Baggrund
Læsetid: 2 min.

Mendelejev skulle bruge en lærebog i kemi og skabte en ny verdensorden

Selvom det periodiske system egentlig var et pædagogisk projekt, fremstår det i dag som et idealbillede for en videnskabelig teori og som en hjørnesten i konstruktionen af den moderne fysik
Selvom det periodiske system egentlig var et pædagogisk projekt, fremstår det i dag som et idealbillede for en videnskabelig teori og som en hjørnesten i konstruktionen af den moderne fysik

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Kultur
10. april 2018

Det periodiske system af grundstoffer er et af naturvidenskabens mest kendte ikoner, og betragter man den indlysende regelmæssighed, hvormed de enkelte elementer falder på plads i systemet, kan det være svært at forestille sig en tid, hvor dette mønster ikke var kendt og anvendt. Dog er det kun 150 år gammelt.

Systemet er ikke resultatet af et storstilet, videnskabeligt projekt. Den 35-årige kemiker Dimitrij Mendelejev var en raznochinets (en rangsperson), det reformivrige Ruslands nye klasse af borgerlige embedsmænd. Han savnede en passende lærebog til at undervise førsteårsstuderende på universitetet i Skt. Petersborg, og gik i gang med at skrive en selv.

Efter første bind havde han kun dækket ilt, kulstof, kvælstof og brint og indså, at han måtte systematisere sin tilgang, så han kunne dække større grupper af grundstoffer på én gang. En systematik Mendelejev offentliggjorde i 1869.

Forbløffende ligetil

Egentlig er det forbløffende ligetil. Grundstofferne ordnes i rækkefølge efter atomvægt, og stoffer med samme fysiske og kemiske egenskaber placeres under hinanden i samme søjle. Alkalimetaller i en søjle, halogener i en anden, ædelgasser i en tredje – akkurat som spillekort i en kabale. Vandret: es, 2, 3, …, dame, konge. Lodret: spar, klør, ruder, hjerter.

Så sikker var Mendelejev på sit system, at han vovede i detaljer at beskrive egenskaberne for tre huller i systemet. Tre endnu ukendte grundstoffer under henholdsvis aluminium, bor og silicium. Femten år efter var alle tre fundet: gallium, scandium og germanium med de egenskaber, Mendelejev havde forudsagt.

Dermed fremstår udviklingen af det periodiske system tæt på et idealbillede for en videnskabelig teori: En hypotese, en forestilling om en lovmæssighed, fremsættes. Hypotesen afstemmes med eksisterende viden, i dette tilfælde de allerede kendte grundstoffer. Hypotesen anvendes til at forudsige noget endnu ukendt. Forudsigelsen viser sig at være korrekt.

Vi er prædisponeret til se mønstre og ordne verden i kategorier, men for det meste er disse blot frugten af vores egen fantasi. En orden i vores hoveder snarere end en orden i verden omkring os.

Sådan er det ikke med det periodiske system. Det afslører en dybereliggende regelmæssighed i materien. I dag ved vi, at de enkelte grundstoffers egenart beror på atomkernernes sammensætning og på fordelingen af elektroner i de yderste baner omkring atomerne. Derfor var Mendelejevs orden forudsætningen for den undersøgelse af atomets struktur, som fulgte i årene efter. Det, der siden ledte til formuleringen af kvantefysikken.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her