advokatundersøgelse af »kulturprofilen«
Efter afsløringerne af »kulturprofilen« bestilte Sara Danius en uafhængig advokatundersøgelse af mandens aktiviteter, ikke mindst forbindelserne til Akademiet og de eventuelle lækager fra medlemmet i stol nummer 18. Onsdag aften stod det ydermere klart, at Sara Danius holdt advokatundersøgelsen hemmelig for de andre medlemmer. Undersøgelsen blev i første omgang kun forelagt medlemmerne af Akademiet, der så forrige torsdag stemte om, hvorvidt Frostenson skulle ekskluderes af Akademiet.
Siden har Dagens Nyheter fået indsigt i undersøgelsen og har efterfølgende kunnet dokumentere, at »kulturprofilen« i syv tilfælde forud for offentliggørelsen af årets Nobelpris kendte til og ulovligt afslørede navnet i forvejen, at han og Frostenson i flere år på ulovlig vis har disponeret over Det Svenske Akademis lejlighed i Paris, hvor manden tilmed har sat sit navn på døren, at han systematisk har aflønnet ni medarbejdere i Forum i sorte penge, givet forkerte oplysninger til det svenske kulturråd, og at parret i perioden 2009 til 2016 har stukket 500.000 svenske kroner i egen lomme. Sammenlagt førte det til, at advokatkontoret Hammarskiöld & Co anbefalede en politianmeldelse af manden og virksomheden.
Af de 16 tilstedeværende medlemmer stemte 8 imod eksklusion af Frostenson, og da eksklusion kræver totredjedeles flertal, blev forslaget ikke vedtaget.
Det skulle efterfølgende blive en dramatisk fredag. Den første, der gik i protest mod afstemningen, var forfatteren Klas Östergren på stol nummer 11, han gik med ordene fra Leonard Cohens afskedssalut i 2016: »I’m leaving the table, I’m out of the game«. Han blev efterfulgt af forfatteren Kjell Espmark på stol nummer 16 og nogle timer senere denne lange fredag historiker og forfatter Peter Englund på stol nummer 10. Alle tre lod forstå, at de ikke kunne fortsætte i Akademiet efter afsløringerne og efter at have tabt afstemningen.
Akademiets beskytter
Ifølge den klassiske model for et dramas opbygning er vi nu gået ind i den fase, hvor konflikten bygges op. Kommentatorer frygter for en dyb splid i Akademiet, der vil kaste det ud i en langvarig krise. Mange sammenligner krisen med splittelsen i forbindelse med Salman Rushdie-affæren i 1992, hvor flere medlemmer, heriblandt Kerstin Ekman, forlod Akademiet i protest mod den manglende støtte til den dødstruede forfatter.
Det er her nødvendigt at minde om, at Det Svenske Akademi ikke bare hvert år uddeler den største litteraturpris i verden, men at det også uddeler en lang række andre priser og stipendier, holder hånden under svensk kultur og sprog og vedligeholder det omfattende nobelbibliotek med den vigtigste skønlitteratur fra alle verdens lande. Dertil er Akademiet et af Sveriges vigtigste brands rundt omkring i verden. Det blev indstiftet i 1786 af den daværende konge, Gustav III, og den dag i dag er kongen Akademiets beskytter.
Det er også nødvendigt at minde om, at man faktisk slet ikke kan forlade Akademiet. At blive udpeget som medlem er noget, man er for livstid, så hvis man bliver væk fra møderne og ikke længere ønsker at være medlem af klubben, står ens stol tom, indtil man er død. Først herefter kan et nyt medlem udpeges. To stole stod allerede tomme, nemlig stol nummer 1, der tilhører forfatteren Lotta Lotass, og stol nummer 15, som tilhører Kerstin Ekman. Med de tre nye udtrædelser er Akademiet kun to medlemmer fra slet ikke at være beslutningsdygtig, som det hedder i vedtægterne. Og flere vakler, eksempelvis har forfatteren Sara Stridsberg på stol nummer 13 sagt, at hun kraftigt overvejer, hvad hun gør, ligesom Sara Danius er usikker på, hvor længe hun bliver.
En god ven af »kulturprofilen«
Og konflikten eskalerede. Man kan sammenligne med en sæbeopera, hvor hovedpersonerne uhæmmet kaster beskyldninger mod hinanden og i det hele taget har mistet enhver værdighed. For at gøre splittelsen værre gik de otte medlemmer, der stemte mod eksklusion af Frostenson, mandag ud i en fælles udtalelse i Svenska Dagbladet, hvor de dels forsøgte at relativere det, som advokatundersøgelsen afslørede, dels argumenterede for, at eksklusion af et medlem var så uhørt et skridt i Akademiets historie, og at den konkrete sag slet ikke kunne bære det.
Omtrent samtidig mødtes Sara Danius med den svenske konge for at orientere ham om splittelsen og sondere mulige løsninger. Tirsdag blev alt forværret, da et af de otte medlemmer, der stemte imod eksklusion – og som selv tidligere var den permanente sekretær – Horace Engdahl, der bestrider stol nummer 17, i Expressen leverede et decideret karaktermord på Sara Danius, som han kaldte for den »værste permanente sekretær siden 1786« (det år, hvor Akademiet blev grundlagt).
Engdahl skrev i samme indlæg, at Akademiet befinder sig i en dyb krise, den værste nogensinde, større end striden om støtte til Salman Rushdie, hvor, som han formulerede det, »en anden generations medlemmer opgav Akademiets arbejdsfællesskab og kastede sig i armene på medierne«, og »hvor de udleverede hemmeligheder for selv at kunne føle sig moralsk overlegne«.
Det bemærkes stilfærdigt herfra, at Horace Engdahl med sit indlæg selv kastede sig i armene på medierne. Og herfra kommer han til at spille en ny hovedrolle som plotskaber og rænkemager. Han er rasende over, at Sara Danius bestilte advokatundersøgelsen, uden at medlemmerne vidste besked, og at hun stiller sig over den svenske lagstiftelse. Og det hører med til historien, at Horace Engdahl er en god ven af »kulturprofilen«, som han i et interview har fremhævet for sin forbilledlige livsstil.
Det er her, dramaet når sin kulmination, og herfra det bliver svært at se en udvej. Flere undrede sig over, at Frostenson tilsyneladende hellere vil lade Akademiet falde sammen end selv at forlade den varme stol. Forfatteren Jan Guillou udtalte til Aftonbladet, at hvis ikke Frostenson frivilligt træder tilbage, så går Akademiet under. På den anden side var der også flere kommentatorer, blandt andre forfatteren Stina Otterberg, der – ja, man tror, det er løgn – danner par med Horace Engdahl, og som med det tragiske selvmord af den tidligere teaterchef Benny Fredriksson in mente, så Frostenson som et muligt nyt hetzoffer.
Akademiets fremtid
Onsdag var der ekstraordinært møde i den overordnede myndighed, Nobelstiftelsen, der efterfølgende i en pressemeddelelse lod forstå, »at de følger udviklingen i Det Svenske Akademi med stor uro«. De udtalte sig kritisk om oplysningerne om brud mod Nobelprisens regler og mente tillige, at krisen havde skadet Nobelprisens anseelse.
Allerede tirsdag havde der været rygter om, at de otte, der stemte imod eksklusion af Frostenson, skulle mødes om aftenen for at diskutere et mistillidsvotum mod stol nummer 7, altså mod Sara Danius. Det møde finder i stedet sted torsdag kl. 17 og altså efter bogtillæggets deadline.
Men lad mig vove at skrive næste akt af dramaet, for det forudsigelige resultat af mødet er, at Sara Danius får et mistillidsvotum, hvis hun da ikke selv forinden har trukket sig fra posten. Tre af hendes tro væbnere er jo allerede gået og kan dermed ikke her bakke hende op. En mulig ny permanent sekretær vil være litteraturforskeren Anders Olsson på stol nummer 4, en god ven til Horace Engdahl. Han har allerede også haft møde med kongen, der har vist sig villig til at kigge på Akademiets vedtægter for at undgå den fuldstændige nedsmeltning.
Hvordan slutningen på dramaet kan skrives, er for tidligt at sige. Men det er forventeligt, at også forfatteren Sara Stridsberg vil forlade sin stol nummer 13. Tilbage sidder godt ti personer og nye daglige beskyldninger, som de svenske medier med SVT i spidsen nu graver frem, om personlige tjenester og grov inhabilitet i sager om millionstøtte til projekter blandt de tilbageværende.
Det pudsige er, at det i sidste ende er kongen, der skal redde det hele. Hvornår har den svenske konge sidst haft nogen reel betydning? Hvis han kan ændre vedtægterne for Akademiet, så de mange tomme stole kan besættes med nye medlemmer, er der selvfølgelig en fremtid, men der er åbenlyst stadig et godt stykke vej til at få genopbygget den tillid og troværdighed, som er blevet kastet bort i den forgangne uges hæmningsløse ballade.
Efter deadline har både Sara Danius og Katarina Frostenson forladt forsamlingen.
