Læsetid: 4 min.

Kære DR, det er ikke elitært at fortælle folk noget, de ikke vidste i forvejen

Public service-stationerne er så bange for at tale hen over hovedet på deres publikum i kulturdækningen, at de i stedet taler deres eget stofområde ned
Det er hverken viden, indsigt eller overdreven interesse, der har fået DR 1 til at hyre Mick Øgendahl som vært på et nyt litteraturprogram, men et ønske om at give ikkelæserne en vært, de kan spejle sig i.

Det er hverken viden, indsigt eller overdreven interesse, der har fået DR 1 til at hyre Mick Øgendahl som vært på et nyt litteraturprogram, men et ønske om at give ikkelæserne en vært, de kan spejle sig i.

Louise Koustrup

6. april 2018

Hvis Mick Øgendahl som vært på DR 1’s nye litteraturprogram Øgendahl og de store forfattere kan vække en interesse for litteratur hos nogle af de seere, der ellers ikke læser bøger, er det glimrende.

I præsentationen af programmet, der har premiere den 9. maj, fortæller Mick Øgendahl, at han ikke får læst så meget. Det bliver mest til at lade sig opsluge af den ene eller den anden skærm, men han vil gerne være med til at slå et slag for det at fordybe sig og bruge sin fantasi; om det så er ved at tegne, bygge med klodser eller læse bøger.

Det er altså hverken viden, indsigt eller overdreven interesse, der har fået DR 1 til at hyre Mick Øgendahl, men et ønske om at give ikkelæserne en vært, de kan spejle sig i. Og det er helt fint. Øgendahl og de store forfattere er ikke et samtaleprogram om tekstanalyse og æstetiske paradigmeskift, hvor værten skal holde tungen lige i munden og være skarp på de relevante begrebsdefinitioner.

Det er et delvist dramatiseret program, hvor Mick Øgendahl skal møde seks af de mest kendte danske forfattere, fra H.C. Andersen til Dan Turell, i form af skuespillere for at finde ud af, hvem de »egentlig var, og hvorfor netop de blev berømte«, som det hedder i pressemeddelelsen.

Målet er at præsentere den danske litteratur på en lettilgængelig og underholdende måde for dem, der ikke har for vane at opsøge den selv. Her kan det vise sig meningsfuldt at placere et velkendt og afvæbnende ansigt ude i et for nogle fremmed territorium.

Det er ikke et problem, at der laves et enkelt litteraturprogram for og af ikkelæsere uden noget videre kendskab. Men det er et problem, at public service-stationerne er så bange for at være elitære, at det virker helt utænkeligt at lave litteraturprogrammer for litteraturinteresserede af folk, der ved en masse og ikke er bange for at dele ud af deres viden, sådan som Maria Månsson og hendes gæster f.eks. dækker filmstoffet i Filmselskabet på DR 3.

Flemming Møldrup er en stilfærdig og ukrukket vært i DR K’s nye program om litteratur.
Læs også

I dagene omkring den 1. april sendte P1 et kulturprogram i fire afsnit, hvis titel, Overvurderet, opsummerer det trættende ved public service-stationernes kulturdækning. Her havde Thomas Skov inviteret en filminstruktør, en klassisk musiker, en forfatter og en billedkunstner i studiet for at fortælle, hvilken kanoniseret kunstner inden for deres eget felt de synes er overvurderet. På den måde kunne de berolige ham og seerne med, at der alligevel ikke er så meget at komme efter hos kulturhistoriens store genier. 

Thomas Skov fik dog lov at arbejde for sagen, idet de fleste inviterede kunstnere var mere interesserede i at nuancere billederne af Mozart, Tarantino og Picasso end i at afvise deres betydning og talent. 

Overvurderet impuls

Impulsen til at sparke piedestalerne væk under koryfæerne er en kraft, man må regne med i den danske offentlighed, og den er ikke nødvendigvis ond. Den er bare kraftigt overvurderet. Ingen vil være kejseren uden klæder eller hans pinlige applauderende publikum. Rigtig mange vil gerne være det barn, som med sit uhildede blik og sin spontane ærlighed afslører sandheden om skræddernes fupnummer. Derfor er det sikreste udgangspunkt at antage, at det, man ikke umiddelbart forstår, er prætentiøse fupnumre og distanceblænderi.

Thomas Skov forklarer i sin intro, at meningen med Overvurderet er at tage kunstnere »fra den øverste hylde ned og se nærmere på, om de nu også er så urørlige, som de er blevet gjort til. (...) Også selv om det er kontroversielt«.

Spørgsmålet er, hvor kontroversielt det efterhånden er at påstå, kejseren ikke har noget tøj på.

Hvis der er ét sted, hvor den danske offentlighed vitterligt bærer præg af jantelovsmentalitet, er det i kulturdækningen. Folk, som fordyber sig og nørder igennem med noget, der ikke er præferencen hos flertallet, skal aldrig have lov at glemme, hvor ufolkeligt det er, og hvor langt væk fra »danskerne« de befinder sig.

Da Kirsten Thorup sidste år vandt Nordisk Råds Litteraturpris, benyttede Kulturen på News ikke anledningen til at præsentere hendes forfatterskab, men rejste i stedet spørgsmålet, om ikke det var elitært at så mange krimiforfattere var blevet forbigået, når nu de er så populære.

I oplægget til indslaget havde de to værter en indstuderet dialog om, at de aldrig havde hørt om Jon Fosse. Man behøvede ikke en kandidatgrad i noget som helst for at gennemskue, at de jo udmærket kendte til eksistensen af den norske forfatter, eftersom de netop havde valgt at bruge ham som eksempel på en smal og ukendt vinder af prisen. 

Public service-stationerne vil for alt i verden ikke være for elitære. De er jo til for alle. Men i iveren efter at styre uden om det elitære, er stationerne kørt i den modsatte grøft og har fået en træls tendens til at præsentere litteratur som et kosttilskud, der smager virkelig kedeligt, men som man nok bliver glad for i længden, og som skal pakkes ind for at kunne glide ned. 

Det er svært at forestille sig sportsjournalister have lige så travlt med at tale deres stofområde ned og holde igen med deres ekspertviden, som det sker i kulturdækningen. 

Men det er ikke elitært at fortælle folk noget, de ikke vidste i forvejen – det er journalistik.

Mick Øgendahl er ny litteratur-vært hos DR. Det har medført kritik i bl.a. Information
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Tagesen
  • Ulla Søgaard
  • Christian Mondrup
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • Annika Hermansen
  • Torben K L Jensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Malan Helge
  • Tino Rozzo
  • Runa Lystlund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kenneth Jacobsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Morten Østergaard
  • Erik Feenstra
  • Jørn Andersen
David Zennaro, Peter Tagesen, Ulla Søgaard, Christian Mondrup, Flemming Berger, Anne Eriksen, Annika Hermansen, Torben K L Jensen, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Malan Helge, Tino Rozzo, Runa Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kenneth Jacobsen, Maj-Britt Kent Hansen, Morten Østergaard, Erik Feenstra og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Folk, der fremstår i medierne, skal være forelskede i deres område og ikke i sig selv. Måske skal de også være forelskede i deres seere - i en sådan grad, at de ønsker at dele deres egne skatte med dem.
At formidle det bedste i verden, man ved, er generøst, og vi har DR til netop at gøre det, så mange flere kan blive indsigtsfulde og dermed gode borgere og demokrater, der kan deltage i samfundsansvaret. Hvis man kender en lille smule til sprog, ved man, at 'demokrati' betyder folkestyre - ikke styre af folket, men ved folket. Styre ved folket kræver, at dette folk er intellektuelt fit.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, David Zennaro, Karsten Aaen, Bettina Jensen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Henrik Leffers, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Erik Fallesen

Mick Øgendahl som vært i nyt litteraturprogram! Først troede jeg, der var tale om en forsinket aprilsnar, men ved nærmere eftertanke falder det fint i tråd med DR's charmeoffensiv over for de fjendtlige politikere, der vil skære ned og kræver mere public service. DR's strategi er åbenbart den, at der skal løjer og grønlangkål til, for at få tunge emner som litteratur, historie, kunst, m.m. til at glide ned. Folkeoplysning er der bestemt ikke noget i vejen med, men det er som om DR har fostret den vrangforestilling, at alt skal pakkes ind i quizzer, som skal bestyres af karismatiske værter i sjove udklædninger.
Litteraturen har i mange år været DR's smertensbarn. Godt nok har man stadig det fremragende radioprogram "Skønlitteratur på P1" , men man har aldrig været i stand til at finde en formidlingsform, der egner sig til tv-mediet, og det til trods for, at man bare kunne tage en smuttur over sundet, og se på hvordan svensk tv har løst opgaven. De kører nu på 10. år litteraturprogrammet "Babel" med en fast redaktion bestående af litteraturfolk og en vidende, seriøs og charmerende vært. DR har åbenbart en opfattelse af at litteratur pr. definition er noget frygteligt elitært noget, der skal det tygges grundigt igennem og desuden skal formidles af en vært fra reklamebranchen eller fra stand up-miljøet for at seere kan følge med. Der er ikke noget galt i at forsøge at gøre litteraturen mere bredt tilgængelig, men DR glemmer, at der også findes et stort publikum - bare se på de tusindvis af deltagere i folkebibliotekernes læsekredse rundt omkring i landet - som har en levende interesse for litteratur, og som public service forpligtelsen helt overser.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, David Zennaro, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Rune Rasmussen, Ulla Søgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen, Svend Erik Sokkelund, Herdis Weins, Katrine Damm, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Tino Rozzo, Hans Houmøller, Steffen Gliese, Runa Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver ikke SL.
"Folk, der fremstår i medierne skal være forelskede i deres område og ikke i sig selv. " Citat fra Steffen Gliese. Korrekt.

Nu vil jeg fortælle om en lille oplevelse, som en god bekendt havde i trafikken i Bredegade, som akkurat fortæller om "SELVFORELSKELSE".

En af mine venner har et offentligt ombud for det danske samfund. Han cykler, fordi han arbejder inde i byen. Han var tilkaldt på grund af en andens sygdom og skulle afløse. vedkommende promte. Han stopper for rødt lys, men en stor terrænkørende bil kører frem og blokkerer alle på cykelstien. Vedkommende holder ulovligt foran cyklisterne. Det bliver grønt lys og den store dyre bil flytter sig ikke, således kan vedkommende ikke komme videre. Cyklisten, som jeg kender, er et meget høfligt menneske. Han kalder på bilisten og beder han om at køre frem. Da bilisten ikke rokker sig, peger han med hånden mod bilisten og videre ned ad gaden for at vise, at han gerne ville frem, det var vigtig, at han skulle være fremme i tide. Føreren i den store terrænkørende bil åbner sideruden og vedkommende spørger min bekendt cyklisten, "har du et problem". Min bekendt cyklisten måtte komme videre via fortovet, fordi bilisten, den nævnte DR journalistudannede blev ved med at holde uden at lade cyklisterne komme forbi. Efter at min bekendt var cyklet videre, startede den DR kendte sin bil og kørte langsomt langs cykelstien med nedrullet rude og råbte ud ad vinduet, om min bekendt havde et problem og han blev ved, indtil min bekendt stod af og trak cyklen over på den modsatte side.

Moralen fra min side er. Nu når celebriteten holdt ulovligt, var det også nødvendigt at råbe ad vedkommende cyklist, blokkere alle cyklisterne længere end nødvendigt og følge efter vedkommende ned at gaden og råbe ad ham? De kom i hvert fald til at lægge mærke til denne arrogante DR mand.

Dette kunne være en historie om Janteloven, fordi jeg skriver, at det var en stor bil den DR ansatte kørte i. Det skal være ham velundt at køre i en stor bil. Det betyder bare, at DR betaler ham en god løn, eller at han bare kørte i en DR ejet bil. Men hensynsfuld og høflig var han ikke.

Som repræsentant for en offentlig institution burde han måske opføre sig mindre arrogant.

Det handler ikke om Janteloven, men om en ren magtdemonstration fra en fra DR kendt person, mod en cyklist, som skulle skynde sig til en offentlig institution, som ligger på Bredegade. Handlingen tyder på en person, der sætter sig over loven. Magt og indflydelse gør noget ved mennesket. Der skal stærke knogler for at tåle gode dage.

Denne lille fortælling siger noget om magtfuldkommenhed og mediernes magt over mennesket. I dette tilfælde en DR ansat , der er større end loven.

I et nyt program om billedkunst gætter man om et billede er et falsum eller ej. Her går en journalist og en af Danmarks dygtigste kunsthistorikere hånd i hånd og derved i respekt for kunsten. Den ener er en formidler, den anden er formidler og specialist. Her har man balancen i orden og den brede befolkning lærer noget om vores kunstnere. Det samme kunne DR have gjort i artiklen nævnte eksempler. Den selvglade TS kunne måske have haft en vidende musiker med.

DR skal ikke tale ned til befolkningen, men oplyse befolkningen, uden at de regner med, at alle seere er idioter. Det gør ikke noget, at udsendelserne er underholdende, men befri os for uvidende båtnakker.

Det er svært at lave kunst og det er svært at leve af sin kunst, så lad os respektere dem, der prøver, uden at DR skal klovne sig igennem i præsentationen af dem. Desuden er det nu meget godt at have læst de bøger, hørt den musik og set de billeder man vil tale om. Uvidenhed er nogen styrke.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Peter Tagesen, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

En tweet: »Op mod en tredjedel af danskerne er dårlige til [indsæt populær problematik]. For at give dem en vært at spejle sig i, har DR1 - som vært på [relevant programflade] - valgt Mick Øgendahl, som er i samme situation.«

Jan Damskier, Karsten Lundsby, David Zennaro, Peter Tagesen, Rune Rasmussen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Underligt at man ikke udnytter det faktum at der går rigtig mange dygtige litteraturformidlere (fx Bibliotekarer og cand.mag'er i Litteraturvidenskab) rundt med en masse viden som de gerne vil formidle. En hel del af dem er vant til at formidle på et niveau som både kan tilfredsstille den bredde litteraturinteresserede og også feinschmeckere! Giv det dog en chance og lad være med at lefle for den laveste fællesnævner.

Karsten Lundsby, David Zennaro, Runa Lystlund, Rolf Andersen, Rune Rasmussen, Ulla Søgaard, Flemming Berger, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Og seneste nyt: Søren Ryge vil snart blive erstattet af en mand fra Køge, der hedder Kjeld, som engang tog et billede af en vintergæk og lagde det på Instagram, fordi, som han siger, selvom han bor på 3. sal og sjældent er andre steder, så vil han gerne slå et slag for at komme i haven. Nej, pjat, manden fra Køge er selvfølgelig en kendt person, fordi det ændrer jo alt. Hvis du er en af de kendte, så gør du alle spændte! Det er ikke et spørgsmål om, hvor lidt hav der kan være i et fingerbøl, men hvem der holder det. Selvfølgelig. Husk at brande dig selv, så du kan falde let og elegant, og slet ikke mistænkeligt designeragtigt, ind i rollen som dit eget firma, for hvorfor gå op i indhold, når man kan overtrumfe det med form? Og husk at forklæde dit, i virkeligheden anti-intellektuelle krukkeri, med noget smart, for DET er det vigtigste overhovedet nu: at være og lyde og se smart ud og dokumentere det. Hvad skal vi dog med fordybelse, når vi har en selfiestrøm at opdatere?

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, David Zennaro, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Budskabet bør nuanceres mere. DR har ingen problemer med "at tale hen over hovedet på sit publikum" i programmer som Kunstquizzen og Historiequizzen på DR-K. De to programmer og det nævnte Filmselskabet kunne med fordel flyttes til DR 1.

Hvis formålet er præsentation af dansk litteratur, var det desuden bedre at fortælle om nutidig end fortidig dansk litteratur. Det kræver selvfølgelig, at de, der planlægger DRs programmer, har nutidig viden. Et spørgsmål er, om de ignorerer det, der er sket i det danske samfund siden omkring 1990.

Et andet spørgsmål er, om det bidrager til nedskæringer i DR og TV 2, at de er fravalgt af for mange, fordi de mest formidler historisk viden, og primært udkonkurreres af udenlandske medier.

Rune Rasmussen

Det er mit indtryk, at fordybelse er blevet fravalgt i mange tv-programmer til fordel for noget, der skal gå hurtigt. Der er ingen, der rigtigt ved, hvorfor "tv har travlt" på den måde, da de i princippet kunne lave meget længere programmer, for på den måde netop at få fordybelsen med. Fordybelse kræver tid. Det er ret enkelt men åbenbart ret svært at få øje på. Hvorfor have travlt med at bruge den tid, man kan sænke, så der netop er plads til fordybelsen? Det er et spørgsmål, jeg stiller mig selv i mange sammenhænge efterhånden. Jeg længes efter den gode, dybe samtale tit, men den bliver ofte afværget, viftet bort som et irritationsmoment i tilværelsen, selvom den i princippet kunne finde sted alle steder. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor den der, så jeg kan deltage?

Karsten Aaen, David Zennaro, Eva Bertram, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Jeg inspireres og begejstres af engagerede og vidende mennesker, hvis de er gode formidlere, eller hvis udsendelsens rammer skaber god formidling. Når Per Jul Carlsen fortæller om film, Klaus & Nanna fortæller om aktuel litteratur, Hjerne Madsen snakker med hvem han nu har valgt. 'Kendthed' er ikke en kvalifikation. Engagement og de 10.000 timer er.
'Public service' er at finde og dyrke dette talent og bringe det ud til lyttere & seere i de helt rigtige rammer. Lyt til 'Radiofortællinger' som Torben Brandt redigerer.
Fri mig for "nu sidder vi i et radiostudie og skal snakke om noget vi ikke ved noget om."

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Rune Rasmussen, søren andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Jeg har hørt sagt om Leif Panduro, at han var hele Danmarks psykolog. Er den stilling ledig? Jeg spørger blandt andet fordi det virker mærkeligt hvis Danmark *ikke* savner en nationalpsykolog. Ja. Det virker i grunden mærkeligt. Virker det ikke mærkeligt? Jo! I forhold til det at læse skal man ikke undervurdere dette: Folk bliver helt sindssygt rædselsslagne af at læse et eller andet der udtrykker noget de ikke lige selv kunne udtrykke. Især hvis det fremhæver et eller andet i eller ved dem selv som ikke fortjener at blive fremhævet i forhold til deres livssituation og dagsform. For en dagsform har vi alle. Identitet, selvforståelse, selvrespekt. At være i vane med at lade disse ting svinge ligesom en gynge under et træ kræver nærmest hihi en østerbroopvækst. Det er en stor og kompleks sorg for såkaldt almindelige danskere ikke at være gearet og klar til alt muligt æstetisk holdbart materiale.

Sorg er det mest komplekse i livet.

Jeg kender mange forfattere der er kvalificerede ud fra deres talent, tålmodighed og virkelyst til at blive nationalpsykolog. Men jeg kender ikke mange der synes at sorg er det mest komplekse i livet. Så slå dog stillingen op. DR. Anyone?

Rune Rasmussen

@Morten Hjerl-Hansen

Du berører noget, der er interessant med dit indlæg, fordi du kredser om, at folk gerne vil have en autoritet, men det skal være en autoritet uden autoritet. Det er et paradoks. Det er Janteloven, der er på spil igen. Måden Janteloven bruges er forresten også meget kompleks. Sommetider endog meget subtil og ofte, i min erfaring, helt usynlig. Du må nemlig godt tro, at du er noget ifølge mange, men du skal stadig passe ind i bestemte skabeloner, der fortæller dig, hvordan du må tro, at du er noget. Det bekræftes også, når man ser, at dem der har succes, hvad angår mange læsere etc., ofte er nogen, der mest af alt er gode til at brande sig selv. De indprenter sig selv på folks nethinde via gentagelser, en af tryghedens sikreste sutdesigns.

Jeg kommer til at tænke på "Masse og magt" af Elias Canetti, som det i parentes godt nok er længe siden, jeg har læst, men i starten skriver han, at "mennesket vil vide, hvad det bliver berørt af". Det tolker jeg, lige nu i denne sammenhæng, som at ja, mennesker vil ofte gerne berøres, men berøringens karakter skal defineres med det samme, og på den måde får det ukendte ofte ingen reel plads. Det ville være en fordel, hvis guiden/værten etc. ikke, ifølge så mange, skulle ligne den velkendte nabo med cirka samme ordforråd, interesser, fordomme etc. som en selv. At gå imod det ville også ophæve den forstærkning af manglende tillid, der ofte finder sted i stedet for at anspore til at lave programmer, der lige så godt kunne handle om tennis med en vært, der kun går op i at dyrke karse.

Man genskaber tillid ved at vende processen ang. alt ukendt om. Tilliden til nysgerrighed, til fritænkning, til at have et eksperimenterende, vildt sind uden at blive bange for sig selv har trange kår, når der hele tiden pustes til frygten med indførelse af forskellige former for syndebuksretorik.

En form for sorg kan være sorgen over aldrig for alvor at have levet sit liv, og først opdage det, når det er for sent. At opdage at man havde for travlt med at beskytte sig imod alt det ukendte, der er livet selv. Det er ikke nødvendigvis en kompleks form for sorg, men det er da en trist skæbne. Så jeg tror, at nogle former for sorg er komplekse, mens andre ikke er det. Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at sorg er det mest komplekse ellers, men det er måske den følelse, der kan rumme mest ambivalens. De to begreber ligger selvfølgelig også tæt op ad hinanden.

Steffen Gliese

Mig bekendt udpeges studieværter ikke ved folkeafstemning, de vælges ud fra nogle fikse ideer om, hvad 'der virker bedst'. Men det er næppe rigtigt, at vi er så vilde med nogen, vi kan spejle os i - jeg kan i hvert fald godt undvære det, det er sådan en romantisk forestilling, der har vundet indpas, og som for mange har taget til sig. Helt i modstrid med vores hverdagserfaring fra at omgås indbyrdes.

Peter Tagesen

Øgendahl vært for et bogprogram?

Det er eddernamemig åndsvagt. Men ok. Rune Selsing, som er gift med Eva Selsing (I ved, hende filosoffen), har netop anmeldt en bog for iværksættere. Og haglet den ned. Kraftidioten og den nationalkonservative sortseer Rune, som også er filosof, har anmeldt en bog skrevet til iværksættere. Så bliver det ikke mere hjernedødt.

Og den slags trends kan vi takke skvadderhoveder, som Anne Sophia Hermansen og andre tumper. Alle, der selv har haft deres gang på universiteterne og burde have barren sat højere.

Så fik jeg luft for min harme. Og det var på fransk. Jeg undskylder ikke.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Måske har Facebook og Instagram med den evige jagt på likes og se-mig-se-mig-se-mig-tendenser hos nogen haft en afsmittende effekt på den måde, det synes at falde meget naturligt, og hurtigt for nogen, at indtræde i en anmeldende rolle af noget. Jeg undrer mig i hvert fald til stadighed over den manglende kvalitet i anmeldelser på diverse sites på nettet, som er dukket op, hvor mange af disse pludseligt selvbestaltede anmeldere ikke synes at have antydningen af ydmyghed overfor værkerne men i stedet synes at udstråle, at lige præcis deres oplevelse af værket er noget af det vigtigste i verden. Denne splittelse af oplevelsen for sig selv og oplevelsens værdi for andre end en selv synes jeg er et stort problem.

Jeg tror faktisk, at mange savner fordybelsen også ang. anmeldelser, som er en kunstart i sig selv, men det de får, på disse sites, er ofte bare, hvad jeg vil kalde for en ny spiller på banen, der mest af alt endnu engang siger se-mig-se-mig! Der er en manglende erkendelse af egne evner kontra relevans for andre, og ofte er det noget studentikost, der så lader forskellige, af og til fremragende værker, blive udsat for behandlingen, som jeg tror, at de, i smug, synes er en slags modig handling. Hvis vennerne har skrevet en bog, så får den selvfølgelig topkarakter, ligegyldigt hvor sjasket den så er skrevet, fordi, og det er pointen her, de så kan spejle sig i den skrivendes verden. Her gælder det ikke om reelt at udvide horisonten men om at bedømme, i ordets værste, mest reducerende, forstand. Anmelderiet bliver her en form for forsøg på at uddanne sig selv til at blive anmelder, men det sker ved at anmelde forfatteres reelle bøger på nettet. En vis ydmyghed ville få den skrivende til at erkende, at det burde foregå privat.

Mit råd er helt at undgå den slags sites, fordi de er spild af tid og så læse den gode litteratur selv. Man kan selvfølgelig også, som jeg har prøvet enkelte gange, prøve at anmelde anmeldelserne, hvilket kan været ret sjovt et par gange, fordi det synes virkelig at pisse nogen af dem af. Deres anmeldelser synes at være ukrænkelige værker i deres egen verden, hvilket understreger hele min pointe.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

@Rune Rasmussen

Tak for din indsigtsfulde og varme replik. Jeg bruger ikke nettet til debat. Jeg synes det er sådan en dårlig måde at snakke på. Jeg bruger det til at sige, hvad jeg mener. Tillad mig at henvise til hvad jeg mener med at sorgen er det mest komplekse i livet. Dbh.

http://www.othernewspaper.com/da/2018/03/10/sorg-sprog-sgorg/

http://www.othernewspaper.com/da/2018/03/16/men-stille-er-ikke-det-vi-er/

http://www.othernewspaper.com/da/2018/03/23/radiopostkort/

http://www.othernewspaper.com/da/2018/04/01/radiopostkort-vedroerende-ka...

http://www.othernewspaper.com/da/2018/04/05/radiopostkort-og-det-blev-re...

Rune Rasmussen

@Morten Hjerl-Hansen

Selv tak og forståeligt nok. Jeg har ikke selv den slags principper, for når jeg får dem, så overskrider jeg dem. Selv forbud jeg selv laver, kan jeg ikke have, men jeg bruger nu også nettet mindre og mindre til debat.

Steffen Gliese

Og jeg elsker internettet, det har givet mig alt det, jeg manglede i livet - siden jeg 'kom på' i 1996, både fagligt, socialt og samfundsmæssigt.
Nettet - og især Facebook - udvider min berøringsflade, kilderne til inspiration, adgang til viden og svar på alle spørgsmål - og udrydder den ensidige debat, der har plaget os i de trykte medier til alle tider.
Med nettet - og især Facebook - kan man tage til genmæle, øjeblikkeligt, altid, og møde dem, der findes ude i samfundet, måske geografisk langt væk, som man har fælles holdninger og interesser med. Nettet frigør os på den måde: vi er ikke bundet til vores umiddelbare omgangskreds, vi er ikke slaver lokale hierarkier og forestillinger.
Desværre mangler mange at opdage det - og de nye tiltag blandt aviserne gør det ikke lettere. Jeg skal ikke sige noget grimt om nærværende avis i denne sammenhæng, men påpege, at Politiken af alle nu indskrænker både kredsen af debattører og måden, man kan debattere avisens indhold på. Jeg tror, at det kommer til at straffe sig, personligt overvejer jeg hver måned, om indholdet er væsentligt nok for mig, til at jeg vil finde mig i de publicistiske begrænsninger. Debat er ikke en tilskuersport, og i takt med at debatten faktisk intensiveres, og at alt det, der var tabuiseret i årene under Fogh og længere op i tiden, nu åbent kommer for en dag, bliver det kun mere og mere vigtigt at få det udbredt.
Så vi har brug for nogle medier, der ikke finansieres af læserne, men af fondsformuer, der ikke skal hente et afkast på avisdriften i sig selv.
Ligesom Modkraft, der blev sponseret af progressive kræfter i en lang årrække.