Læsetid: 4 min.

En gådefuld outsiders mærke på russisk videnskab: Grigorij Perelman

Ruslands p.t. bedste bud på en verdens­klasseforsker skal findes blandt excentriske enspændere i en gren af videnskaben, der dybest set kun behøver blyant og papir som hjælpemidler
Perelmans matematiske evner blev opdaget, da han var omkring ti år. Han blev sat i en specialskole, der lagde særlig vægt på matematik og fysik, hvor han udemærkede sig i alt, bortset fra legemsøvelser.

Perelmans matematiske evner blev opdaget, da han var omkring ti år. Han blev sat i en specialskole, der lagde særlig vægt på matematik og fysik, hvor han udemærkede sig i alt, bortset fra legemsøvelser.

Ritzau Scanpix

13. april 2018

I slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003 uploadede en 36-årig russisk matematiker, Grigorij (Grisha) Perelman (f. 1966), tre artikler til preprintserveren arXiv, hvor fortryk af videnskabelige artikler offentliggøres. Artiklerne skitserede en løsning på en et hundrede år gammel matematisk gåde fremsat af den franske matematiker Henri Poincaré.

Poincaréformodningen er et udsagn om topologi, der venter på et bevis: Hvis man forestiller sig en samling af forskellige modellervoksfigurer, vil nogle af dem, for eksempel dem, der er formet som terninger og cigarer, let kunne omformes til en kugle udelukkende ved at trykke på enderne eller kanterne. Andre af form som for eksempel kaffekopper med hank eller fingerringe, kan derimod ikke gives kugleform uden at fjerne hullet først.

Kuglen, terningen, cigaren, kaffekoppen og fingerringen er todimensionale overflader i et tredimensionalt rum. Poincaré antog i 1904, at en tilsvarende klassificering gør sig gældende for tredimensionale overflader i et firedimensionalt rum. Men det formelle bevis for det har ladet vente på sig. Beviset er mere end en intellektuel leg. Det firedimensionale rum spiller en væsentlig rolle i Einsteins relativitetsteori og dermed i forståelsen af universets form og indretning.

Million dollars i findeløn

Gennem de næste tre år gennemtyggede matematikere over hele verden Perelmans bevis. Da tilpas mange af de førende matematikere var overbevist om rigtigheden af artiklerne, blev Perelman både tilbudt matematikkens svar på en nobelpris, Fieldsmedaljen, og en million dollar i findeløn. Perelman afslog begge dele og nægtede at udtale sig offentligt om sagen.

Perelmans matematiske evner blev opdaget, da han var omkring ti år. Han blev sat i en specialskole, der lagde særlig vægt på matematik og fysik, hvor han udemærkede sig i alt bortset fra legemsøvelser. Han fortsatte på universitetet i Leningrad, hvor han fik sin ph.d.-grad i 1990. I årene efter havde han forskellige kortere ansættelser ved amerikanske universiteter, men afviste et permanent job ved Princeton eller Stanford til fordel for en mere beskeden forskerstilling ved Steklov Instituttet i fødebyen Sankt Petersborg. Efter Poincaré-beviset har han tilsyneladende helt forladt matematikken og bor sammen med sin mor i Sankt Petersborg og lever angiveligt af hendes pension.

Det er ikke helt overraskende, at Ruslands bud på en verdens­klasseforsker inden for de seneste 15 år skal findes blandt excentriske enspændere i den gren af videnskaben, der dybest set kun behøver blyant og papir som hjælpemidler.

Grigorij Jakovlevitj Perelman

  • Født 13. juni 1966 i Leningrad (nu Sankt Petersborg)
  • Uddannet ved Leningrads Statsuniversitet afsluttende med en ph.d.-grad i 1990.
  • I 1991-1994 arbejdede han i kortere perioder ved forskellige amerikanske universiteter i blandt andet New York og Californien, men afslog mere permanente stillinger ved topuniversiteterne Princeton og Stanford.
  • I 1995 returnerede han til Steklov Instituttet i Sankt Petersborg.
  • Perelman offentliggjorde i 2002-3 sit bevis for Pointcaré­formodningen. For dette tildeltes han i 2006 både Fieldsmedaljen og Milleniumprisen på én mio. dollar. Han afviste at modtage begge.
  • I 2005 forlod han sit job på Steklov Instituttet. Kun få ved, hvad han beskæftiger sig med nu.

De russiske forskermiljøer har siden Sovjetunionens sammenbrud befundet sig i mere eller mindre permanent krise præget af hjerneflugt, økonomisk smalkost og jævnlig mistænkeliggørelse.

Professor ved Landau Instituttet i Moskva Mikhail Feigel’man har i interview i tidsskriftet Nature sagt det uden omsvøb: »Der er fem store problemer for grundforskningen i Rusland«.

For det første er den officielle løn for et fuldt professorat ved et akademisk forskningsinstitut i Moskva er kun omkring en tredjedel af gennemsnitsindkomsten i byen. Midler til moderne forskningsudstyr tildeles »store kanoner«, der ikke selv bedriver forskning. Det russiske videnskabsakademi har ikke evnet at iværksætte reformer af sin egen organisation. De embedsmænd, der er ansvarlige for rekonstruktionen af den videnskabelige infrastruktur, er ifølge Feigel’man ofte inkompetente. Og for det femte har den føderale hemmelige tjeneste helt uden grund anklaget talrige russiske forskere for spionage.

En gåde svøbt i et mysterium

Feigel’mans udtalelser er ti år gamle nu, men meget lidt har ændret sig. Kun én af de cirka 40 russiske videnskabsfolk, som er med på 2017-listen over mest citerede forskere i verden, arbejder i Rusland.

Præsident Putins forsøg på at genstarte russisk forskning og innovation med prestigeprojekter og nye forskningsbyer er ifølge flere kilder foreløbigt oftest endt med, at pengene er havnet i de forkerte lommer, eller at bestræbelserne er sandet til i bureaukrati.

Perelman er en outsider på mere end en måde. Hans afvisning af akademiske hædersbevisninger og kontant belønning peger tilbage på russiske excentrikeres dyrkelse af det simple, fordringsløse liv fjernt fra Vestens dekadence. Men Perelman er også moderne, når han ikke underkaster sit arbejde den formelle fagfællevurdering, som finder sted, når man indsender sine artikler til et anerkendt tidsskrift. Han lagde sit bevis åbent ud på internettet, så alle fagfolk kunne vurdere det.

Vi kan kun gisne om Perelmans bevæggrunde til at træffe sine valg. Han forbliver ligesom Rusland med Winston Churchills ord om Sovjetunionen: »En gåde svøbt i et mysterium inde i en enigma.«

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu