Læsetid: 5 min.

»Regeringens medieudspil er som taget ud af en ideologisk drejebog«

En tyk, blå linje løber igennem det udspil, som VLAK-regeringen i går lagde frem til de kommende medieforhandlinger. Udover færre penge til danskproduceret indhold tegner der sig en bevægelse fra stat til marked, fra nationalt til regionalt og fra gamle til nye medier. »Et ideologisk opgør med den eksisterende mediekultur,« kalder en professor i kommunikation regeringens markante udspil
De betragtelige besparelser på den samlede støtte til danskproduceret indhold behøver ifølge kulturminister Mette Bock ikke at gå ud over det samlede public service-niveau. Det forklarede hun på pressemøde torsdag, hvor hun præsenterede regeringens medieudspil.

De betragtelige besparelser på den samlede støtte til danskproduceret indhold behøver ifølge kulturminister Mette Bock ikke at gå ud over det samlede public service-niveau. Det forklarede hun på pressemøde torsdag, hvor hun præsenterede regeringens medieudspil.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6. april 2018

Mindre stat, mere marked. Mindre København, mere provins. Mindre gammelt, mere nyt. Og generelt færre penge at lave indhold for. Nogenlunde sådan kan det medieudspil, som kulturminister Mette Bock (LA) i går fremlagde i Kulturministeriet i København, opsummeres.

»Danskernes mediebrug er under massiv forandring,« sagde hun under sin fremlæggelse.

Og forandringer er der rigeligt af i det nye udspil. Ud over at DR, som det længe har været kendt, skal barberes med 20 procent, foreslår VLAK-regeringen at slanke Radio24syv med 33 procent, at sælge 40 procent af TV 2 og spare yderligere to procent årligt på TV 2’s regioner.

Til gengæld bliver public service-puljen mere end seksdoblet for at styrke privatproduceret indhold, mens den lokale og regionale nyhedsformidling skal tilgodeses med en omfordeling af mediestøtten og en ny pulje til distrikts- og ugeaviser.

Udspillet indebærer betragtelige besparelser på den samlede mediestøtte til danskproduceret indhold. Men det er ikke et udtryk for nødvendighedens politik, for udspillet er samtidig båret af en markedsliberalistisk, ideologisk bevægelse, der vil flytte midler fra staten til markedet og fra  hovedstad til provins.

»Den overordnede linje er, at vi vil ændre balancen mellem statsejede og private medier og mellem nationale og regionale medier,« siger Venstres medieordfører Britt Bager til Information.

»Det er bedre for den demokratiske debat og for samfundet, hvis der er flere private end statsejede medier. Og i forhold til at sprede støtten ud i landet er det for at sikre, at dækningen skal afspejle de steder, hvor folk bor. Langt de fleste medier er i og omkring København, og det er naturligt nok, fordi det også er her, at beslutningerne tages, og magthaverne findes. Men vi mener, at balancen er tippet,« siger Britt Bager (V).

Læs også

Professor i kommunikation fra Aalborg Universitet David Budtz betegner regeringens medieudspil som »et klassisk greb fra værktøjskassen i New Public Management.«

»Endnu engang i den her regerings levetid ser vi en markant markedsliberalistisk tilgang til den offentlige sektor og statens institutioner,« siger Budtz.

»Det er et ideologisk opgør med den eksisterende mediekultur i Danmark samt hele ideen om, at medieinstitutionerne kan være selvregulerende. Det, man her siger, er, at udgifterne er kommet ud af kontrol, men at vi med en dosis markedskræfter kan bevare kvaliteten for færre penge. Det er som taget ud af enhver markedsliberalistisk drejebog.«

Bloddryppende vokabular

De seneste måneder har et bloddryppende vokabular ledsaget debatten om det kommende medieforlig, og ord som »slagtning« og »massakre« er gået igen. Men de betragtelige besparelser på den samlede støtte til danskproduceret indhold behøver ifølge kulturminister Mette Bock ikke at gå ud over det samlede public service-niveau. Det forklarede hun på pressemødet torsdag.

»Det at have et godt produkt er jo ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvor mange journalister du har, det kan også være et spørgsmål om, hvor dygtige journalister og redaktører du har, i forhold til at få produktet tilrettelagt i dagligdagen.«

Det fik Kurt Strand fra P1-programmet Mennesker og Medier til at udfordre ministerens logik. For hvis man i reglen kan lave bedre indhold for færre penge, burde man så ikke have skåret endnu hårdere i støttebevillingerne, spurgte han.

»Jo, jo, men altså, den logik holder jo ikke, og det ved du også godt,« sagde kulturministeren og skyndte sig videre til næste spørger.

Spørger man Britt Bager, bør de massive besparelser på DR heller ikke resultere i hverken mindre eller dårligere public service. Blot i klarere prioriteringer og mere dristige fravalg. For eksempel skal DR fremover overlade populære programmer som X Factor og Bagedysten til kommercielle markedskræfter for i stedet selv at koncentrere sig om mere klassiske public service-opgaver som nyheder, dokumentarer og debatprogrammer.

»Så alt i alt får vi mere public service, og det gør vi, fordi der bliver nogle opgaver, som DR ikke længere skal varetage,« siger Britt Bager.

– Men er det klogt at skære i mediestøtten netop nu, hvor presset fra internationale mediegiganter som Facebook og Google aldrig har været større?

»Det afhænger af, om man synes, at alt, hvad der bliver produceret for public servicemidlerne i dag, er demokratiopbyggende. Og det synes vi ikke, at det er. Der er meget indhold, som DR trygt kan overlade til kommercielle partnere. Og derfor kan man også sagtens argumentere for, at DR bør være mindre,« siger hun.

David Budtz fra Aalborg Universitet har imidlertid svært ved ikke at læse regeringens medieudspil og de skrappe sparekrav som »en grundlæggende mistillidserklæring« til mediernes selvorganiserings- og selvstyringsprincipper. Og dét tilmed i en tid, hvor behovet for at støtte de stærke public servicemedier aldrig har været større, siger han.

»Medierne er meget udsat i de her år, både på grund af presset fra kommercielle mediegiganter internationalt, men også i form af presset fra misinformation på internettet og de sociale medier, som gør, at vi har brug for, at der bliver støttet op omkring tilliden til de her institutioner. Vi må ikke nu sende et mistillidsvotum til vores public service-institutioner. Vi har brug for, at de bliver ledet og organiseret på en tillidsfuld måde, og her er jeg ikke sikker på, at markedsløsninger kan garantere dét,« siger David Budtz.

Hertil kommer regeringens forslag om at øge public service-puljen for at styrke privatproduceret indhold. Puljen skal ifølge regeringens plan øges fra 35 mio. kr. årligt til 220 mio. kr. årligt. Men også dét er David Budtz skeptisk over for. For når man i stigende grad skal søge midler i åben konkurrence, vil det skabe en situation, hvor medier risikerer at blive mere sårbare over for politiske vinde.

»Det kender vi jo fra forskningsområdet. Når du skal søge dine midler i åben konkurrence i stedet for at være ansvarlig for en basisbevilling, så vil du selvfølgelig tilrettelægge dine ansøgninger ud fra, hvad du vurderer har størst chance for at komme igennem. Og det vil sige, at noget af den armslængde, der bør være til det politiske niveau, ser ud til at kunne blive kompromitteret,« siger David Budtz.

Forhandlingerne om det næste medieforlig indledes i næste uge og kommer til at gælde fra 2019-2023. Regeringen og Dansk Folkeparti har gjort besparelsen på 20 procent af DR til et adgangskrav for at indtræde i forhandlingerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et nøgleforlig. Læg mærke til den facon, Alliancen blev afvist i debatten i spørgsmålet omkring forskellen på at generere overskud i en privat medievirksomhed og en public service kanal. "Sludder" blev der lukket ned med, da en formulering om dette blev forsøgt formuleret. Men overskud er jo ikke det samme i sådanne to, ligesom forholdene om overskud også er forskelligt i den private sektor kontra den offentlige sektor generelt. De er midt i en meget hård kamp om informationssamfundets nøgle, digitalisering og ejerskab dertil.

Torben K L Jensen

Forskellen er overskuelig. Den ene betragter mediestøtte som en investering den anden som en unødvendig udgift. DR er fakta-baseret mens TV2 er holdningsbaseret og ovenover alting tynger DJØF hele debatten.