Læsetid: 7 min.

Golden Globe-vinderen Fatih Akin: »Helt normale mennesker hævner sig«

Den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin, der vandt Golden Globe-prisen for næsen af ’The Square’, bearbejder sine egne oplevelser af racisme og kondenserer den dybtliggende menneskelige trang til hævn i filmen ’Ud af intet’ om den nynazistiske terrorgruppe NSU
»Jeg må indrømme, at jeg tit keder mig, når jeg ser spillefilm. Og det ville jeg for alt i verden undgå. Jeg ville ikke lave en moralsk pegefinger af en film, og jeg ville heller ikke indtage en offerrolle. Jeg ville tematisere emnet på en reflekteret måde og samtidig lave en underholdende film,« siger Fatih Akin.

»Jeg må indrømme, at jeg tit keder mig, når jeg ser spillefilm. Og det ville jeg for alt i verden undgå. Jeg ville ikke lave en moralsk pegefinger af en film, og jeg ville heller ikke indtage en offerrolle. Jeg ville tematisere emnet på en reflekteret måde og samtidig lave en underholdende film,« siger Fatih Akin.

Ritzau Scanpix

12. april 2018

’Dönermordene’. Eller på mere mundret nydansk: ’Kebabmordene’.

Man skal ikke smage længe på ordet, før dommen spyttes ud: Det handler om tyrkiske migranter, om mafiøse forbindelser og om interne bandeoprør i kriminelle indvandrermiljøer. Dermed passede betegnelsen ’Dönermordene’ også fint til den serie af uopklarede mord og bombeattentater, der prægede Tyskland i årene 2000 til 2007, hvor de ti dødsofre – ud over en tysk politikvinde – var nytyskere med tyrkiske rødder.

Lige indtil den mest skandaløse afsløring i nyere tysk kriminalhistorie i 2011 viste, at der var tale om politisk motiverede seriemord begået af den nynazistiske terrorgruppe Nationalsocialistisk Undergrund (NSU). To af gerningsmændene begik selvmord ved anholdelsen efter et bankrøveri, mens den tredje, Beate Zschäpe, stadig står tavs i centrum af den uhyre komplicerede retssag.

I månedsvis efter afsløringen bedrev tysk politi damage control på højtryk. Men både politi og efterretningstjeneste har haft svært ved at slippe af med den modbydelige mistanke om, at de selv var for racistiske til at se de rette sammenhænge – at de i et årti havde været blinde på højre øje.

Blind på højre øje

Allerede her protesterer den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin, der efter succeser som Mod Muren, På himlens kant og Tschick har kastet sig over NSU-skandalen i sin nye film Ud af intet.

»Det er ikke bare det tyske politi, der har været blinde på det højre øje i NSU-affæren. Det er også pressen, justitsapparatet og offentligheden. Det er hele samfundet,« siger 44-årige Fatih Akin, der er vokset op som barn af tyrkiske indvandrere i sin »hjemstavn Hamborg«, som han kalder byen, der ofte er omdrejningspunktet for hans film.

»Jeg har som dreng selv oplevet, at man ikke er velkommen på grund af den etniske baggrund, man nu engang har. Det er en chokerende og traumatiserende oplevelse. Den racisme og den uret, som jeg oplevede i NSU-affæren, har jeg med min tyrkiske baggrund helt klart også taget personligt. Så filmen er også en bearbejdelse af den følelse.«

Al den tid Fatih Akin har lavet film, har han drømt om at lave en film om racisme i Tyskland – især i sin mest ekstreme form i nynazismen. Med NSU kom forlægget nærmest dumpende af sig selv.

»NSU er en filmmoden thriller i sig selv, fordi bevisbyrden så ofte blev drejet mod ofrene. Ene og alene på grund af deres etniske oprindelse blev ofrene og de pårørende mistænkt for kriminelle forbindelser som f.eks. narkohandel. Imens løb politiets opklaringsarbejde ud i sandet i indvandrermiljøerne – i ofrenes miljøer. Det skriger til himlen,« fortæller han.

Smerten ved at miste

Ud af intet begynder med og slutter med en eksplosion. Den første kommer bogstaveligt talt ud af intet. På vej på hyggetur med en veninde tager hovedpersonen Katja afsked med sin femårige søn Rocco og sin tysk-kurdiske mand Nuri i hans kontor. Da hun kommer tilbage, er der bag politiafspærringerne kun en ruin tilbage efter et sømbombeangreb, der stærkt minder om NSU’s angreb i en multikulturel handelsgade i Köln i 2004.

Nuri og Rocco er bogstavelig talt sprængt i stumper og stykker. Herfra står Katjas ubærlige smerte i centrum – og siden hen hendes hævn, der manifesterer sig i filmens anden eksplosion.

»Jeg har selv børn og kan kun alt for levende forestille mig smerten ved at miste dem,« siger Fatih Akin om Katja, der spilles af Diana Krüger, som i Cannes vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

I forarbejdet til filmen så Akin alle film med hende, han gav hende stor medbestemmelse i optagelserne, og i arbejdet med at få hendes figur til at fungere optimalt lod han sig blandt andet inspirere af den franske filminstruktør Robert Bresson, der fokuserede på en figur og viste hele film fra ét perspektiv, fortæller Fatih Akin.

»Sammen med et stramt, reduceret indhold kan det fortællemæssigt gøre film meget skarpe,« siger han og holder en mindre forelæsning om sin kærlighed til Martin Scorseses film.

»Ud af intet har også klare paralleller til Scorseses Taxi Driver: Hævn, selvjustits og menneskelig selvdestruktion i ensomhed.«

Hævn som renselse

I Ud af intet vokser Katjas hævn og selvjustits ud af, at justitsapparatet – i modsætning til virkelighedens NSU-proces – ender med at svigte og sætte de to gerningsmænd på fri fod.

»Hævn og retfærdighed er nogle af antropologiens mest grundlæggende emner. Hævn og selvjustits udløser en form for renselse for læseren eller filmtilskueren,« siger Akin.

»I udviklingen af vores retssystem er straffen blevet en slags sublimering. Det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved, men filmen handler om de følelser, der ikke er plads til i retssystemet. Og den stiller spørgsmålstegn ved, hvad der sker i et menneske, når retssystemet ikke lever op til menneskets individuelle krav om retfærdighed og forløsning i straf,« siger Fatih Akin.

Med en fremragende Diane Kruger i front får Fatih Akins Golden Globe-vindende ’Ud af intet’ skabt en næsten ubærligt hjerteskærende fortælling om forløbet efter en terrorbombe i Hamborg – og om den farlige hævntørst, når ulykkelige mennesker ikke har noget at miste
Læs også

På sine turneer rundt i verden med filmen har han derfor også mødt mange mennesker, der hævder, at de kunne finde på at hævne sig på samme måde.

»Om de i praksis ville gøre det, ved jeg ikke. Jeg håber det ikke. Men de har en trang til det, som får forløsning i filmen,« siger Fatih Akin.

»Jeg har researchet meget på hævnmotiver og hævnakter. De findes ikke kun i Det Gamle Testamente og i Hollywood-film, skal jeg hilse og sige. Og det er ikke kun psykisk ustabile mennesker eller misbrugere, men også helt normale mennesker, der hævner sig. Derfor svarer Katja også til min research. Hun er som taget ud af midten af det tyske samfund.«

Blond hævn

Netop på det punkt har flere tyske kritikere været hårde ved Fatih Akins film, som ellers løb med en Golden Globe for næsen af Ruben Östlunds The Square. For det første forholder Fatih Akin sig meget frit til NSU-forlægget og ender i mange kritikeres øjne derfor med at sætte sig mellem to stole – mellem et personligt drama og en politisk kommentar om NSU. For det andet har Katja ikke indvandrerbaggrund som NSU-ofrene.

»Jamen, det er en del af min pointe,« indvender Fatih Akin.

»Katja er arier, for nu at blive i det sprog. Hun kommer fra samme område og er cirka lige så gammel som gerningsmændene. Men hendes liv har udviklet sig anderledes – især har hun forelsket sig i en mand, der ikke svarer til deres præferencer. Det var et helt bevidst valg, fordi det gør hendes hævn mere universel. En blond kvinde, der hævner sig på nynazister. Det er mere effektfuldt, end hvis hævnen bliver tolket som noget kulturelt betinget.«

Selv om Fatih Akin som inspiration har overværet flere NSU-retssager med højreekstremisten Beate Zschäpe, var det samtidig et bevidst valg ikke at lave en politisk film om NSU. Både før, under og efter arbejdet med filmen har han også bevidst undgået at tale med pårørende om filmen, fortæller han.

»Jeg ville ikke gøre filmen til ofrenes stemme, til en retfærdighedens stemme. Ofrene ville nok heller ikke have været indforståede med filmen og ville nærmere se den som hensynsløs. Hvis jeg havde gjort alt muligt for at tage hensyn til ofrene, så ville det formentlig være blevet en film fuld af kompromiser. En film, som havde kedet mig,« siger Akin.

»Jeg ville i stedet sørge for, at beslutningerne, der blev taget i tilblivelsesprocessen, var rigtige for filmen.«

Universelle behov

Med et dusin film på samvittigheden deler Fatih Akin gerne selv sine værker op i ’instruktørfilm’ og ’personlige film’. Filmatiseringen af ungdomsromanen Tschick eller komedien Soul Kitchen nævner han som eksempler på den første kategori, mens f.eks. de tysk-tyrkiske identitetsdramaer Mod Muren og På himlens kant er mere personlige film. Ud af intet er derimod en blanding af begge dele.

»Det er en personlig bearbejdning af racismetemaet, men det er også et forsøg på med solidt filmisk håndværk at skabe en god thriller,« siger han og bryder ud i et upassende fnis.

»Jeg må indrømme, at jeg tit keder mig, når jeg ser spillefilm. Og det ville jeg for alt i verden undgå. Jeg ville ikke lave en moralsk pegefinger af en film, og jeg ville heller ikke indtage en offerrolle. Jeg ville tematisere emnet på en reflekteret måde og samtidig lave en underholdende film.«

At det er lykkedes, vidner priserne om ved Golden Globe og i Cannes, men også f.eks. ved den tyske Bambi-filmpris og ved de amerikanske Critics’ Choice Awards og Satellite Awards. Den varme modtagelse af filmen, som Akin har oplevet i bl.a. USA, Japan, Italien, Spanien og Tyrkiet bekræfter i instruktørens øjne, at han med emnerne fremmedhad og hævn har ramt nogle universelle temaer.

»Det var virkelig trøstende, at filmen har fundet et så stort publikum. Jeg er åbenlyst ikke den eneste, der har behov for at gøre op med racisme og udgrænsning. Her gik jeg og troede, at jeg var ved at lave en lille, personlig film, og så oplevede den global resonans,« siger han med mærkbar glæde i stemmen.

»Dermed fik filmen også en større terapeutisk rolle for mig, end jeg havde håbet på.«

Fatih Akin: ’Ud af intet’. I danske biografer 12. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Lars Bo Jensen
Olaf Tehrani og Lars Bo Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer