Læsetid: 4 min.

Nikolaj Gogol var den sidste romantiker og den første realist

Nikolaj Gogol (1809-1852) stod, midt i sin tilsyneladende misantropi, altid konsekvent på de lidendes side
Nikolaj Gogol (1809-1852) stod, midt i sin tilsyneladende misantropi, altid konsekvent på de lidendes side

Sofie Holm Larsen/iBureauet

6. april 2018

Selv om Nikolaj Gogols sprudlende rå samfundssatiriske komedie Revisoren fra 1836 (på Nørrebros Teater netop nu) stadig spilles af scener kloden over og fortsat sammen med Tjekhovs naturalistiske stykker udgør russernes varigste bidrag til verdens dramarepertoire, var det som prosaist og særlig romanforfatter, han præsterede sit ypperste.

Elskede af mange, fortsat levedygtige både som oplæsnings- og undervisningsstof er en håndfuld af hans fortællinger, især »Næsen« (1836) og »Kappen« (1843), men som uforligneligst og vel næppe overgået i genren grotesk realisme står hans Døde sjæle, hvis første del udkom 1842, og som skulle forblive sørgeligt ufuldendt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu