Læsetid: 7 min.

»Lige nu er der rigtig mange, der ønsker sig forandring, og det er smukt«

Den 24. april er der valg i Grønland. Det store spørgsmål i valgkampen er diskussionen om Grønlands selvstændighed. Grønlandsk kunst og mode undersøger i disse år, hvad grønlandsk identitet er, og hvad en potentiel løsrivelse fra Rigsfællesskabet vil betyde for Grønland. Det er en debat, som går helt ind til kernen af den grønlandske selvforståelse. Vi har spurgt tre kunstnere om deres syn på selvstændighed, og hvordan de behandler det i deres kunst
Billedkunster Bolatta Silis-Høegh konfronterede sin vrede over forudsætningen for selvstændigheden, Grønlands mineraludvinding, i en billedserie, hvor dette selvportræt ’Uranophobia’ stammer fra.

Billedkunster Bolatta Silis-Høegh konfronterede sin vrede over forudsætningen for selvstændigheden, Grønlands mineraludvinding, i en billedserie, hvor dette selvportræt ’Uranophobia’ stammer fra.

Bolatta Silis-Høegh

20. april 2018

Bibi Chemnitz, stifter af tøjmærket Bibi Chemnitz: »Spørgsmålet om selvstændighed handler om uddannelse og klasse«

Den 34 -årige grønlandske designer Bibi Chemnitz designer street couture i skæringspunktet mellem international mode og sin grønlandske nationalitet. Silhuetterne er posede og ligner noget, som man kan se på ethvert modebevidst ungt menneske rundt omkring i Europa, men hvis man kigger nærmere efter, er der en tydelig afsmitning fra Grønland.

På tøjet ser man traditionelle designs, farver og især omridset af Grønland afbilledet på det moderigtige tøj. Senest har Bibi Chemnitz designet tøj for det grønlandske nationalhold til Artic Winter Games, der er en konkurrence for unge, der tilhører oprindelige arktiske befolkninger. Her fortæller Bibi Chemnitz om sit forhold til grønlandsk selvstændighed og grønlandsk identitet.

»Lidt kontroversielt handler spørgsmålet om selvstændighed om uddannelse og klasse. Over 50 procent af alle grønlændere har jo kun en 10. klasseseksamen. Det er besværligt at uddanne sig i Grønland. Hvis du kommer fra en lille bygd, så kan du kun gå i skole der indtil 6. klasse. Derefter skal du videre til en større by for overhovedet at kunne gennemføre folkeskolen. De fleste bliver nødt til at tage til Danmark for at gå på universitet, og derfor bliver mange hjemme. Det er en stor beslutning at rejse væk.«

»De fleste ville sige, at vi skulle klare os selv fra 2021, men mange grønlændere ved ikke, hvad det egentlig ville koste at være selvstændige. Det er jo ikke bare spørgsmålet om bloktilskuddet. Hvad vil det for eksempel betyde for Grønland, hvis vi ikke længere skal være afhængige af Danmark? Hvem skal vi så læne os op ad? Der går jo ikke 30 sekunder før USA, Kina og alle de multinationale selskaber står her. Vi er ikke superskarpe til engelsk, så hvis vi skulle forhandle med disse lande, ville vi absolut få rigtig store problemer. Grønlænderne ville blive slaver i deres eget land uden ejerskab over egne ressourcer.«

»Potentialet for løsrivelse findes jo helt sikkert, men man ved stadig ikke, hvordan man skal forløse det. Modsætningerne bliver trukket virkelig hårdt op i øjeblikket. Spørgsmålet om, hvad der er særligt grønlandsk, fylder rigtig meget. Taler du grønlandsk, spiser du nok grønlandsk mad? Hvis du er lys i huden og måske ikke vokset op i Grønland, så kan du sagtens opleve diskrimination. Det kan være virkelig sårende. Hvis man ikke snakker sproget godt nok, bliver man betragtet som en andenrangsborger. Det er jo åndsvagt, da rigtig mange er vokset op i blandede familier med en dansk og en grønlandsk forælder.«

»Min kæreste og jeg har oplevet nogle ting, fordi vi ikke bor der. Det er jo åndsvagt. Folk burde være glade for, at vi brander Grønland. Størstedelen af alle grønlændere er jo selvfølgelig velfungerende mennesker, men man hører bare ikke så meget om det. Det er ærgerligt. Samtalen handler altid om druk og seksuelt misbrug, men Grønland er så meget andet. Det forsøger vi at ændre.«

»Vi sælger tøj i 15 butikker i Grønland. Det bliver solgt lidt anderledes i Danmark, hvor det hænger som stangtøj i dedikerede modebutikker. Det er jo Street couture, vi laver. Det er selvfølgelig ikke kun Grønland, som er en del af vores designmæssige identitet, men det betyder meget. Vores design til Artic Winter Games tager udgangspunkt i Grønlands flag, farver og traditionelle mønstre. På den måder bruger vi Grønland, som ophav til vores design.«

Bolatta Silis-Høegh, billedkunstner: »Grønland udgør 98 procent af Danmarks areal«

Den grønlandske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh arbejder fra sit atelier på Vesterbro, hvor hun maler sine gråtonede og mørke billeder. Hendes seneste større udstilling Lights On, Lights Off i Kongelejligheden i Kastrup behandlede spørgsmålet om uranudvinding i Grønland, og selvom Bolatta Silis-Høegh ikke er meget for at sige det, så var billederne eksplicit politiske.

Med deres gnidrede toner og rå, nøgne og blødende kroppe efterlader de beskueren i et urovækkende rum. Bolatta Silis -Høegh har selv beskrevet, at hun maler på en uranvrede, og en angst for, hvad der i fremtiden skal ske med Grønland.

»For nogle år siden malede jeg nogle billeder, der specifikt beskæftigede sig med spørgsmålet omkring uranudvindingen i Grønland. Det var første gang, jeg gav mig selv lov til at være vred på Grønland. Jeg fandt ud af, at jeg havde en masse bekymringer. Det var faktisk en større kærlighed til Grønland at blive vred. Det var selvfølgelig politisk, men også en indre vrede, der opstod hos mig personligt. Mange så det som en befrielse, at man kunne fremstille sig selv på den måde, som jeg gjorde i de billeder.«

»Det, jeg kritiserede, var jo også forudsætningen for en selvstændighed. Det er mineraleventyret jo på rigtig mange måder. Som grønlænder skal man altid forholde sig til spørgsmålet om selvstændigheden. Det er det evige spørgsmål. Jeg synes helt sikkert, at man skal arbejde sig hen mod selvstændighed, men man skal være klar til det. For mig er det vigtigste vejen – hvordan vi i fællesskab finder en vej. Lige nu er der rigtig mange, der ønsker sig forandring, og det er smukt. Det gør, at man har lyst til at arbejde sig frem mod noget, men jeg synes ikke, at man har fundet den rette vej endnu.«

»Man kan ikke lukke sig om sig selv, når man er så lille en befolkning. Man har brug for funktioner og hjælp udefra. Man bliver med så lille en befolkning nødt til at læne sig op ad en større befolkning. Man bør være mere opmærksom på, hvilke vilkår man vil være selvstændig på. Det er sjovt at tænke på, at Grønland udgør 98 procent af Danmarks areal. Det tror jeg, at danskerne skal være mere bevidste om. Man skal have frem, at meget af Danmark er Grønland. Fra Grønlands side skal man også være bedre til at fortælle og være bevidste om, hvordan man gerne vil fremstå. Lige nu er der virkelig mange misforståelser befolkningerne i mellem. Det kan kunst og kultur hjælpe med. Derfor skal man også oplyse meget bedre om, hvad og hvem grønlandsk kunst og kultur er. Der skal genetableres en ny samtale om Grønland og Danmarks forhold.«

Miké Thomsen, skuespiller ved Grønlands nationalscene: »Spørgsmålet om selvstændighed er noget forbandet vås«

Miké Thomsen blev uddannet fra teaterskolen i Nuuk, som en del af det første kuld i 2015. Det har været en broget vej til livet som skuespiller, der startede med musikken, hvor han som 15-årig spillede rundt omkring på værtshusene i Grønlands tredjestørste by Ilulissat.

Som 21-årig blev han under en Deep Purple coverkoncert opdaget og tilbudt en rolle som skrædderen i Kejsernes nye klæder. Siden da har Miké Thomsen ikke været i tvivl, og med sin ekspressive spillestil, har han både landet roller i Tyskland og Danmark, mens han har turneret rundt i Grønland.

I forestillingen Ni Hao Nuuk, der blev opsat i Maskinhallen på Øster Farimagsgade, var han med til at behandle spørgsmålet om selvstændighed og de nye arktiske alliancer, som Grønland er ved at indgå. En konflikt, som også fylder meget hos Miké Thomsen selv, for hvad skal Grønland være, hvis det ikke skal være en del af rigsfællesskabet?

»Jeg mener, at spørgsmålet om selvstændighed er noget forbandet vås. Det er en illusion at tro, at der er et land i verden, som skulle være selvstændigt. Jeg støtter det grønlandske selvstyre. Vi skal være et hundrede procent selvstyrende, men jeg har ikke lyst til noget så asocialt som at være ’selvstændige’, hvor vi i fred og ro kan pille ved, hvordan tingene skal hænge sammen her i Grønland.«

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg engang imellem væmmes ved tanken om, at et lille land nord for Tyskland har så meget at sige i vores land. De fleste i Danmark er formentlig ikke interesseret i at bo her. Spørgsmålet er, hvad det er, der gør, at man ikke har lyst til at give slip. Jeg mener i hvert fald ikke, at vi på nogen måde er en økonomisk byrde for Danmark. Jeg så selvfølgelig gerne, at al fortjenesten for ressourceudvindingen i Grønland tilfaldt det grønlandske folk. Jeg tror, at det jeg vil sige er, at jeg interesseret i et samarbejde med Danmark i stedet for Rigsfællesskabet.«

»Jeg har meget svært ved at tale om, hvordan jeg forhandler grønlandsk identitet i min scenekunst. Identitet er noget, der for mig er i konstant forandring. Det er sundt for alle, også for Grønland, at udvikle sin identitet og kultur. Man skal tage aktivt stilling til den. Os der tilhører gruppen af ’oprindelige folk’, skal passe på med, at vi ikke bare bliver til museumsgenstande. Vi skal værne om vores sprog, det er det vigtigste. Vores sprog er dem vi er, det er vores identitet, hvis vi mister det mister vi os selv.«

Niviaq Korneliussen fik afslag på en ansøgning til Statens Kunstfond med den begrundelse, at hun bor i Grønland, og at Grønland i 1979 hjemtog kulturområdet. Hun fik ellers støtte fra kunstfonden i 2016.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu