Læsetid: 3 min.

Lev Tolstoj er russisk litteraturs store realist

Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro
Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro

Sofie Holm Larsen

6. april 2018

Lev Nikolajevitj Tolstoj var radikal. Aristokrat af fødsel. Ved sin død: anarkist, asket, vegetar og ikke-voldsprædikant. Og forinden selvfølgelig forfatter. Til enkelte teaterstykker og et stort antal moralske, politiske og religiøse samt pædagogiske og kunstkritiske skrifter, mange kortere fortællinger og legendarisk lange romaner.

Tolstoj søgte sandheden. Hans liv og værk former sig i både ord og handling som en stadig mere gennemgribende kritik af den europæisksindede økonomiske og kulturelle overklasse, han selv tilhørte, og af det materielle liv, han selv havde ført. Han fandt forbilledet for den »fuldkommengørelse«, han efterstræbte, i det simple og derfor sandere liv, som den russiske bondebefolkning levede, og drev skole for livegne bønders børn på sit gods.

Fascinationen af de uprivilegerede og udannedes inderlige tro og fornemmelsen af et omvendt proportionalt forhold mellem åndelig og materiel fattigdom findes allerede i den selvbiografiske dannelsesroman i tre dele, Barndom (1852), Opvækst (1854) og Ungdom (1857), som Tolstoj debuterede med efter at have forladt sine jura- og sprogstudier ved universitetet, og sat sig i spillegæld og mens han var soldat i Kaukasus og i Sevastopol under Krimkrigen. Og den er der i et af forfatterskabets sidste værker, historien om den i Tolstojs følelsesfulde fremstilling ædle tjetjenske oprører og muslim Khadzji-Murat (1912).

Moralsk fortabelse i aristokratiske liv er også emnet i Tolstojs episke storværker Krig og fred (1869), der følger fem familier og deres modsætningsfyldte russiske selvforståelse under Napoleons invasion af Aleksandr 1.’s Rusland, og Anna Karenina (1875-77), hvis udenomsægteskabelige kærlighedskatastrofe, der siden er lavet utallige – men aldrig lige så gribende – film over.

Begge skildrer krigens og kærlighedens ærlige realiteter og karakterernes indre kvalfulde liv med både stor dramatik og realisme. Og begge reflekterer med deres forskellige usminkede skæbneskildringer Tolstojs skeptiske syn på social stand og staffage som befordrende for ægteskabelig såvel som generel lykke og frihed. Omvendt antydes muligheden for en ydmyg lykke også her i det jordnære og arbejdsomme liv.

Fremmedgørelsen over for det falske liv er ikke kun forfatterskabets store tema og drivkraft. Tolstojs afslørende realisme er også kendetegnet ved hans brug af fremmedgørelse som en konkret litterær teknik, der med litteratur- og filmteoretikeren Viktor Sjklovskijs ord »gør det velkendte fremmed« ved at beskrive tingene, som om de ses for første gang. I fortællingen »En hest« (1886) fremtræder privat ejendomsret f.eks. som et slet ikke indlysende, men derimod tvivlsomt koncept, fordi historiens fortæller er en hest.

Anbefaling

Lev Nikolajevitj Tolstoj: Anna Karenina, oversat af Ejnar Thomassen, Gyldendal.

»Hele sin tilværelse igennem havde Aleksei Aleksándrovitsj åndet og arbejdet i embedslivet, hvor virkeligheden kun nåede ham gennem reflekser. Og hver gang han var stødt sammen med det virkelige liv, havde han vendt sig fra det. Han havde nu en følelse omtrent som et menneske, der uanfægtet spadserer på broen over en afgrund og pludselig opdager, at denne bro er ødelagt, og at afgrunden gaber under ham. Denne afgrund var – livet selv; broen hen over den var det kunstige liv, han levede.«

Også menneskene i Tolstojs fortællinger rammes gerne af dette pludseligt fremmedgjorte klarsyn, der blotter den nøgne virkelighed for dem. I Ivan Iliitsj’s død (1886) indser en embedsmand i sin lidelsesfuldt langtrukne dødskamp, at hans karrieremæssige succes har været en eksistentiel fiasko, og at han har levet forkert ved at leve rigtigt, dvs. »behageligt og sømmeligt«. Og i den lignelsesagtige Herre og tjener (1895) ender en rig og uklog købmand, som i sin iver efter at gøre en god jordhandel har ført sig selv og sin fordrukne tjener på vildveje i en dødelig snestorm, med lykkeligt at ofre sit liv for at redde den beskedne bondes liv, han ellers har betragtet som værdiløst.

Det er samme stille »milliarder af mennesker, der har levet og lever«, og ikke enkeltindivider som Napoleon og Aleksandr 1., som Tolstoj argumenterer for driver historiens gang i den lange kejserkritiske, historiefilosofiske diskussion, Krig og fred så monumentalt slutter med.

Den akutte fremmedgørelse, der ramte Tolstoj selv midt i livet, og fik ham til at tage afstand fra både kirkens overtro og videnskabens fornuftsbaserede »fremskridtsovertro«, som »kommer til kort over for livet«, beskriver han i sine Bekendelser (1882).

Der er, som Lenin bemærkede, både reaktionære og utopiske træk ved Tolstojs modsætningsfyldte liv og værk. Hans sociale og moralske indignation udviklede sig til en radikal kristen livsfilosofi, en hel tolstojanisme, som den blev kaldt, der har inspireret både Mahatma Gandhi og Martin Luther King og i sidste ende fik russisk litteraturs store realist til at vende sig fra kunsten mod den rene tro.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu