Baggrund
Læsetid: 1 min.

Russisk videnskab på skødet

Russiske videnskabsfolk har altid været en integreret del af europæisk videnskabshistorie, når ikke lige Rusland lukkede sig om sig selv
Kultur
10. april 2018

Russiske videnskabsfolk har altid været en integreret del af europæisk videnskabshistorie, undtagen når de ikke var det. I lange perioder har Rusland lukket sig om sig selv og afvist vestlig dekadence, som under Nikolaj I’s slavofile despoti eller senere under stalinismen og Den Kolde Krig.

I sidste halvdel af det tyvende århundrede var underfinansiering og ringe adgang til materialer og udstyr et gennemgående vilkår for mange russiske forskere.

Da jeg i slutfirserne selv arbejdede sammen med en gruppe russiske eksperimentalfysikere, hæftede jeg mig ved deres forbløffende evne til at gennemføre eksperimenter na kolenyakh (på skødet), med forhåndenværende materialer og apparatur.

Det er en beundringsværdig kreativ kompetence, men også en risikabel strategi. Fremragende teoretisk arbejde, som russiske forskere vitterligt præsterer, er ikke nok. Når man ikke kan gennemføre kvalificerede eksperimenter, bryder den videnskabelige fødekæde sammen. Efter Sovjetunionens sammenbrud oplevede landet en decideret hjerneflugt, som Rusland knapt er kommet sig over.

Rusland har i modsætning til Kina, Indien og Brasilien tillige haft svært ved at omsætte sine videnskabelige landvindinger til kommerciel teknologi.

Ifølge videnskabshistorikeren Loren Graham fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) mangler landet et velfungerende patentsystem og et investeringsmiljø, som man kender det fra Silicon Valley og Kendall Square (MIT). Og Rusland mangler også rollemodeller, som Thomas Edison og Nikola Tesla, der kan vise vejen fra videnskabelig indsigt til anvendelige produkter.

Det faldt for eksempel ikke Nikolai Basov eller Alexander Prokhorov ind at patentere princippet bag laseren. Det gjorde derimod amerikaneren Charles Townes, som de i 1964 delte Nobelprisen for deres opfindelse med.

Præsident Putin har i flere omgange adresseret Ruslands afhængighed af udenlandsk teknologi. Hver gang har midlet været statslige dekreter, og fokus har været snævert på teknologiudvikling snarere end på det økosystem og de rammevilkår, videnskaben skal virke i.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her